- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


24 timers Le Mans præsenteres i samarbejde med Michelin og Corvette


Tekst: Søren Clauding - Foto: Vivi Siiger


Audi nr. 7 på 3.pladsen

Corvette nr. 64 på 2.pladsen


Le Mans 18. juni 2006 klokken 02:00


Mørket er faldet på i Le Mans - men det hindrer ikke en flok fans fra Hedensted i at heppe på de knald gule Corvette racere, når de stryger forbi.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Slutspurten er sat ind - det lyder som noget vås, når der blot er kørt 9 af de ialt 24 timer. Men virkeligheden er at i de to store klasser kæmpes der, som skulle løbet afgøres om en halv time.

 

Kampen om førstepladsen generelt og i klassen for de store P1 prototyper blev sat ind da bilerne kørte over startstregen. Det er gået hårdt ud over P1 bilerne - den ene Pescarolo er 30 omgange bagefter og de danske biler i klassen halter også bagefter.

 

Men fremme i spidsen er det fortsat en Audi R10 - imidlertid en Audi R10 med den forkerte besætning, set med danske øjne, for det er trioen Frank Biela, Emanuelle Pirro og Marco Werner, der fører.

 

På 2.pladsen ligger endnu en Pescarolo (stnr. 17) men, den indhentes langsomt og sikkert af Audi nr. 7 der for øjeblikket køres af Dindo Capello.

 

Afstanden mellem den førende Audi og nr. 7 bilen med bl.a. Tom Kristensen på holdet reduceres ikke nævneværdigt og der skal uheld til for den førende Audi, hvis danskeren skal have mulighed for at score sejren.

 

Lars Erik Nielsen er tilbage i sin Porsche 911 GT3 og kører stabilt og sikkert. Han fastholder førstepladsen og går det ikke for Tom eller Jan

kunne det meget vel være Lars Erik, der bliver fejret som årets eneste danske vinder i Le Mans.

 


I GT-klasserne klarer danskerne sig fortsat godt, selvom Olivier Beretta overgav føringen i GT1 til Aston Martin 009 med Pedro Lamy, Stephane Ortelli og ikke mindst den særdeles hurtige Stephane Sarrazin.

 

Nu er Jan Magnussen tilbage i kabinen og det kunne være en god ting for placeringen senere på søndagen.

 

Lars Erik Nielsen fører GT2 klassen


 

Klokken 2 ser de danske positioner sådan ud:

 

2. Tom Kristensen, Audi (6 omg. efter)

6. Jan Magnussen, Corvette (nr. 2 i GT1 klassen, 1 omg efter den førende)

18. Lars Erik Nielsen, Porsche (nr. 1 i GT2 klassen)

29. John Nielsen/Casper Elgaard/Philip Andersen, Zytek,

31. Jens Møller/Nicolas Kiesa, Lister-Storm

33. Thorkild Thyrring, Porsche, (nr. 7 i GT2 klassen, 11 omg. efter)

37. Juan Barazi, Courage

Jac Nellemans Aston Martin 007 ligger på 13.pladsen generelt og er nr. 7 i klassen


 

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt                                Web-design: SRP