Tom K 6 omgange bagud
Tom Kristensen har sagt det gang på
gang: Det er de uforudsete hændelser - det, man ikke
kan planlægge - der afgør om man ikke vinder Le
Mans.
Der er endnu lang tid tilbage og med
Tom i cockpittet i skrivende stund er mulighederne
der stadig.
Men et problem med diesel-Audi'ens
indsprøjtningssystem betød, at bilen, som Tom
Kristensen deler med Allan McNish og Dindo Capello
blev sinket 6 omgange.
Da problemet var identificeret tog
det ikke Audi teknikkerne lang tid at løse det, men
tid er kostbar i Le Mans og selvom Tom Kristensen
for øjeblikket er hurtigste mand på banen og henter
den førende søsterbil med 3 sekunder pr. omgang var
det et alvorligt stød, den 7-dobbelte Le Mans vinder
løb ind i.
John Nielsen skifter starter
John Nielsens Team Essex kunne have
haft fordel af Audis problemer, men de kørte selv
ind i problemer og måtte skifte starteren.
Problemerne har medført, at Zytek
raceren er havnet på en samlet 21. plads 11 omgange
efter den førende Audi. En overgang var holdet, der
også inkluderer Casper Elgaard og Philip Andersen så
langt fremme som en 6. plads.
Juan Barazi har haft et problemfrit
løb og ligger for øjeblikket på 16.pladsen - og er
nr. 4 i klassen for P2 biler.
|