Volkswagen har på rekordtid opnået ikke bare
anerkendelse, men også megen prestige omkring den
store off-road’er, Touareg. VW kalder den selv en
SUV, men den har så fine off-road køreegenskaber, at
den helt ville leve op til off-road’er betegnelsen,
hvis man ville give den en sådan.
Den er dog både stor og kostbar. Men det er der råd
for. Man sender den en tur igennem vaskemaskinen på
koge programmet, sender den videre i tørretumbleren
på stærk varme og siden sørger man for, at den
bliver trukket i den rigtige facon. Så er den krøbet
temmelig meget, men indeni er den stadig en Touareg.
Dog ikke mere end at den skal have sit eget navn.
”Tiguan” er den kommet til at hedde.
Ligesom storebror
Det er muligt er beskrivelsen af processen er lidt
populær. Det centrale er, at Volkswagen har
bibeholdt alle de positive basis egenskaber, som
Touareg er eksponent for. Naturligvis i mindre
målestok og variationsmulighederne er ikke de samme.
Men den grundlæggende viden om, hvordan en
terrængående SUV skal bygges, er benyttet til at
skabe Tiguan. Derfor er projektet lykkedes over al
forventning.
F.eks. har VW udstyret Tiguan med lamelkobling. Den
bevirker, at alle kræfterne om nødvendigt – og
øjeblikkeligt – kan overføres til baghjulene. I
mange moderne SUV’er er grænsen typisk på 50
procent. Men når man færdes i terræn’et gælder det
om, at have kræfterne dér, hvor der er mest brug for
dem – uanset det foregår til fods eller på fire
hjul. Det er en helt central og afgørende egenskab.
Valgfri front
I
kraft af sin størrelse og vægt er Touareg utrolig
stabil ved hurtig landevejskørsel. Det har man til
dels løst for Tiguans vedkommende: Køberen skal i
købs situationen tage stilling til, hvad han har
mest behov for: Gode køreegenskaber på asfalt eller
ekstra gode terrænegenskaber.
Vælger han det første, er fronten aerodynamisk
optimeret, så den fejer luftstrømmene rundt om bilen
og hindre at næsen skydes i vejret. Skal man ofte ud
i kuperet terræn, vælger han det sidste. Så får han
en bil med terræn-rigtig front, der skråner fra
forhjulene og opad – derved opnår bilen en stor
tilkørselsvinkel, så frontpartiet ikke sætter
begrænsningerne, når der pludselig skal køres op ad
bakke.
Sport & Style
Den prøvekørte version var Sport & Style, dvs.
asfalt-udgaven som desuden havde fået sænket
undervognen, så køreegenskaberne på asfalt
yderligere var blevet forbedret. Og for at
underbygge bilens livsstils karakter, havde man også
monteret Volkswagens geniale oplukkelige panorama
soltag. Og så havde den automatgear.
På løst underlag trives Tiguan ligeså godt som
Touareg, ja måske endda bedre, fordi den er lettere.
Den er nem at færdes med og bliver terræn’et råt,
giver dækkene op før firehjulstrækket.
Sænket undervogn
På fast underlag er kørefærdighederne rigtig gode.
Det højere tyngdepunkt kan mærkes, det kompenserer
den sænkede undervogn lidt for – selvom det går
noget ud over affjedringskomforten. Og ved
|