- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

24 timers Le Mans præsenteres

i samarbejde med DUNLOP

2019

på Motorsiden.dk

24-timers Le Mans på Motorsiden.dk



 24-timers Le Mans 2019

Lynhurtige natteravne


Af Søren Clauding – 14. juni 2019

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Toyota har erobret de to bedste startpositioner i årets 24-timers Le Mans. Og ikke overraskenden satte de to hybridracere deres tider torsdag aften i første testkørsel, mens det stadig var lyst.

Men der blev også kørt hurtigt i den sidste session i mørke, omend de to Toyotaer fornuftigt nok ikke forsøgte at nå tider som tidligere på aftenen.

Anderledes var det for de øvrige bilen i klassen for de kraftigste prototyper, Ikke færre end fire af de otte kvalifikationstider blev sat i sidste øjeblik.

3. hurtigst var det russiske SMP team med bl.a. den franske multikunstner, Stéphane Sarrazin i cockpittet.

Set isoleret på kvalifikationstiderne er der ikke langt fra bilerne med konventionelle drivliner til de to Toyotaer, men pga. et større benzinforbrug forventes det, at Toyotaerne kan køre en omgang mere pr. stint, og hvis de samtidig er hurtigere, er der alle tegn på endnu en Le Mans triumf til verdens største bilmærke.

Toyota har for længst ánnonceret, at de fortsætter med de nuværende hybrid prototyper i 2019/20 sæsonen og efter offentliggørelsen af det nye Le Mans reglement, der træder i kraft året efter, har fabrikken også meddelt, at man vil deltage med en helt ny hybrid-prototype, baseret på GR Super Sport landevejs-sportsvognen.

I LM P2 klassen, som i år, målt på kvalifikationstider, er omkring 10 sekunder langsommere end LM P1'erne, var det TDS Racings Oreca Gipson, med bl.a. Tom Kristensens tidligere Audi team-kollega Loic Duval på holdet, der var hurtigst.

Hurtigste dansker var overraskenden nok ikke David Heinemeier-Hansson, for to placeringer foran ham placerede debutanterne fra det danske High Class Racing team sig. Anders Fjordbach og Dennis Andersen skal starte i deres  Oreca fra 10. pladsen - en fremragende præstation i et 20 biler stort felt.

Anders Fjordbach og Dennis Andersen opnåede en fremragende startposition midt i feltet i deres debutløb.
Heinemeier Hansson, der kører sit 8. 24-timers Le Mans starter fra 12. pladsen. Men der er forklaring på alt:

"Vi brugte aftenen på at finde den helt rigtige opsætning af vores Oreca racer," fortalte han efterfølgende. "Det lykkedes, men jeg blev ramt af tæt trafik, da jeg skulle sætte tiden i kvalifikationens sidste minutter, så det fik vi ikek så meget ud af."

Le Mans kvalifikationstiderne >>>

Le Mans startopstillingen >>>

LM P2 bilerne er 10 sekunder langsommere end de hurtige Toyota Hybrid racere i LM P1.


Den farverige Rebellion LM P1 racer med nr. 3 på siden satte 4. bedste kvalifikationstid.


David Heinemeier Hansson satte tiden i mørke sidst i kvalifikationsperioden.


Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt