|
Egentlig er Volvo XC70 AWD en V70 med firehjulstræk.
Men som altid, når det gælder Volvo, gennemarbejder
man tingene og derfor er XC70 i sig selv på mange
måder en helt anden bil.
Udseendet er ikke væsensforskelligt fra V70. Den er
en stor, rummelig stationcar med det robuste og
dynamiske ydre, som har kendetegnet de svenske biler
i årtier. Men fordi Volvo bevæger sig rundt i
luksusklassen, på niveau med BMW, Mercedes, Audi,
Lexus m.fl. må man naturligvis ikke bare have
kraftfulde motorer i modelprogrammet men også
mulighed for at tilbyde firehjulstræk.
Frihøjden gør forskellen
Det er så blevet til XC70 AWD. Men fordi man hos
Volvo udmærket ved, at firehjulstræk ikke er nok,
hvis man vil væk fra alfarvej og boltre sig lidt i
terræn’et –
 og
det har man nok af i bilens svenske hjemland – har
man i forvejen forøget frihøjden med ikke mindre end
5,7 cm, så den rammer 21 cm. Det er meget, men det
er en logisk konsekvens af, at firehjulstræk alene
gør det ikke.
I mange kørselsmæssige sammenhænge er frihøjden en
vigtigere faktor end træk på alle fire hjul. Spørg
bare den amerikanske multimotorsportstalent, Robby
Gordon, der i skrivende stund markerer sig i
Dakar-rallyet med en stor Hummer H3 – det
amerikanske svar på europæiske Land Rover. Den har
træk på to hjul – men har også en kolossal frihøjde
– og den klarer sig glimrende i konkurrencen med de
firehjulstrukne alternativer.
Pakken er komplet
Nu er en Volvo XC70 ingen Hummer, men filosofien med
en stor frihøjde udtrykkes på forbilledligvis af den
amerikanske terrænbil. Det er ikke uvæsentligt at
vide i denne sammenhæng, for XC70 tilbydes også uden
træk på de fire hjul – men med den store frihøjde,
naturligvis. Og den forøgede frihøjde parret med
firehjulstræk, V70’erens funktionelle egenskaber og
moderne design gør pakken komplet. Hér har man det
hele. En regulær luksusbil med flere muligheder end
en ordinær personbil.
Spørgsmålet er så, i hvilket omfang Volvo er gået på
kompromis med V70’erens ”landevejsegenskaber” for at
opnå mulighederne i terræn’et. Svaret er kort: ikke
i særlig vidt omfang.
Afstemt affjedring
Naturligvis kan man mærke den forøgede frihøjde og
det højere tyngdepunkt. Men Volvo har afstemt
affjedringen, så den passer rigtig godt til bilen.
Den er blødere end f.eks. tyske bilers affjedring
typisk er, og dermed er den god i terræn, hvor en
fast affjedring kommer til korte. Men den er
samtidig så stram, at styrepræcisionen og
stabiliteten er virkelig god.
Vi har afprøvet XC70 over Storebæltsbroen i stiv
sidevind, vi har luftet den med op til 170 km/t på
tyske autobahns (kørebanen var fugtig, så man kunne
sikkerhedsmæssigt forsvarligt ikke tillade sig at
køre hurtigere), og den klarede opgaverne med
bravur. Det er muligt, at de mere end 200 km/t, som
den kraftfulde 5-cylindrede dieselmotor derude foran
gør det muligt at køre, ville være en mindre
fornøjelse, men kan man køre 170 km/t og føle sig
hel tryg, uden at mærke sidevind og uden ubehagelige
bevægelser i bilen, er der tale om en god bil.
Differentialet tager plads
Pladsforholdene er OK, men det er klart at det
bageste differentiale har taget lidt af
bagagerummets plads. Men mon ikke 575 liter rækker
for de fleste. Bagagerumsgardinet er heldækkende og
den prøvekørte model havde fastmonteret et
adskillelsesgitter, som kan foldes ned, når man
bruger bagagepladsen og når gardinet ikke kan
anvendes – og derved standse løsflyvende genstande
under en katastrofeopbremsning eller
frontalkollision.
I basisversion koster en Volvo XC70 med 163 hestes
DRIVe motor 620.000 kroner. Den prøvekørte version
med firehjulstræk, 5-cylindret 215 hestes
dieselmotor og Summum udstyr forøger prisen til
900.000. Yderligere var der hægtet for små 200.000
udstyr på, så bilen var krøbet op på 1,1 millioner
kroner. Det er mange penge, men man får også meget
bil for pengene.
Acceptabelt forbrug
Og så skal det måske også tilføjes, at dieselmotoren
gør køretøjet sprællevende, trods en vægt på næsten
2 tons. 6-trins automatgear indgår også i prisen og
det er lynhurtigt, virkelig en fornøjelse.
Brændstofforbruget er officielt på 14,7 km/l og det
kommer man forbavsende tæt på i praksis. Forbruget
er også acceptabelt, når man ved, at der både indgår
automatgear, firehjulstræk og over 200 hestekræfter
i pakken – men mindre kan måske gøre det. Der er
blot det ved det, at anskaffer man bilen med samme
teknik og blot 163 hk i motorrummet, er forbruget
uændret…
Teknikpakken inkluderer i øvrigt fartpilot med
adaptiv afstandskontrol, som man bliver afhængig af
under motorvejskørsel. Hill Descent Control, der
klarer motorkræfterne, når man f.eks. kører ned ad
bakke på et mudret underlag. Sædevarme også til
bagsædepassagererne (populært i denne tid), super
effektive Dual xenon lygter der er skabt af
mennesker i et land, hvor det er rigtig mørkt om
natten, elektrisk indstilleligt førersæde og meget,
meget mere.
|
