Når man omtaler de offentlige transportmidler som et
alternativ til bilkørsel, så er det næppe alene
økonomien, der styrer. Det er bestemt også
menneskers velvære.
Nogle kan lide at køre bil. Nogle kan lide den
privatsfære, man befinder sig i, når man kører bil.
Nogle trives med at kunne medbringe mere end man kan
håndtere i en bus. Nogle gør storindkøb, som ikke
kan lade sig gøre, når man køre i bus. Nogle fører
private samtaler i bilen, som ikke kan føres i
bussen eller i toget. Nogle kan lide at slippe for
at lytte til andres private samtaler. Der er forskel
på menneskers hygiejne – et emne, som det næsten er
forbudt at nævne offentligt, men nu er det sagt.
Omvendt er der andre, for hvem det er vigtigt at
slippe for at tage et ansvar for kørslen, og som
derfor sætter pris på at lade sig transportere. Der
er nogle, for hvem ventetiden på stationen eller
stoppestedet er uden betydning. Der er nogle, der
føler, at det er samfundsmæssigt og miljømæssigt
rigtigt at lade sig transportere kollektivt. Nogle
der sætter pris på friheden, at kunne drikke så
meget alkohol, at de ikke må køre bil, men alligevel
kan blive transporteret. Osv., osv. listen af
plusser og minusser er uendelig.
Spørgsmålet om betalingsringen har været så meget
omtalt i medierne, at jeg kunne frygte at regeringen
vil indføre den, alene, fordi de har gjort det til
et kardinalpunkt i valgkampen og fordi
partierne i "den røde blok" indbyrdes i hvert fald kan blive
enige om at indføre dén, og betalingsringen som
sådan ikke bliver en del af den uendelig lange liste
af brudte valgløfter.
Men jeg kunne godt opfordre til, at regeringen i
givet fald forholder sig ærligt til argumenterne for
betalingsringen. Erfaringerne fra London, Stockholm
og Oslo er nemlig ikke overbevisende. Og når først
en betalingsring er indført, er den vanskelig at
slippe af med igen – ligesom med bilafgifterne.
Da de i sin tid blev indført, var det som led i den
såkaldte fordelingspolitik. Kort fortalt: De, der
havde råd til at købe en bil, skulle betale mere i
skat. I dag er registreringsafgifter en så
integreret del af statsøkonomien, at den er svær at
slippe af med, selvom mange vel efterhånden har
erkendt, at den har medført en gammel bilpark, der
både er forurenende, ressourceforbrugende og en
trafiksikkerhedsrisiko. Samtidig med at der er flere
biler indregistreret i Danmark end nogensinde før.
Med andre ord: de ultra høje registreringsafgifter
afholder ikke danskerne fra at køre bil. De høje
brændstofpriser, vi har i dag, gør det heller ikke.
Hvorfor tror man så, at en betalingsring vil gøre
det? Vi kører når vi vil, vi kører når vi har brug
for det og vi kører bil, fordi bilen nu engang er
det mest praktiske og bekvemme transportmiddel for
temmelig mange danskere. Det er nemlig vores liv,
det handler om, og det vil vi gerne håndtere som det
er rigtigst for os.
Rigtig Godt Nytår!
|