|
Det er meget sjældent, vi politiserer hér på
Motorsiden. Det kan godt være, at vi kommer med
sarkastisk bemærkning engang imellem, hvad angår
brandbeskatningen af bilejerne i Danmark, men meget
længere går vi ikke. Det skyldes ikke, at vi ikke
har en holdning, men for os er biler og motorcykler
på den ene side en passion, på den anden side en
vigtig del af danskernes dagligdag. Den forholder vi
os til og det er det, der præger Motorsiden.dk.
Men nu er det nytår, så nu vil undertegnede holde
min egen lille bil nytårstale:
I de sidste par år er der nemlig sket nogle radikale
ændringer i de generelle holdninger til især biler.
Det skyldes den store bevågenhed,
klimaforandringerne har fået. Og forstå mig ret: Jeg
er meget obs på, at vi skal opføre os miljørigtigt,
jeg synes, at alle tiltag, der kan forårsage en
reduktion i forureningen, skal der bakkes op
omkring. Det gælder selvsagt også den måde, vi lader
os transportere på. Nul forurening og anvendelse af
vedvarende energi scorer meget højt på min
prioritetsliste.
Men samtidig kan jeg lide, at holde begge ben solidt
plantet på jorden – gerne gennem to eller fire hjul.
Og det er ikke rigtigt mit indtryk, at befolkningens
meninger og politikernes holdninger er udtryk for,
at de gør det samme. For mig handler det ikke om
teoretiske hypoteser. For mig handler det om, at
skal eksempelvis drivhuseffekten, som er forårsaget
af øget CO2 udledning, reduceres, så SKAL
vi udlede mindre CO2, så skal vi ikke bare TRO,
at vi udleder mindre CO2.
Forleden kørte jeg i en stor bil med en kraftig 260
hestes motor. Hvis jeg var blid på højrefoden, kørte
jeg omkring 10 kilometer på en liter benzin. Jeg har
også for nylig kørt en af de super favoriserede
småbiler, en bil, der officielt kører 20 kilometer
på literen. I praksis kørte den bare kun 13, når jeg
vel at mærke benyttede den samme tid til at
accelerere til 100 km/t, som når jeg kørte blidt i
den store. Og det var mig stort set umuligt, med
mindre jeg var en direkte gene for trafikken, at
køre meget længere på literen.
Den lille bil favoriseres af afgiftslovgivningen –
det gør den store bestemt ikke. Til trods for, at
benzinforbruget og dermed CO2 udledningen (for de to
ting følges fuldstændig ad) ikke var meget
forskellig I PRAKSIS. Men politikerne tror,
at de gør noget for miljøet ved i den grad at
forskelsbehandle bilerne. Den største årsag til,
tror jeg, at den store bil trods alt brugte mere
benzin, var at den netop VAR stor og dermed tungere.
Men en stor bil rummer også plads til flere, den
giver mindre stress, fordi komfortniveauet er højere
– og den er også mere sikker, hvilket betyder lavere
udgift til energi, når vi efter en ulykke skal en
tur igennem sundhedssystemet – for nu alene at
fokusere på CO2 og energiforbrug, så kan vi tage det
humane en anden gang.
Og nu tales der om road-pricing, baseret på samme
tankegang, som ligger bag afgiftslettelserne til
småbiler. Resultatet: De bilister, der ikke er
tilstrækkeligt økonomisk stærke til at købe og køre
i de større biler, vil vælge småbilerne. Det er OK i
mange situationer. Men i mange situationer straffes
de, der har brug for store biler, men undgår dem af
økonomiske årsager, de straffes unødigt hårdt, fordi
de store ganske enkelt ikke er så slemme drenge, som
de gøres til. Handler det om CO2 eller drejer det
sig i virkeligheden om misundelse og
betalingsbalance?
I byerne er hastighedsgrænsen som regel 50 eller
mange steder efterhånden blot 40 km/t. Ved den fart
kører man ikke godt i femte eller sjette gear. Man
gearer ned – uanset man kører i en stor eller en
lille bil. Og brændstofforbruget pr. kilometer
stiger. Dermed slippes der også mere CO2 ud end
politikerne tror.
