|
Da årets 24-timers Le Mans
var slut, var der mange vindere – og naturligvis
også en del tabere, sådan er motorsport og sport i
det hele taget. Men heldigvis kan man forsøge endnu
engang, næste år måske. Man har i hvert fald
muligheden. For i Le Mans og i mange andre dele af
motorsporten har man vist vejen, og man lader sig
ikke tryne af en Corona-pandemi.
Undertegnede har fulgt og
dækket 24-timers Le Mans fra banekanten 39 gange
(ja, jeg begyndte tidligt…). 2020 udgaven måtte jeg
aflyse pga. Corona. Og 2021 blev ikke mit ”Le Mans
nr. 40”, for i en periode, hvor det er som om, at
alle vil indhente det Corona-forsømte, og døgnet
fortsat ikke består af flere end 24 timer, som trods
alt skal bruges til andet end race, var tiden der
ikke. Et Le Mans tager tid, meget mere end 24 timer,
også for en journalistisk dækning, men den tid man
bruger er det hele værd. Det kræver blot at man har
den…
Passionen driver værket
I sagens natur skal man have
en passion for Le Mans. Det har millioner af
mennesker rundt om i verden. Ikke for ingenting er
24-timer Le Mans blevet verdens mest berømte
motorløb, og fornøjelsen ved at følge fragmenter –
og det blev kun til fragmenter – af Le Mans racet i
år underbyggede hvorfor.
For: Hvor har man adskillige
titusindvis af sportsudøvere (jeg har opgivet mere
præcist at anslå hvor mange), inklusive naturligvis
team-mandskab, udviklingsorganisationer, fabrikker
og et arsenal af beredvillige frivillige (ikke
mindst) til i alle hjørner (ikke kun de fysiske på
racerbanen) at sikre, at en så gigantisk begivenhed
kan finde sted. Le Mans er så stort, det er
ubeskriveligt stort, også i fysisk forstand. Det er
ofte de spontane førstehånds-reaktionen fra
førstehånds-publikummet: ”Jeg vidste ikke, at det
var så stort”. Det samme gælder publikummet, både
dem langs banekanten og dem bag TV-skærmene over
hele kloden.
I den sammenhæng spiller den
store journalistiske dækning også en rolle, om end
dens betydning efterhånden udfordres af en
konkurrence af snart sagt ligeså gigantisk størrelse
fra sociale medier af enhver slags. Sådan er
udviklingen generelt, det skal man ikke begræde, for
”alt vidende” medier har godt af, at blive holdt til
ilden, og heldigvis er der en tendens til, at
velunderbygget viden også i denne sammenhæng har en
længere holdbarhed end tilfældighedsformidling.
Le Mans i snart 100 år
Der blev i år kørt endnu et
24-timers løb i Le Mans. Nr. 89 i rækken blev det
til, og selv i Corona-året blev der kørt race. Trods
restriktioner var der tusindvis af tilskuere på
tilskuerpladserne i år og mon ikke der sad mindst
ligeså mange bænket foran TV-skærmene med en strøm
af indkomne notifikationer på de mobile enheder som
der plejer.
Det er undertegnedes gæt, om
end jeg selv i samme weekend havde en række andre
opgaver, bl.a. at holde styr på begivenhederne i
forbindelse med 4. afdeling af det elektriske
standardvognsmesterskab, PURE ETCR. Hvilket var en
udfordring, fordi teknik og planlægning ikke dér er
på samme niveau, som man i den franske provinsby og
omegn har haft 100 år til at bygge op. I 2023 er det
nemlig præcis 100 år siden, det første 24-timers
race blev kørt i Le Mans. At antallet af løb er
lavere skyldes dels, at det oprindeligt ikke var en
årlig begivenhed og også, at det ikke blev kørt
under 2. verdenskrig.
Toyotas fjerde
Toyota vandt 2021 udgaven af
24-timers Le Mans. Det var fjerde gang at verdens
største bilmærke besejrede alt og alle i det unikke
racerløb. Det var første gang, en af de nye
Hypercars, skabt i forbindelse med den seneste
tilpasning af reglementet til virkeligheden (en
væsentlig grund til løbets bestandige overlevelse),
kørte først over målstregen. Der var to Toyota’er
med, der var to der fuldførte og de blev nr. 1 og
nr. 2. Sådan.
Jaaa, men, der var jo heller
ikke sådan for alvor andre konkurrerende
bilfabrikker med, er der måske nogle der siger.
Ukorrekt. Alle bilfabrikker i hele verden vil kunne
tilmelde sig Le Mans racet. De har blot valgt, ikke
at gøre det, måske fordi de føler, at de ikke er
stærke nok til at besejre Toyota? Og hvis man nu er
et såkaldt premium-mærke, er det svært
markedsføringsmæssigt at forsvare, at man bliver
besejret af et mainstreambilmærke, som Toyota jo ret
beset er. Derfor er det modigt og i fuld respekt, at
vi i år så Renaults sportsmærke, Alpine, i aktion og
at vi kan se frem imod de kommende års Le Mans race,
hvor Peugeot såvel som Audi har meldt deres
tilbagekomst. Godt gået af dem, men også godt gået
af Toyota, at de ”har holdt gang i butikken” i
overgangsperioden fra først Audi og siden Porsche
trak sig tilbage.
Imponerende Danmark
Fra dansk side er det også
imponerende, at der til stadighed kan mønstres en
halv snes danske deltagere, i år endda med et
heldansk team. At de ikke formåede, at bringe
d’herrer verdensstjerner Magnussen først i mål, var
naturligvis ærgerligt, men sådan er 24-timers Le
Mans. Og derfor er en sejr i det hårde motorløb så
kolossal en præstation: At mobilisere økonomien,
samle det rigtige hold, gøre sig fortjent til en
startplads og siden besejre alle de andre, der er
kommet ligeså langt, er en enestående præstation.
Spørg Tom Kristensen, spørg
Jan Magnussen eller for den sags skyld historiens
første danske Le Mans vinder, John Nielsen eller
alle de andre, der har vundet Le Mans i de klasser,
hvori deres biler hørte til. Spørg Nicklas Nielsen,
der i år blev den seneste blandt de danske Le Mans
vindere. Spørg også gerne alle dem, der har haft Le
Mans i tankerne, gjort forarbejdet, måske ikke har
nået det, og de i den store sammenhæng få, der
nogensinde er kommet så langt som til at deltage.
Vi er vinderne
Og spørg de måske hundrede
tusindvis af danske tilskuere, som har overværet Le
Mans ”on-site”, som følger med hver eneste år i
større eller mindre grad, hvad den aktuelle
virkelighed nu muliggør. De ved det, vi ved det, for
jeg selv hører til kategorien ”tilskuere”, om end
jeg som regel får tiden til at gå også med at
formidle begivenhederne, blot ikke i år, ikke før nu
i hvert fald. Den passion er holdbar, det gør ikke
alene Toyota til årets vinder. Det gør Le Mans til
årets vinder og dermed alle de, undskyld os, for
hvem verdens mest berømte motorløb også er en
livsbekræftende begivenhed, til vindere.
Kom an, Le Mans i 2022. Måske
for 40. gang ved banekanten, måske ikke, det vil
tiden vise. Men uanset min tilstedeværelse vil Le
Mans fortsat eksistere og skabe vindere, der rækker
langt, langt ud over deltagernes rækker.
2021
Årets
resultat så længe linket virker >>>
|
