- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

MotoGP: Tjekkiets Grand Prix:

Overraskende sejr til Capirossi

SRP - 20. august 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Italieneren Loris Capirossi vandt overraskende søndagens 12. afdeling af MotoGP verdensmesterskabet, som fandt sted i Brno. Han satte effektivt den regerende verdensmester, Valentino Rossi til vægs og sejrede i Tjekkiets Grand Prix med et forspring på 5 sekunder efter at have ført fra starten til mål.

 

Dermed er Loris Capirossi igen begyndt at blande sig i kampen om årets VM-titel. Han var med helt fremme og vandt årets første Grand Prix men blev siden handikappet over nogle løb på grund af en skade. Nu er han frisk for fight påny, hvad han dokumenterede på den mest overbevisende måde.

 

Spændingen i VM bliver stadig større. Amerikaneren Nicky Hayden fører fortsat, men sluttede på en skuffende 9. plads i Brno. Alt imens Valentino Rossi, omend han ikke vandt, formåede at hale ind på Hayden ved at blive nr. 2. De to øvrige kørere, der realistisk har en chance for at blive verdensmestre er italieneren Marco Melandri og spanieren Daniel Pedrosa.

 

Sidstnævnte sluttede Tjekkiets Grand Prix på 3. pladsen efter undervejs at have udkæmpet en spektakulær og meget spændende kamp med Rossi. Melandri sluttede på femtepladsen efter en ligeså tæt og spændende kamp med amerikaneren Kenny Roberts jr. og australieren Casey Stoner.

 

I de to øvrige klasser var spanieren Jorge Lorenzo suveræn i 250 ccm kategorien. Han vandt løbet foran Andrea Dovizioso og Hiroshi Aoyama, der kæmpede frem til målstregen. Afstanden mellem Dovizioso og Aoyama var blot 17/1000 sekund i mål. VM føres af Lorenzo.

 

I 125 ccm klassen gik sejren til den VM-førende spanier Alvaro Bautista, der udbyggede sit i forvejen solide forspring i VM-kampen.

 

I 250 ccm klassen var der for første gang i 20 år dansk deltagelse, idet Kenni Aggerholm startede på et WildCard. Hans materiel er ikke konkurrencedygtigt. Alligevel formåede han at fuldføre løbet på en 19. plads ud af 26 startende. Afstanden mellem danskeren og den vindenden Lorenzo var lidt over en omgang, da løbet var slut.

 

Næste Grand Prix finder sted i Malaysia d. 10. september og løbet transmitteres som altid "live" på Eurosport. 

Resultat, Tjekkiets Grand Prix, 12. afd. af MotoGP VM, Brno, 20. august 2006:

 

125 ccm:

1. Alvaro Bautista (SPA), Aprilia, +41m00,673s.

2. Mika Kallio (FIN), KTM, +0,028s.

3. Gabor Talmacsi (HUN), +11,409s.

 

250 ccm:

1. Jorge Lorenzo (SPA), Aprilia, 41m29,204s

2. Andrea Dovizioso (ITA), Honda, +2,507s

3. Hiroshi Aoyama (JPN), KTM, +2,524s

 

MotoGP:

1. Loris Capirossi (ITA), Ducati, 43m40,145s

2. Valentino Rossi (ITA), Yamaha, +4,902s.

3. Dani Pedrosa (SPA), Honda, +8,012s.

 

Stillingen i MotoGP VM 2006 efter søndagens race:

 

125 ccm:

1. Alvaro Bautista (SPA), 230 pts.

2. Mika Kallio (FIN), 161 pts.

2. Mattia Pasini (ITA), 147 pts.

 

250 ccm:

1. Jorge Lorenzo (SPA), 199 pts.

2. Andrea Dovizioso (ITA), 192 pts.

3. Yuki Takahashi (JPN), 133 pts.

 

MotoGP:

1. Nicky Hayden (USA), 201 pts.

2. Dani Pedrosa (SPA), 176 pts.

3. Valentino Rossi (ITA), 163 pts.

4. Marco Melandri (ITA), 161 pts.

5. Loris Capirossi (ITA), 151 pts.

6. Casey Stoner (AUS), 101 pts. 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt                                Web-design: SRP