Forleden brugte jeg næsten et kvarter på, at køre
igennem 12 lyskryds i det centrale København. Der
var rødt ved samtlige lyskryds – selvom jeg, mens
jeg kørte, ikke engang nærmede mig de tilladte 50
km/t. Strækningen var på bare 4 kilometer. Jeg
bestilte groft set ikke andet end at holde stille
med motoren i tomgang og siden accelerere let, for
derpå at holde stille igen. En bil bruger meget mere
brændstof og slipper meget mere CO2 ud under
acceleration end når farten er konstant. |
|
|
|
 |
|
Jeg gruer for, hvor meget CO2, jeg helt alene slap
ud ved den lejlighed. Og så kommer paradokset: Det
var klokken 4 om morgenen, der var stort set ikke
andre biler på gaderne end taxi’er, der iøvrigt
dragracede fra lyskryds til lyskryds. Så kan man
selvfølgelig sige, at det var helt lige meget, fordi
vi var så få. Men er der forskel på den CO2, man
udleder om natten, og den, der udledes om dagen,
opgjort pr. køretøj? Naturligvis ikke, og præcis
samme situation oplever man gang på gang også i
dagtrafikken, hvor man nusser af sted i 2. og 3.
gear og forurener frygteligt – lidt
trafikplanlægning ville ikke skade miljøet, måske
endda tværtimod. Men det er bilerne og
motorcyklerne, der alene får skylden.
Hvor vil jeg hen med al det?
Jo, for mig ligger løsningerne ikke alene i at
reducere CO2 udledningen ved at regelsætte
bilkørsel. Faktisk synes jeg, det er en ret
resultatløs metode. Jeg kan nemlig stadig standse
min bil og gå ind i en butik, hvor jeg i mit forsøg
på, at spare penge for at kunne betale for at køre i
min bil, køber billige kinesiske varer, produceret
på forurenende forældede fabriksanlæg og fløjet
hertil i Jumbo-jets.
I bilindustrien kæmper man en kamp for at tilpasse
produkterne befolkningens holdninger og politikernes
fliksflaksede styring af miljøet – som genspejles i
bilkøbernes forvirrede valg. Det hele virker på mig
som om, at man slår ud til højre og venstre i håb
om, at ramme bare en smule rigtigt.
Bilproducenterne forsøger på deres side at bygge
el-biler, fordi elektricitet i et vist omfang kan
skabes via vedvarende energi, så længe vindmøllerne
ikke helt tager overhånd.
Bilproducenterne forbedrer i én uendelighed de
kendte teknologier – for endnu har ingen rigtig løst
problemet med effektivt at få kanaliseret vedvarende
energi ind i bilerne og motorcyklerne.
Hybridbiler kombinerer den manglende bestand af
alternative tankningssteder med mindre forurenende
elektricitet – endnu kan man nemlig og naturligt nok
kun tanke benzin og diesel på en tankstation.
Bilfabrikkerne har oven i købet skabt systemer, hvor
bremseeffekten, når man skal halte sig igennem
Københavns gader en tidlig morgentime, ville kunne
blive omdannet til elektricitet, som så siden i et
vist omfang ville kunne bruges til at bringe en
videre til næste lyskryds. Man kompenserer altså for
mangelfuld trafikplanlægning ved at bygge biler, der
alligevel skåner miljøet.
Sagt på en anden måde: Jeg synes, at bilindustrien
gør en kæmpeindsats for at skabe de biler, som vi
alle sammen har brug for eller bare har en
passioneret interesse for, i ret sikker
overensstemmelse med de forvirrede lovgivnings- og
holdningsmæssige ændringer, ikke bare i Danmark, men
også i det store udland. Jeg synes, at de er ret
gode til det, de kommer ret flot i mål, selvom
målets størrelse, placering og karakter til
stadighed ændres. Det ville selvsagt gå endnu bedre,
hvis de kunne baserer deres produktion på
virkeligheden og ikke lå under for misforståede
opfattelser af køretøjernes funktion i det virkelige
liv.
Hvis politikernes handlinger og beslutninger og hvis
holdningen i befolkningen var baseret på reel viden
om, hvordan de motoriserede køretøjer forurener,
hvordan køretøjerne forvalter de energiressourcer,
de har til rådighed, altså i praksis og ikke bare på
et hypotetisk plan, så kunne det være, at miljøet
ville få det bedre. Men det kræver selvfølgelig, at
man skal skaffe sig reel viden fra den praktiske
hverdag og det vil så afsløre, at tingene er mere
komplicerede end man umiddelbart troede og så ville
man igen opdage, at det ikke er så lige til at
lovgive sig eller købe sig til et bedre miljø. Men
erkendelse er første skridt – og med en erkendelse
af virkeligeheden kunne det måske være, at miljøet
virkelig ville få det bedre.
Så det er nytårsønsket fra min side hvad angår det,
der er min passion og det vi forsøger at formidle
til jer hér på motorsiden.dk: Lovgiv gerne og hav
gerne meninger og holdninger om bil og motorcykel
transport: Men på et reelt grundlag, venligst.
|
|
 |
|
|
