- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2017

på Motorsiden.dk

 

Op til og under årets 24-timers løb i Le Mans bringer vi aktuelle historier fra Le Mans >>>

24 timers Le Mans på Motorsiden præsenteres  TOYOTA HYBRID, DUNLOP og TOTAL


Porsche vandt deres 19. Le Mans sejr. Kørerne var Timo Bernhard, Earl Bamber og Brendon Hartley.


2017 24-timers Le Mans: Porsche vinder 19. sejr

David Heinemeier Hansson på podiet - to gange


Af Søren Clauding - søndag efter 15:00 - slut reportagen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det var en Porsche, der kørte først over mållinjen i 24-timers Le Mans. Det har den tyske sportsvognsfabrik nu prøvet for 19. gang. Toyota var taberen, eller? For den japanske fabrik var ikke sen til at udmelde, at de er med igen til næste år. Wow!

 

For Porsche var sejren en triumf, men de havde fået usikkerheden at smage undervejs. Den bil, man for alvor havde satset på, med startnummer 1 på siden, fik mekaniske problemer, drivlinen brød sammen, mens bilen var i føring, og så var der næsten panik tilstand i pitten.

 

Heldigvis for Porsche var konkurrencen stort set ikke eksisterende i LMP1 klassen efter Toyotas uheld og ingen andre LMP1 biler på banen, så egentlig skulle man blot køre 4 omgange ind på den førende LMP2 bil.

 

Tog føringen i løbets sidste time

Med dobbelt så mange hestekræfter til rådighed og 10 sekunder mindre tidsforbrug pr. omgang og tre timer til opgaven, var den overskuelig og den vindende Porsche var da også 1 omgang foran løbets nr. 2, da målstregen blev passeret.

 

Men al respekt for det. De kan deres kram på den tyske fabrik, de giver ikke op, og lever dermed helt op til den historie og den ånd, som har præget deres deltagelse i alle årene.

 

Toyotas nr. 8 racerbil havde haft sine problemer, men fuldførte løbet og blev måske nok nr. sjok i LMP1 klassen men også nr. 2. Det gav dem vigtige points i VM Kampen, hvor man forud for Le Mans havde vundet begge to VM-afdelinger.

 

David Heinemeier på podiet - to gange

I LMP2 var det helt enestående, i hvert fald set med danske øjne, at have en dansk racerkører på podiet, oven i købet som nr. 2 i klassen og som nr. 3 generelt. Den vindende LMP2 racer med nr. 38 var hurtigere end Vaillante Rebellion Oreca raceren, men de nåede målstregen stort set uden problemer og det er ofte det centrale i Le Mans.

 

Stort tillykke herfra til den dygtige dansker, som både kan tjene penge nok til at deltage og siden levere varen. Det har man som dansker al mulig grund til at være stolt over.

 

Jan Magnussen nr. 3

I LM GTE Pro fastholdt Jan Magnussen & Co. længe føringen, men stille og roligt nærmede Aston Martin raceren sig (med nr. 97 på siden) og afslutningen blev ultra dramatisk. Aston'en var ubetinget hurtigst, så til sidst måtte Jordan Taylor i Corvetten kapitulere. Yderligere blev den på løbets sidste omgang passeret af Fords nr. 67 bil og den delvis dansk kørte amerikanerbil måtte nøjes med 3. pladsen.

 

Den dansk kørte Aston Martin med Marco Sørensen og Nicki Thiim dominerede løbet meget længe, men kunne ikke hale det forsømte ind, da de søndag formiddag var af banen og skadede racerbilen. De sluttede på 9. pladsen. Ikke en placering, der er værd at skrive hjem om, når man er regerende mestre, men de kørte bilen i mål, det er ikke uden betydning.

 

Michael Christensen fik i nat besked på at presse bilen, hvis Porsche skulle have en chance for et topresultat. Det var en kostbar ordre, for kører man på grænsen, er der stor mulighed for også at overskride den, det gjorde Michael, efter forinden at have ramt en kantsten og dermed var han ude af løbet.

 

Christina Nielsen kom i mål

Helt så galt gik det ikke for Christina Nielsens Ferrari. Teamet led med en langsom medkører (Bret Curtis), og en punktering i løbets sidste fase kostede dyrt. Det blev ikke sidstepladsen i løbet, men en samlet placering som nr. 45 ud af 60 startende biler, det svarede til 14. pladsen i klassen.


Det blev en Aston Martin, der vandt GTE Pro klassen, kørt af Darren Turner, Jonathan Adam og Daniel Serra.

Resultat, 24 timers Le Mans 18. juni 2017


Første danske podieplacering siden Tom Kristensen tiden: David Heinemeier Hansson blev nr. 3 generelt og nr. 2 i klassen sammen med Thomas Besche og Nelson Piquet jr.

 

Toyota blev nr. 9 sammenlagt og nr. 2 i LMP1. Der giver vigtige points til VM kampen, som man førte inden årets Le Mans race. Det var kørerne Sebastien Buemi, Anthony Davidson og Kazuki Nakajima, der kørte bilen med nr. 8 på siden.

 

Det gik så godt og så blev sejren til en 3. plads for Jan Magnussen, næsten på målstregen. Jan delte bilen med Jordan Taylor og Antonio Garcia.

 

Christina Nielsen ydede en god indsats og fik Ferrarien med nr. 65 sikkert i mål.

 

Michael Christensen, Kevin Estre og Dirk Werner udgik efter at være kørt af banen.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt