|
Toyota
har vundet 24-timers Le Mans. Det er det korte
budskab, men i virkeligheden er det en føljeton af
uforudsete begivenheder, som syntes ingen ende at
tage. Nu er der sat et foreløbigt punktum, som dog
blot er et pausetegn, for Toyota fortsætter mod det
næste mål: At vinder World Endurance Chanpionship og
helst også Le Mans næste år.
Den
japanske fabrik introducerede hybrid teknologien for
syv år siden, men det var andre, der løb med
palmerne, også i 2016, hvor man var minutter fra at
vinde. En dum programmeringsfejl parkerede i
bogstavelig forstand bilen på målstregen, efter at
Hybrid-raceren havde domineret løbet fra start
til...næsten mål. En turboslange faldt af, motoren
gik i stå og det burde den egentlig ikke.
Til løbet
i år havde Toyota endnu engang forberedt sig efter
alle kunstens regler. Man havde oven i købet hyret
den tidligere Formel 1 verdensmester, Fernando
Alonso til at yde sit. Det gjorde han og det var
fuldt fortjent, at Toyota vandt, for bilerne kørte
som et klokkeværk fra ende til anden.
1-2
sejr
Det var
nemlig begge Toyota racere, der vandt. Ikke i
praksis, for dér kan kun én vinde. Men begge biler
kørte fejlfrit. Eneste fejl var, at Kamui Kobayashi
i nr. 7 raceren havde overhørt en radiobesked om et
pitstop. Og så, forresten, at Sebastien Buemi havde
overskredet hastighedsgrænsen i en af de temmelig
mange "slow zones", som er det nye begreb for at
køre langsomt under gult flag, som prægede dette års
race. Fejlene kan dog ikke rigtigt tilskrives
bilerne.
Men de to
forseelse udlignede stort set hinanden og så var det
Toyota nr. 8, der var hurtigst, godt hjulpet af
Alonso, som især i nattens mulm og mørke var
hurtigt, rigtig hurtig.
"Det
sværest var," fortalte han efter målet var nået, "at
stå næsten magtesløs i pitten og bare vente på at
racerbilen skulle nå målstregen. Det er jeg ikke
vant til, det var en helt ny følelse."
Miljørigtig triumf
Toyotas
sejr var en stor triumf og en stor
tilfredsstillelse. Men man har ikke uden grund
undervejs i forløbet til stadighed påpeget, at
Toyota vil naturligvis gerne vinde, men de deltager
også med det mål, at den samlede organisation skal
blive bedre i sidste instans til være en fordel for
kunderne. Den omstændighed, at man kun konsumerede
80 kg benzin i timen, hvor Rebellion racerne på 3.
og 4. pladsen brugte 108 kg underbygger Toyotas
målrettede satsning på hybrid teknologi.
I LM P2
klassen kunne man i modsætning til i fjor ikke følge
tempoet i LM P1. Med fire LM P1 racere tilbage i
løbet var det naturligvis en LM P2 racer, der blev
nr. 5 (for LM P2 prototyperne er naturligt noget
hurtigere end GT-bilerne). Den vindende LM P1 racer
blev en Ligier med nr. 26, kørt af bl.a. den førende
i Formel E mesterskabet, Jean Eric Vergne, som efter
løbet pointerede, at en Le Mans sejr altid havde
været hans drøm - næste gang vil han gå efter
totalsejren.
Michael Christensen vandt
Hvad det
sidste angik, var Michael Christensen lidt mere
beskeden. Michael Christensen, Kevin Estre og
Laurens Vanthoor vandt GTE Pro klassen - det var
danskerens fjerde forsøg.
"En ting
er at vinde Le Mans i det specielle lyserøde design,
som har historisk betydning, men at vinde løbet i en
Porsche foran de tusindvis af fans, er en
ubeskrivelig oplevelse. Næste mål er nu VM-titlen -
og da gerne sejren i næste års 24-timers Le Mans,"
siger Michael Christensen (hør interviewet med ham
øverst her på siden).
Jan
Magnussen kørte Le Mans racet som teamet havde
planlagt. Corvette var en smule handikappet af at
Balance of Performance regeljusteringerne ikke havde
fungeret tilstrækkelig godt for deres vedkommende.
Da gik det bedre for Ford, der blev bedste
ikke-Porsche på 3. pladsen i GTE Pro. Jan Magnussen
nåede dog en femteplads, det var det bedste Corvette
resultat, men for en tidligere Le Mans klassevinder
er det ikke så tilfredsstillende.
Det samme
kan siges om Aston Martin, der sluttede på en hårdt
tilkæmpet 9. plads. De to danskere Marco Sørensen og
Nicki Thiim havde et synligt handikap, som ikke var
blevet udlignet tilstrækkeligt af ændringerne i
reglementet fredag eftermiddag. Omvendt: Set i lyset
af at bilen var bygget i sidste uge og endda nåede
målstregen stort set uden problemer, det kan vel
siges at være en sejr i sig selv.
Sjetteplads til Christina Nielsen
Christina
Nielsen blev nr. 6 i Le Mans. Det var en god og
stabil kørsel, der førte til det gode resultat. Hun
levede helt og fuldt op til forventningerne og en af
konklusionerne må være, at det var en god idé at
skifte fra Ferrari til Porsche.
David
Heiemeier Hansson kunne have fået et godt resultat i
LM P2. Men en revnet cylinder satte et effektivt
punktum for danskerens muligheder.
Bemærkelsesværdigt i øvrigt, at han var den eneste
danske deltager, der for alvor havde problemer i
løbet.
Og i LM
GTE Pro klassen var det nok også en smule
overraskende, at BMW havde så store vanskeligheder.
Den ene bil sluttede et par placeringer efter den
dansk kørte Aston Martin Vantage, men 6 omgange
efter dem, alt imens den anden udgik. |
Le Mans : Interview
med Michael Christensen efter sejren
