Siden John Nielsen tilbage i
1990 vandt 24 timers Le Mans som den første dansker
nogensinde er tilslutningen fra danske racerkørere
stille og roligt vokset. Siden fulgte Tom Kristensen
æraen. 9 sejre blev det til for den legendariske
dansker, der i år fører feltet an på startrunden, på
ny udnævnt som Le Mans racets Grand Marchal. Og
feltet, der skal sendes afsted, inkluderer ikke
færre end 13 danske racerkørere, hvoraf flere for
længst har vundet klassesejre verdens mest berømte
motorløb.
Den mest vindende af de 13 er
også den, der senest blev skrevet ind på
deltagerlisten. Jan Magnussen vandt i sin tid
hos Corvette den professionelle GT-kategori fire
gange (2004, 2005, 2006 og 2009) og siden er det
blevet til så mange Le Mans race, at havde det ikke
været fordi sidste år smuttede ud af hænderne på den
folkekære racerkører, skulle han i år deltaget for
25. gang i det jubilæumsfyldte 24-timers løb.
Jan Magnussen.
Nu bliver det så til nummer
24, men det var en deltagelse, der blev reddet på
målstregen for blot en måneds tid siden. Anders
Fjordbach var hurtig, da en anden racerkører
ikke havde betalt sit bidrag til teamet til tiden.
Og sammen var Jan og Anders ligeså hurtige til at
skaffe det nødvendige, men klækkelige beløb gennem
et samarbejde med den danske producent af
elektroniske parkeringsskiver, ParkOne. Så nu skal
Jan Magnussen køre sit 24. 24-timers Le Mans sammen
med Fjordbach og amerikanske Mark Kvamme. Bilen er
en LMP2 Oreca 07 Gipson, i øvrigt identisk med alle
de deltagende biler i LMP2 i år. Og specifikt går de
efter sejren i Pro/Am kategorien.
Tre danskere i Hypercars
Selvom forskellen i fart er
blevet mindre skal man lige skridtet højere op for
at finde ikke færre end
tre
danske racerkørere, der i hver deres Hypercar af
hvert sit mærke har en reel mulighed for at komme
først i mål i generalklassementet. Hypercar
racerbilerne er på papiret hurtigere end LMP2, men i
Le Mans kan alt ske.
Michael Christensen -
Porsche.
Den bedste
mulighed må nok tilskrives
Michael
Christensen,
som deltager i en fabriks Porsche 963. Michael vandt
Le Mans i LMGTE Pro klassen for den legendariske
tyske sportsvognsproducent tilbage i 2018 og blev
verdensmester i samme periode. Nu er GTE Pro klassen
nedlagt og danskeren er rykket over i Hypercar
klassen, hvor han deler bil med to for ham ret
ukendte team-kolleger, amerikanske Dane Cameron og
Frédéric Makowiecki fra Frankrig. Porsche går efter
sin sejr nr. 20 i Le Mans, den ambition skal man
ikke underkende.
I
topkategorien finder vi også to andre danske
racerkørere, der ligesom Michael Christensen gennem
dygtighed og målrettet indsats er havnet i hver
deres Hypercar.
Mikkel Jensen har kørt alle langdistance VM-løbene siden sidste års Le Mans race for
Hypercar debutanten Peugeot og
Nicklas
Nielsen
er fast mand på holdet hos Ferrari AF Corse. Han har
indtil videre kørt årets hidtil tre VM-løb (Le Mans
er 4. afdeling af World Endurance Championship -
WEC).
Det er
knebet lidt med farten i Peugeot raceren, alt imens
Nicklas Nielsen i Farrari raceren var på podiet for
nylig i VM-løbet på Portimao racerbanen, oven i
købet på en 2. plads. Mikkel Jensen deler sin
Peugeot 9X8 med ingen ringere end den dobbelte
Formel E mester, Jean-Éric Vergne samt Paul de Resta
fra Storbritannien. Nicklas Nielsen har Miguel
Molina fra Italien og Antonio Fuoco fra Portugal som
team-kolleger.
International
dansk Le Mans vinder
David
Heinemeier-Hansson, der i Corona-tiden vendte næsen
hjem til Danmark, efter at have opbygget en formue i
den amerikanske IT-branche, har blandt mange
aktiviteter også vundet Le Mans (2014 sammen med
Kristian Poulsen og Nicki Thiim i GTE Am). Han har
nemlig også opbygget sig selv til, at være en mere
end habil racerkører, og han deltager igen i år i Le
Mans med to stærke navne: Det ene tilhører danske
Oliver
Rasmussen,
22 år gammel, født og opvokset i Sydfrankrig, som
blev nr. 3 i sit debut-år i 2022 udgaven af 24
timers Le Mans.
Dengang
kørte Oliver LMP2, og det gør de to også i år, hvor
tredje mand på holdet er 26-årige Pietro med det
legendariske motorsportsefternavn, Fittipaldi. Han
er barnebarn til den tidligere dobbelte Formel 1
verdensmester og dobbelte Indy 500 vinder, Emerson
Fittipaldi.
Endnu yngre
end Oliver Rasmussen er 19-årige Malthe Jakobsen,
der netop er teamet op som Peugeot Junior kører. Han
fik muligheden, efter at have vundet den europæiske
Le Mans serie sidste år. Han skal dog ikke køre Le
Mans for Peugeot i år, men derimod deltage i LMP2
klassen, hvor han deler en Oreca med Alexandre
Coigny fra Schweiz og den erfarne Nicolas Lapierre
fra Frankrig. De tre kører i Pro/Am kategorien og
rent faktisk er det Malthe, der har FIA Guld-licens.
Flere
VM-titler men først sejr i fjor
Blandt de
danske Le Mans vindere er nu også
Marco
Sørensen.
Marco vandt nemlig i 2022 sin indtil videre eneste
sejr i 24-timers Le Mans, til trods for at han i
årevis havde været helt i toppen af GT-racing. I
2022 blev det så endelig til sejr i LMGTE Am
klassen, og desuden blev han verdensmester i samme
kategori – en titel, han allerede havde opnået
tilbage i 2019/20 sæsonen og også i 2016, begge
gange endda i LMGTE Pro klasserne.
Aston Martin
har været den foretrukne racerbil over årene, så
bilen kender han i år, hvor han i det nye ”Dane
Train” skal trække sejren hjem, sammen med den blot
19-årige
Gustav
Dahlmann Birch,
der trods sin unge alder har opnået et FIA Sølv
licens. Marco Sørensen har naturligvis Platin
licens, mens GMB Motorsport teamets ”Bronze-kører”
er den 52-årige Le Mans veteran,
Jens Reno Møller.
IRON DAMES
I LMGTE Am
kommer de i øvrigt til at kæmpe mod ingen ringere
end ”IRON DAMES”, der som navnet antyder er et rent
kvindehold, og som inkluderer den bedste danske
kvindelige racerkører i nyere tid eller måske endda
nogensinde, Michelle Gatting. Hun
er fortsat med i teamet, som også består af belgiske
Sarah Buvy og Rahel Frey fra Schweiz. Teamet har til
i år skiftet fra Ferrari til Porsche, og de har
gjort det godt indtil videre, og satser på en bedre
placering den 7. plads, som de opnåede i fjor.
Og i LMGTE
Am finder vi også Mikkel O. Pedersen, der for nylig
satte den absolut til dato hurtigste omgangstid på
FDM Jyllandsringen. Han deler en Porsche 911 RSR –
19 i Dempsey-Proton teamet med Christian Ried fra
Tyskland og Julien Andlauer fra Frankrig.
Mikkel O. Pedersen.
|