Det er for meget at kalde de følgende linjer
”biltest” eller ”prøvekørsel”. For det handler om
nogle få kilometer på regnvåd københavnsk asfalt,
men kørt den, har vi. Sandt at sige var det måske
også køreoplevelse nok. For den helt ekstraordinære
Volkswagen XL1 plug-in hybrid er bygget med ét
eneste formål for øje: den skulle kunne køre mindst
100 kilometer på blot en enkelt liter dieselolie. Om
den så kan det, har vi ikke dokumenteret, men vi
tror på Volkswagen, så det kan den nok.
Til gengæld er vi helt sikre på, at vores behov for
køreoplevelse i den usædvanlige bil fuldt og helt
blev tilfredsstillet den regnfulde dag. For nogen
køreoplevelse i traditionel forstand var det ikke.
Det er ikke det samme som, at oplevelsen var dårlig,
at det ikke var en fornøjelse.
Tværtimod, for det er altid rart at kunne
delagtiggøre andre i, at selvom det på kort sigt har
nogle omkostninger (dårlig kørselskomfort og ikke
lige præcis forbilledlige køreegenskaber), arbejder
bilindustrien imod det fælles mål, som vi alle har
glæde af: Mindst mulig ressourceforbrug og mindst
mulig forurening i et tempo, hvor enhver politisk
samarbejdsorganisation ville give fortabt.
Bilfabrikkerne er ganske enkelt milevidt foran
politikernes forståelse og visioner på det område.
Se, dét er VW XL1 er slående eksempel på, og det
retfærdiggør den fugtige oplevelse. Bravo VW!
Konceptbil i en anderledes forstand
Der er tale om en hybridbil med elmotor og
forbrændingsmotor. Faktisk er der også tale om en
konceptbil. Men hvor en konceptbil normalt kun
produceres i et enkelt eksemplar, har Volkswagen
bygget 250 XL1.
Det gør den fortsat til et unikt køretøj og man er
vel ret beset netop tro imod koncept-begrebet ved at
gøre det på denne måde. Hvor konceptbiler normalt
skal vise design, indretning, definere visuelle
oplevelser og måske indikere tekniske løsninger, har
XL1 som nævnt alene til formål at praktisere de 100
km/liter. Det kræver naturligvis, at bilen kan køre
og ikke mindst, at den gør det – og at omverdenen
kan se, at den gør det.
Derfor hører VW XL1 til ude i trafikken, rundt
omkring i bybilledet og på landevejen, dér hvor folk
færdes, hvor gud og hvermand kan få del i konceptet.
Ikke udseendet, men idéen at køre over 100 kilometer
på en liter brændstof, uden at man selv skal bevæge
sig til andet end styring af rat og pedaler.
Brutal men effektiv
Køreturen var noget brutal. Dieselmotoren er
optimeret til at bruge så lidt brændstof som muligt,
det indebærer, at stempelslagene i den 2-cylindrede
motor følger hinanden. Så i stedet for at bremse
hinandens vibrationer, forstærker de hinanden. Det
giver kraftig vibrering og en besynderlig lyd, men
sparer altså brændstof.
Der er sparet overalt i bilen for at få vægten ned,
og sjove detaljer som sidekamera i stedet for
sidespejle og små skærme til at se bagud er med til
at underbygge det noget aparte udseende. De ultra
smalle dæk og store hjul giver lav gnidningsmodstand
– men er bestemt ikke gode for hverken bremseevnen
eller kurvehastighederne. Det samme gælder det
smalle design og de karakteristiske indpakkede
baghjul.
Kompromiserne
I modsat retning trækker heldigvis den lave højde og
det lave tyngdepunkt, så VW XL1 er på ingen måde
uforsvarlig at køre med i trafikken.
Affjedringskomforten er så som så og bilen støjer
temmelig meget, men det er en del af kompromiset.
Bagageplads er der intet af, passagersædet kan ikke
justeres, så den vil ingen mennesker købe. Men det
kan de da heller ikke komme til, for de flere end
200 europæiske bilkøbere, der alligevel mente, at en
XL1 var noget for dem til en pris på 111.000 Euro
uden afgifter, sikrede, at bilen var udsolgt, inden
”serieproduktionen” blev igangsat.
Fremtidsversionen virkeliggjort
Volkswagen tillod sig nemlig, at beholde 50
eksemplarer selv, og det kan man vel ikke fortænke
dem i. VW XL1 er jo nærmest en prototype (hvis man
kan kalde en bil, der trods alt er bygget flere end
nogle ganske få af, for en prototype), den er et
udviklingsprojekt, den er en fremtidsvision gjort
virkelig, takket være viljen til at gøre den
virkelig.
Tak til Volkswagen for at man ikke bare har ladet
visionen fordampe i indholdsløse ordflomme, tak
fordi vi fik syn for sagen og kan fortælle jer, der
læser disse linjer derom. Det er der fremtid i,
håber vi… |