|
Mange vil måske mene, at en VW Caddy ikke er det
mest sexede køretøj i denne verden. Det er det nok
heller ikke tiltænkt at være fra designernes side,
på den anden side har handymans vel en vis
sex-appeal hos mange piger! Og en handyman er, hvad
Caddy er.
Og lad det så også lige være sagt: Den seneste
generation af Volkswagens Caddy har fået samme front
som de øvrige folkevogne og det har bestemt givet
den et løft. Og så kan man jo også lade være med at
anskaffe den i brun, som den prøvekørte udgave. Gør
man det, er man helt godt kørende.
Ikke meget varevogn over den
VW Caddy er skabt på basis af VW Caddy, altså
varevognen. Det fornemmer man, fordi den er så
funktionel og rummelig. Men når man kører den, er
der ikke meget varevogn at spore. Det er faktisk en
nydelig, rimelig komfortabel og yderst styresikker
bil, man har fået skruet sammen. En hård sidevind på
en fugtig motorvej var den ultimative test: Bedre
retningsstabilitet skal man lede længe efter. Gennem
snævre sving og hurtige kurver fornemmes det høje
tyngdepunkt, men fordi affjedringen er fast, som
tyskerne har det for vane, klarer Caddy sig godt.
Maskineriet er i den prøvekørte udgave en ægte Blue
Motion og dermed brændstof optimeret common rail
dieselmotor, der præsterer 102 hestekræfter og gør
det muligt, på papiret i hvert fald, at køre 19,2
km/l, i praksis lidt mindre. Den brummer under
acceleration og leverer ikke
sportsvognspræstationer, men det har heller ikke
været meningen med Caddy.
Usædvanlig rummelig
Caddy kan og er, som en handyman, lidt af det hele.
Men én ting er den i særdeleshed: usædvanlig
rummelig. 750 liters bagageplads med alle tre
bagsædepladser i brug til det, de er skabt til –
dvs. persontransport. Lægger man dem ned, øges
bagagepladsen helt op til 2,8 kubikmeter! