|
Når de 62 deltagere i årets
24-timers Le Mans lørdag d. 10. juni klokken 16:00
giver sig i kast med den gigantiske udfordring det
er, at gennemføre et så langt og udmarvende
sprintrace, er der for danske tilskuere ikke mindst
to klare fokuspunkter: Den ligeså gigantiske kamp
mellem gigantiske bilproducenter og naturligvis det
ligeså gigantiske og rekordstore felt af danske
racerkørere. Flere af dem oven i købet med
realistiske chancer for at vinde løbet generelt.
Men modsat de fleste
motorsportsbegivenheder er det generelle fokus på
racerkørerne nedtonet i Le Mans. Det er
bilgiganternes dyst, der internationalt stjæler
billedet. Hvem kan sætte Toyota på plads? Hvordan
klarer Ferrari sig, eller Cadillac. Og hvordan med
Peugeot, egentlig? Og så er der jo lige Porsche, der
vandt, inden verdens største bilmærke tog over.
Det er svært at forestille
sig et 24-timers Le Mans uden fabriksbiler og
fabriksteams. Men over årene er det gået op og ned,
men arrangørerne har hver gang reageret og tilpasset
reglementet, så flere siden valgte at være med, og
ikke bare som passive deltagere set kollegerne
boltre sig på den næsten 14 kilometer lange
asfaltstribe i et døgns tid.
Fra passive til aktive
deltagere
Nogle har peget på, at det
har været let for Toyota at vinde de sidste fem år,
for der var jo ingen konkurrence. Det sammen kan
siges om dele af Audi-æraen og dengang Porsche vandt
igen og igen. Men det er jo ikke helt rigtigt: Hvis
man har tilladelsen til at deltage, og vælger det
fra, er man jo blot passiv deltager, for 24-timers
Le Mans er til for alle – der i øvrigt kan mestre
udfordringen at smutte gennem nåleøjet og blive
blandt de 62 teams (2023), der ender op med at
konkurrere i selve løbet.
Og selvfølgelig er det selve
løbet, der er omdrejningspunktet. Derfor er det
herligt, at reglementsændringen, der skabte grobund
for der stadigt voksende deltagerantal fra kendte
internationale bilproducenter, nu virkelig bærer
frugt.
Fem fabriksteams, hvoraf de
to oven i købet kan kategoriseres som main-stream
bilproducenter, er med i år. Det er virkelig
gigantisk, og de udfordres i topkategorien for
Hypercars oven i løbet af et par mindre teams i form
af det østrigske Vanwall og amerikanske Glickenhaus
team, så der i alt er 16 Hypercars til start. Det er
i sig selv gigantisk.
Opfundet til Le Mans
Hypercars blev opfundet til
Le Mans. Den tidligere kategori med LMP1
racersportsvogne/prototyper blev for kostbar, det
forvandlede for mange potentielle deltagere til
passiv-rollen ved sidelinjen.
Nu kan omkostningerne holdes
nede over en overskuelig tidsperiode, for allerede
sidst i dette årti må man forvente, at reglementet
tager en ny og endnu mere klimavenlig og bæredygtig
drejning. Allerede nu er alle fabriksbilerne
hybridbiler, de kører på CO2 neutral syntetisk
benzin og bidrager dermed til at reducere
klimaftrykket fra verdens mest berømte motorløb.
Kort fortalt er en Hypercar
fortsat en prototype, men reglementet er
internationaliseret på en sådan måde, at der er
genbrug på tværs af de sportsvognskategorier, der
anvendes rundt om i verden, i særdeleshed i Le Mans
(og langdistance verdensmesterskabet – World
Endurance Championship) og den amerikanske
IMSA-serie. Målet var at reducere omkostningerne med
75 procent til et niveau omkring 25 millioner Euro
pr. team for en sæson (små 200 millioner kroner).
Allerede i 2018 begyndte man
at tale om Hypercars, men al begyndelse er svær og
Corona-pandemien gjorde vel også sit. Men i Le Mans
2021 var den første Toyota Hypercar på banen og
vandt også løbet, en triumf som blev gentaget i
fjor.
|
