|
De har prøvet det før hos Volvo, at foretage en
mindre ændring af undervognen og derigennem opnår en
stor virkning, så det er ikke så mærkeligt, at de
også har gjort det – og opnået det – med Volvo V40
Cross Country.
I princippet er en Volvo V40 Cross Country en
almindelig V40. Frihøjden er imidlertid forøget med
16 mm – det er godt 10 procent – som ikke lyder af
så meget, men har en mærkbar effekt. Ikke mindst i
den situation, hvor frihøjden er afgørende for
fremkommeligheden.
Større fremkommelighed
Bor man på landet ved man, at frihøjden er afgørende
for fremkommeligheden på f.eks. godt tilsneede
markveje. Ringe frihøjde er i det hele taget den
allerførste begrænsning for fremkommelighed, for
hvad hjælper eksempelvis firehjulstræk, hvis bilen
hænger oven på underlaget (det skal så tilføjes, at
V40 CC også findes i en 4X4-udgave, men det er helt
anden ting)…
Volvo har imidlertid taget skridtet helt ud og ikke
bare hævet bilen. De har også re-designet en række
detaljer som f.eks. front og agterparti, hvor der er
monteret ”off-road” spoilere. Det samme har man
gjort på siden af bilen og det har en visuel effekt,
som gør bilen meget anderledes, mere rå og sportslig
i sit udtryk – se selv på billederne og sammenlign
med den almindelige V40 (se
prøvekørslen af Volvo V40 hér >>>).
4 cm højere
Fordi bilen grundliggende er en V40, er
dimensionerne stort set de samme. Men ikke helt. V40
CC er 4 cm højere end V40 – og det er kun de 1,6 cm,
der kan tilskrives frihøjden. Resten har man glæde
af i kabinen, hvor førerstolen eksempelvis er hævet
2 cm. Derfor fornemmes bilen anderledes. Det gør den
også, når man kører i den.
Vi har godt nok ikke prøvet V40 med den kraftige
180-hestes turbobenziner, den hér prøvekørte CC
model var udrustet med, men et af ankepunkterne ved
testen af den almindelige V40 D2 var, at den lagde
op til mere end den 115-hestes diesel, den havde
under motorhjelmen.
Ændret køreoplevelse
De 180 hk er til gengæld rigeligt, ja, næsten mere
end rigeligt, for når man hæver en bil, skyder man
også tyngdepunktet opad og alt andet lige forringes
vejbeliggenheden.
Volvo har imidlertid kompenseret derfor ved at
affjedringen er strammere i CC end i V40. derved
modvirkes krængningstendensen og den forringede
stabilitet, så de to egenskaber stort set er de
samme som i V40. Det er gået en smule ud over
affjedringskomforten, men sandt at sige ikke meget.
Powershift
Med til at forvalte de mange hestekræfter havde V40
CC ”T4” en 6-trins såkaldt powershift gearkasse. Den
skifter lynhurtigt, men vælger selv hvornår. Den
skifter heller ikke ubetinget gear, når man manuelt
forsøger at aktivere et gearskift – den venter til
forholdet mellem hastighed og motoromdrejningstal er
det rigtige, og skifter gerne af sig selv, hvis man
i manuel indstilling glemmer at skifte gear. Man kan
sige, at den overruler føreren, hvis denne er
uopmærksom.
Motoren har en ekstremt bred momentkurve og
accelerationen er næsten lineær. Det indebærer, at
man når de 100 km/t uden at røre en finger på 8,5
sekunder. Man skal bare styre bilen og overraskes
egentlig over hvor hurtigt det går – og hvor hurtigt
man kører.
Det sidste har også meget at gøre med at V40 CC T4
er temmelig støjsvag. Og også ret økonomisk: En 180
hestes benzinmotor, der kan køre 16,4 km/l – det er
ret godt!
Summum udrustning
Den prøvekørte variant var desuden iklædt
Summum-udstyr, som dels betyder at listeprisen
kryber op på over en halv million kroner (det er i
øvrigt 30.000 kroner mere end den tilsvarende
”almindelige V40”. Summem omfatter aktive Xenon
forlys, elektrisk indstilleligt førersæde,
regnsensor og meget andet.
Den prøvekørte model havde adaptiv
cruisecontrol monteret - ekstraudstyr indbygget i
den mørke kasse i frontgrillen.
Det ville have været herligt, hvis udstyret også
inkludere bakkamera, for udsynet bagud kunne være
bedre, selvom nedfældelige nakkestøtter på bagsædet
kompenserer derfor et vist stykke hen ad vejen.
Premium oplevelse og en praktisk udfordring
Oplevelsen af en V40 CC i denne udgave er helt i
overensstemmelse med den Premium-følelse, Volvo
ønsker at bilerne skal udstråle. En enkelt detalje
er dog knap så elegant – men det kan formentlig
forklares ved, at man har villet maksimere
rumudnyttelsen uden at gå på kompromis med den ydre
form: Når bagsæderyglænene lægges ned, øges
bagagepladsen godt nok, men det forlængede
bagagerumsgulv er ikke plant. Det hører dog nok til
i småtingsafdelingen for sandt at sige: Vil man have
en varetransporter, køber man nok Volvo V40 med gule
eller halvgule nummerplader – det vender vi tilbage
til.
|
Volvo V40 Cross Country T4 i Motorradioen
