|
Når det kommende Dakar-rally
løber af stablen med den første etape søndag d. 5.
januar 2020 er destinationen helt ny. Samtidig
kastes der en god portion Formel 1 og Le Mans
stjernestøv ud i den saudiarabiske ørken, når den
dobbelte Formel 1 verdensmester,
langdistanceverdensmester og Le Mans vinder,
spanieren Fernando Alonso i cockpittet på en Toyota
Hilux giver sig i kast med sin nyeste udfordring –
sejr i verdens hårdeste og mest prestigefyldte
maratonrally.
Med en god portion ydmyghed i
bagagen bliver det ikke nødvendigvis i sit
debut-Dakar, at Alonso kommer øverst på skamlen. På
den anden side kører han for det mest succesrige
team i de sidste par år med 2019-vinderen Nasser
Al-Attiyah som team-kollega hos Toyota Gazoo Racing
– og Alonso er dybt i sin sjæl en vinder.
Tre VM titler og to Le Mans sejre
Forinden Dakar har han vundet et par Formel 1
verdensmesterskaber og anses af mange for at være
den bedste Formel 1 kører i nyere tid. Siden satsede
han på Indy 500. Det gik ikke så godt, for McLaren
var ikke i stand til at bygge en konkurrencedygtig
racerbil. Bedre gik det så i
sportsvogns/langdistance-racing, hvor han i Toyota
vandt 24-timers Le Mans begge gange, han deltog og
han er da også regerende langdistance verdensmester
i Toyota.Men i
maraton-rallysporten tæller mange andre egenskaber
end dem, der skal til at komme hurtigt rundt på en
asfalteret racerbane. Dem vil Alonso
erfaringsmæssigt hurtigt kunne tilegne sig, i
teorien i hvert fald, men ét er teori, et andet er
praksis. Det bliver meget spændende at følge i de
kommende uger.
Saudi Arabien er nyt for alle
Én af Alonsos fordele er naturligvis, at Dakar i
Saudi Arabien for alle en helt ny opgave. Efter 10
år i Sydamerika løb de sydamerikanske stater
populært sagt tør før økonomisk engagement.
Anderledes ser det ud i Saudi Arabien, der fortsat
har en stor-produktion af det sorte guld.
Landet gennemgår en række forandringer i disse år og
tiltrækker gerne store internationale
sportsbegivenheder. Det er da også kun en måneds tid
siden Formel E sidste gang besøgte landet – og oven
i købet deltog en Saudiarabisk kvinde i Jaguar
I-Pace eTrophy. Så egentlig er det ikke
overraskende, at man nu også giver plads til verdens
mest berømte maratonrally (som i øvrigt også
inkluderer en række kvindelige deltagere).
Vises på Eurosport
Fernando Alonso er naturligvis med til at kaste
stjernestøv over begivenheden, og han vil med
garanti tiltrække sig stor medie opmærksomhed. I
Danmark kan man traditionen tro følge Dakar med
daglige reportager på sports-TV kanalen Eurosport
med Motorsiden.dk’s redaktør i speakerrollen (med en
enkelt aftens undtagelse pga. en anden stor
europæiske motorbegivenhed).
Men uanset Alonsos succes eller mangel på samme –
det vil tiden vise – behøver ingen skamme sig over
det velpolstrede felt af de allerbedste i verden udi
den noget specielle disciplin: Over 12 individuelle
hastighedsetaper på tilsammen 5000 kilometer og
sammenlagt 7500 kilometer rally (med en enkelt
pausedag undervejs) med hastigheder på op til et par
hundrede kilometer i timen at betvinge den
saudiarabiske ørken, hvor 75 procent af ruten i
øvrigt udgøres af sand.
Al-Attiyah og Toyota er storfavorit
Sidste års Dakar-vinder, Nasser Al-Attiyah, der
er vokset op i nabostaten Qatar og bogstavelig talt
er født med sand under bildækkene, og som fortsat
kører for Toyota, er i sagens natur stor favorit.
Han har vundet Dakar tre gange men må dog forventes,
at få hård konkurrence fra mange sider.
Hans
lokalkendskab, i hvert fald til kørselsforholdene,
vil få stor betydning, men man skal ikke underkende
værdien af, at Alonso’s codriver er den 5-dobbelte
Dakar-vinder på motorcykler og senere sportsdirektør
i Dakar-rallyet, landsmanden Marc Com
De
”andre” stjernekørere:
Franskmanden Stephane Peterhansel har vundet Dakar
13 gange, hvoraf de sidste syv gange var på fire
hjul og den sidste sejr blev scoret i 2017. Han
deltager igen i en baghjulstrukken MINI John Cooper
Works buggy. Han har imidlertid sin helt egen
udfordring i år. Det var planen, at han skulle have
kørt Dakar med sin hustru Andrea i co-driversædet.
Andrea Peterhansel, som selv har kørt Dakar 9
gange tidligere, har imidlertid fået lægernes påbud
om af helbredsmæssige årsager ikke at deltage - det
ville ellers have været det 16 år gamle parforholds
første forsøg sammen. I stedet indtager portugeseren
Paulo Fiuza pladsen. Han har kørt en række off-road
rallyes, men det bliver hans første gang i det
legendariske Dakar.
Andrea og Stephane Peterhansel vandt tidligere i
2019 Abu Dhabi Desert Challenge, men helbredet, som
ikke officielt er nærmere specificeret, forhindrer
ægteparet i at forsøge at tage sejren i Dakar.
Giniel de Villiers fra Sydafrika deltager igen i en
firehjulstrukken Toyota Hilux identisk med dem, som
Al-Attiyah og Alonso kører. De Villiers var sidste
gang på præmieskammelen, da han blev nr. 3 i 2018,
men er også blandt Dakar-vinderne med sejr i 2009.
Carlos Sainz fra Spanien er ikke blot dobbelt
tidligere rally-verdensmester, men vandt også Dakar
i 2018 såvel som i 2010. Han kører på ny i en MINI
John Cooper Works Buggy.
Nani Roma, også fra Spanien, blev nr. 2 i Dakar i
2019 og starter denne gang for det lille Borgward
team, som indtil for nogen tid siden havde den
danske stjerne designer, Anders Warming, som
fabrikkens designchef. Den position har han lagt på
hylden men i stedet har den danske tidligere
rallykører, Morten Karl sat sig på eneste danske
repræsentation i Dakar i år. Morten er mekaniker
netop ho Borgward.
 Morten
Karl er med i Dakar som mekaniker for Nani Roma.
Motorcykler m.fl.
Mange følger
også Dakar med fokus på motorcyklerne. Det er
fortsat usædvanligt med en motorsportsbegivenhed,
hvor køretøjerne inkluderer både biler, motorcykler
og lastbiler, samt de pudsige ”crossovere” i form af
såvel terrænkøretøjerne quads som ”SSV”
(Side-by-Side Vehicle).
I Mc-klassen er
sidste års vinder, australieren Toby Price på KTM,
storfavorit. Men hold også øje med navne som
østrigske Matthias Walkner (vandt i 2018 og blev
2’er i fjor), 2017 vinderen, britiske Sam Sunderland
samt hele striben af potentielle udfordrere, som
ofte først viser sig, når løbet begynder at tage
form.
Det samme gælder quads og
SSV, hvor det er navne som Ignasio Casale fra Chile,
Rafal Sonik fra Polen helholdsvis Francisco Lopez
Contardo (Chile) og Gerard Farres Guell (Spanien),
som er favoritter. I lastbilskategorien kandiderer
Eduard Nikolaev fra Rusland til endnu en sejr – han
vandt de sidste tre år i træk og også i 2013. |
