Der blev skrevet motorsportshistorie, da 10.
afdeling af Formel E mesterskabet fandt sted. Det
skete nemlig i Schweiz, hvor motorløb på bane har
været forbudt siden 1956, som konsekvens den
tragiske ulykke i Le Mans, som koste 86 mennesker
livet året forinden. Heldigvis er tiden nu en anden
og derfor kunne Zürich som en af verdens førende
byer indenfor miljø- og energirigtig opførsel
afvikle et løb for de elektriske Formel E
racerbiler. Det første motorløb i landet på bane
siden 1954.
Zürich E-Prix blev en kolossal succes med i
nabolaget af 100.000 tilskuere. For øjnene af dem
kørte Lucas di Grassi sæsonens første sejr i hus. Og
få timer forinden havde Mitch Evans også skrevet
Formel E historie, da han satte Jaguars Formel E
racer på poleposition efter i den grad at have
domineret kvalifikationskørslerne. Det var første
gang nogensinde, at en Jaguar Formel E racer skulle
starte fra bedste startposition i et E-Prix.
Forspringet skrumpede ind
Som om det ikke var nok at formidle til omverdenen,
udviklet løbet sig til en underholdende oplevelse i
snart sagt enhver henseende, for nogle dog mere
positiv end for andre. Forud for løbet havde Jean
Eric Vergne i Techeetah-Renault en pæn føring i
mesterskabet på 40 points i forhold til DS’s Sam
Bird. Det blev der lavet om på.
Og Jaguars drømme om sejr blev heller til noget.
Sebastien Buemi havde håbet på, at brillere på
hjemmebane, det blev så som så, og for Genève fødte
Edoardo Mortara forsvandt enhver form for
hjemmebanedrøm kort efter at løbet var startet, da
han kørte af banen.
Lucas di Grassi blev løbets helt store vinder. Han
kvalificerede sig til sjette startposition,
avancerede til 5. startposition, da Jose Maria Lopez
i Penske kørte for hurtigt, mens der var gult flag i
den første træningssession, og blev sendt tre
startpositioner bagud. Siden di Grasis Audi racer en
gevaldig fart. Den var forbavsende meget hurtigere
end de øvrige biler og det tog ikke lang tid før han
havde bragt sig op i baghjulet på Mitch Evans, der
sidst i første stint, altså inden bilskifte, vinkede
ham forbi, formentlig for at være sikker på ikke
selv at løbe tør for strøm.
Det ville dog næppe have været nødvendigt, for siden
og inden bilbytningen blev alle deltageres
strømforbrug reduceret pga. en såkaldt ”Full Course
Yellow” fase, hvor der skulle ryddes op på banen
efter forskellige påkørsler (Piquet påkørte Daniel
Abt og siden var Felix Rosenqvist også i nærkamp med
Jean Eric Vergne – en dyst, han tabte og havnede i
barrieren). Det blev på den ene side afgørende for
Di Grassi, som ingen problemer havde med at køre
hverken det første eller det andet stint hjem på den
til rådighed værende energi, men også for en
fjerdedel af feltet, der ikke kunne holde sig under
den tilladte hastighedsgrænse i gul-flags perioden.
En tur gennem pitten
Den fjerdedel blev siden kaldt i pit, hvor de skulle
”afsone” en gennemkørselsstraf. Mitch Evans var i
blandt, det samme var Sebastien Buemi og endnu
engang Jose Maria Lopez. Begge Techeetah kørere
ligeså, så den 7. plads, den mesterskabsførende Jean
Eric Vergne havde kørt sig op på, blev forvandlet
til en 12. plads og siden sluttede han løbet med at
score et enkelt point for en 10. plads.
André Lotterer kunne heller ikke længere hjælpe
teamet med, at forsvare sig mod løbets
næst-hurtigste kører, Sam Bird, der strøg i mål som
nr. 2 og dermed reducerede Vergnes forspring i
mesterskabet fra 40 til 23. Med to løb tilbage i
indeværende sæson og Sam Bird med erfaringen fra
sejr i begge de to løb, da de indgik i sidste års
kalender, nemlig løbene i New York, er Bird stor
optimist. Hvorimod Vergne nok måtte tage tilbage til
Paris en smule slukøret.
Fremgang for e.dams Renault
Buemi og Prost klarede sig begge udmærket, men Buemi
kørte også for hurtigt under gult og sluttede på 5.
pladsen, alt imens Nico Prost i en spektakulær
blokering kørte sig selv ud af løbet. Det lignede
dog en ”uoverensstemmelse” mellem bilens
regenereringssystem og det konventionelle
bremsesystem – men det er endnu ikke bekræftet.
Nr. 3 i mål blev den tidligere (men det er lang tid
siden) løbsvinder, Jerome D’Ambrosio i Dragon-Penske,
alt imens Mitch Evans og Jaguar måtte nøjes med 7.
pladsen.
Sæsonfinalen finder i år sted i New York d. 14. og
15. juli på banen i Brooklyn med udsigt til
Manhattans imponerende skyline. Sidste år vandt Sam
Bird som nævnt begge løb, og der er dermed lagt op
til et brag af en finale mellem de to gamle
DS-rivaler Bird og Vergne. |