|
Ordet
utroligt dækker ikke, surrealistisk måske bedre. Den
førende Toyota TS050 HYBRID racer gik i stå på
målstregen 3-4 minutter inden 24-timers løbet i Le
Mans var forbi og forærede derved Porsche deres 18.
Le Mans triumf.
Sort
uheld eller... Der findes næppe ord for det, der
skete. Toyota havde domineret årets Le Mans race.
Men tidlig søndag morgen blev TS050 HYBRID raceren
nr. 6 påkørt af en bil fra en af de langsommere
klasser, og man besluttede at tage bilen i pit og
reparere skaderne.
Alt imens
kunne Toyota med nr. 5, kørt af Davidson, Buemi og
Nakajima overtage føringen, lidt hjulpet på vej af
at Porsche og Audi ikke kørte problemfrit. Men de
kørte hurtigt, stabilt og tabte ikke hovedet. Vi
står dog ikke inde for, hvad der skete i cockpittet
på racerbilen, da den gik i stå.
Show
var virkelighed
Det
foregik ydermere på målstregen, mere eller mindre ud
for Toyota pitten, man troede det var et show, men
det var virkelighed: Mekaniske problemer satte den
ellers så pålidelige racerbil ud af spillet lige
inden det, der ville være den største triumf i
Toyotas historie, blev opnået. Ingen ord dækker den
følelse, teamet måtte opleve.
Efter et
par mislykkedes forsøg på at få bilen til at køre,
gik den endegyldigt i stå, og da reglementet
påbyder, at en bil skal være kørende ved egen kraft,
når de 24 timer er til ende, blev den ikke engang
klassificeret.
Hvornår er et problem afgørende?
Porsche
triumf var ligeså ubeskrivelig. De havde også haft
mindre problemer undervejs, og man kan jo så
forholde sig til, hvornår problemer i et motorløb
skal forekomme, for at være afgørende for udfaldet.
Om de kommer på målstregen eller tidligere i løbet
og siden løses, tja, det har nok meget at gøre med
det ultimative, der ligger i, når det ternede flag
falder. Det er det, der gør episoden surrealistisk.
Porsche
vandt en velfortjent sejr, for kørerne Neel Jani,
Marc Lieb og Romain Dumas kørte et godt løb, de
opgav aldrig at presse de førende Toyota'er og et
motorløb skal nu engang vindes ved at komme først -
eller i Le Mans tilfældet at have kørt flest
omgange, og altså også være kørende, når løbet
flages af.
Toyota
opnåede 2. pladsen med den tidligere og uforskyldt
påkørte nr. 6 racer. Man kan kalde det et plaster på
såret, men der skal nok mere end en kæmpe forbinding
til for at standse reaktionen hos Toyota.
Audi
tabte tidligere i løbet
Og Audi
måtte tidligt i løbet realisere, at de formentlig
allerede havde tabt. Men man ved jo aldrig og de
opnåede jo så en podieplacering. Der er bare det ved
det, at Audi har vundet 13 gange tidligere, så en
mere eller mindre...det går jo nok.
I øvrigt
var Audi den eneste af fabrikkerne, der fik begge
biler i mål og dermed var der kun 4 ud af ialt 9
biler i LMP1 klassen, som nåede målstregen, for de
øvrige udgik af den ene eller den anden grund.
Hvad der
sendte Toyota nr. 5 ud af racet ved vi ikke endnu.
Om vi nogensinde får det at vide. Nå, ja, et eller
andet sted betyder det nok ikke så meget.
I LMP2
vandt Alpine Nissan med nr. 36 deres comeback race.
Ikke mere om det i denne sammenhæng.
Historien gentog sig og Ford vandt
I GTE Pro
mistede de danske kørere sejrchancerne, da
justeringen af reglementet ikke var tilstrækkelig
til at ligestille de hurtige Ford GT og Ferrari 488
GTE biler med resten af feltet.
Ford
vandt, ligesom for 50 år siden og dokumenterede
dermed, at historien godt kan gentage sig. Og der
kom en Ferrari på 2. pladsen fulgt af yderligere et
par Ford GT.
De havde
nok begge parter håbet, det ville trække
overskrifter - men det sørgede Toyota for ikke
kommer til at ske. Toyota har skrevet Le Mans
historie på en helt anden måde.
Young
Driver Aston Martin bedst blandt resten
Danskerne
havde som sagt ikke en chance. Young Driver Aston
Martin teamet kørte stabilt og godt, men blev til
syvende og sidst sat til vægs af de regel-hjulpede
Ford'er og Ferrari. Som sådan blev Nicki Thiim,
Marco Sørensen og Darren Turner velforjente
sejrherrer blandt ikke Ford/Ferrari racerne.
Jan
Magnussens Corvette kørte ligeså stabilt og han blev
nr. 7 sammen med Antonio Garcia og Ricky Taylor. Alt
imens Michael Christensen fuldførte løbet på en
skuffende 8. plads. Hans Porsche blev oven i købet
slået af den langsommere 911 RSR, kørt af bl.a.
David Heinemeier Hansson.
David
Heinemeier Hansson på podiet
Sidstnævnte var eneste dansker på podiet i dette års
Le Mans. Men det blev ikke den 2. plads, han
kandiderede til gennem hele løbet. I løbets sidste
fase pressede en hurtigere Ferrari sig forbi og det
delvis dansk-kørte hold blev nr. 3. Den udeblevne
begejstring var til at spore.
Omvendt
kan Formula Racings heldanske Ferrari 458's kører
godt være stolte over deres 6. plads i klassen. Det
var en habil debut, der blev godt nok begået
team-fejl undervejs, men det er normalt, og de fik
bilen igennem på en fornuftig placering. Hatten af
for Christina Nielsen, Mikkel Mac og ikke mindst
Johnny Laursen og teamchef Allan Jørgensen for den
indsats, der har ydet. Det var alt andet lige
temmelig flot.
David
Heinemeier Hansson blev eneste dansker på podiet i
år, men en stabil 2. plads blev forvandlet til 3.
pladsen i løbets sidste fase. |
