- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


24 timers Le Mans præsenteres i samarbejde med Michelin og Corvette


Tekst: Søren Clauding - Foto: Vivi Siiger


Enestående dansk præstation i Le Mans:

- Tom Kristensen 3'er trods problemer

- Jan Magnussen og Corvette vinder GT1 klassen

- Lars Erik Nielsen mister sejr i GT2 pga. misforståelse - men slutter 2'er endda


Le Mans 18. juni 2006 klokken 17:00


Jan Magnussen og Corvette vandt GT1 klassen for tredje år i træk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De danske deltagere i årets 24-timers Le Mans ydede en enestående indsats.

 

Selvom skuffelsen hos nogle oversteg glæden hos andre var det samlede indtryk i Le Mans, at verdens mest berømte motorløb er dansk nationaleje.

 

Tom Kristensen kørte fremragende, måske bedre end nogensinde før. At Audi R10 med startnr. 7 ikke vandt, beroede på mindre tekniske vanskeligheder kombineret med noget, der umiddelbart lignede en kørerfejl hos Dindo Capello lørdag aften.

 

Den 7-dobbelte Le Mans vinder måtte lade sig nøje med 3.pladsen - hans syvende podieplacering i træk - men selvom resultatet ikke får samme plads i historiebøgerne var Tom Kristensens indsats uforlignelig.


Audi skrev motorsportshistorie, da de med den første dieselbil scorede 1. og 3. pladsen i Le Mans.


Det samme kan siges om Jan Magnussen. Han og de to teamkammerater kørte Corvetten med usvigelig sikkerhed. De blev uforskyldt påkørt af en af de mindre prototyper lørdag aften og mistede føringen i GT1 klassen.

 

Men de kom så stærkt igen, at da den førende Aston Martin fik problemer få timer inden mållinien, var det dansk besatte hold klar til at tage sejren - det var Jan Magnussens tredje GT1 sejr i Le Mans i træk.

 

Lars Erik Nielsen i kompagniskab med tyskerne Pierre Ehret og den blot 21-årige Dominik Farnbacher førte i GT2-

Dominik Farnbacher fik i første omgang ikke lov til at fortsætte løbet.


klassen det meste af løbet i deres Porsche. Men gearkassen havde det ikke godt i løbets sidste fase.

 

Halvanden time fra mål sagde gearkassen fra og blokkerede i et uvirksomt tredje gear.

 

Porschen stod stille i lang tid få hundrede meter fra Mulsanne svinget mens Farnbacher reparerede gearkassen. De ansvarlige officials nægte imidlertid Farnbacher at starte - på grund af en misforståelse. De troede, at de skulle skubbe bilen igang - hvad reglementet ikke tillader.

 

Det er sjældent, at journalister har indflydelse på udfaldet af et Le Mans race. Farnbacher havde opgivet, taget styrthjelmen af - men ved Vivi Siiger og undertegnedes mellemkomst blev misforståelsen udredt, Farnbacher fik gjort sig køreklar i en fart, satte i gear og Porschen var kørende. En lille glæde hos redaktørerne hér på Motorsiden.dk at have kunnet hjælpe dermed.

 

Førstepladsen var imidlertid smuldret ud af hænderne på den delvis danskkørte Porsche, som måtte lade sig nøje med 2.pladsen i GT2 klassen. Men den placering var langt bedre end teamet havde forventet på forhånd - og unik i forhold til situationen i løbets sidste fase. Lars Erik, Dominik og Pierre er de moralske vindere af GT2 klassen.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt                                Web-design: SRP