- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2016 Le Mans på Motorsiden

Op til og under årets 24-timers løb i Le Mans bringer vi aktuelle historier fra Le Mans >>>

24 timers Le Mans på Motorsiden præsenteres i samarbejde med TOYOTA HYBRID og DUNLOP


   


Toyotas TS050 Hybrid racer kører fuldstændig fejlfrit - men natten er lang i Le Mans.


2016 24-timers Le Mans

Toyota fører og har gjort det længe


Af Søren Clauding - Lørdag 23:30

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det kan næsten ikke blive bedre: Fire top-stridende fabriksprototyper i spidsen af Le Mans - inden for blot en enkelt omgang. Sådan ser det ud ved indgangen til 24-timers løbets niende time. Toyota mod Porsche og Audi skal man ikke underkende. Og David Heinemeier Hansson forsvarer Dannebrog.

 

Havde det ikke været for problemet først i løbet havde Audi haft to biler med i topstriden. Nu må de nøjes med én. Men den omstændighed, at de fire førende biler ligger indenfor en omgang fortæller historien helt klart: Der er en historisk lighed - og derfor kan begrebet "pålidelighed" meget let gå hen og blive afgørende.

 

Toyota har haft fat i den lange ende det meste af tiden med TS050 HYBRID raceren med nr. 6 på siden og kørerne Stéphane Sarrazin, Michael Conway og Kamui Kobayashi på skift i cockpittet. Derpå følger Porsches 919 Hybrid nr. 2 med Romain Dumas, Neel Jani og Marc Lieb i førersædet.

 

3'er var indtil for et i skrivende stund øjeblik siden den anden af de to Porsche racere  - men den er kørt i pit, har tabt terræn og er faldet ned på 5. pladsen, så dens 3. plads overtages afToyota nr. 5, alt imens Audis R18 slutter den kæmpende top med nr. 8 bilen, kørt af Luca di Grassi, Loïc Duval og Oliver Jarvis.

 

Ford mod Ferrari

I GTE Pro klassen har det stille og roligt vist sig, at løbsledelsens tilpasning af bilernes ydeevne, så de skulle være blevet mere lige, ikke har været nok.

 

Løbet er nu blevet den kamp mellem Ford og Ferrari, som man så brændende ønskede sig ud fra et historisk perspektiv.

 

Med fire Ford GT og to Ferrari 488 GTE er der lidt at tage af. Ford GT nr. 68 med Hand, Müller og Bordais fører, på skift ligger Ford GT nr. 69 med Briscoe, Westbrook og Dixon samt Ferrari nr. 82 med Fisichella/Vilander og Malucelli på 2. pladsen mens Ford nr. 66, der ellers var en stabil 3'er, netop er kørt i pit. Den sidste Ford GT, kørt af bl.a. Andy Priauxl havde problemer tidligere i løbet og er næsten bagest.

 

Danskere på 4. og 5. pladsen

Positivt er det, Young Driver Aston Martin Vantagen med Nicki Thiim, Marco Sørensen og Darren Turner er den bedste af resten. De ligger nu 4'er og har i skrivende stund den næstbedste af danskerne, Michael Christensen i baghjulet, iblandt afløst af Ferrari nr. 71.

 

Jan Magnussens Corvette har svært ved at holde tempoet og ligger i øjeblikket på 10. pladsen i klassen - dvs. som nr. næstsidst.

 

Heinemeier er 2'er

Derfor er det fortsat David Heinemeier Hansson, der holder den danske fane højt, når det gælder muligheden for en podieplacering. Den amerikansk bosiddende dansker vandt i 2014 og drømmer naturligvis om endnu en sejr i den Proton Porsche 911 RSR, han i år kører.

 

Han og teamkollegerne kører stabilt og fejlfrit, men må indtil videre nøjes med 2. pladsen i GT Am klassen - som dog ind imellem forvandles til en 1. plads, når pitstop frekvensen sender den ellers førende Ferrari nr. 62 i pit.

 

Formula Racings Ferrari 458 kører som et klokkeværk, og havde det ikke været på grund af det tabte hjul først i løbet, havde det set bedre ud. Det er dog et faktum, at det er Mikkel Mac, der trække læsset. den unge dansker er omkring 3-4 sekunder hurtigere pr. omgang end hans team-kolleger, Christina Nielsen og Johnny Laursen.


David Heinemeier Hanssons Porsche kører stabilt og fejlfrit. Det er recepten bag en podieplacering og de er indtil videre på 2. pladsen i GT Am klassen.

 

Den danske Formula Racing Ferrari har kørt sig op på 10. pladsen i klassen. Holder de tre danskere bilen kørende i samme tempo skal den placering nok blive bedre.

Porsche vandt i fjor, men må indtil videre nøjes med 2. pladsen. Men det er MEGET tæt i toppen.

 

Audi er vant til at vinde, men det kan blive svært i år.

 

Ford GT nr. 68 fører, her er kollegerne i Ford GT nr. 69 lige efter. Ind imellem overtages den rolle af Ferrari nr. 82.

 

Young Driver Aston Martin raceren med bl.a. Nicki Thiim og Marco Sørensen er "den bedste af resten" og ligger på en i den sammenhæng flot 4. plads.

 

Michael Christensens Porsche 911 RSR er godt nok en 2016-udgave, men den virker ikke ligeså hurtig som de egentlige fabriks-Porscher - der dog heller ikke kan hamle op med det førende setup af Ford GT og Ferrari.

 

Jan Magnussen kæmper med fart i Coevetten.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt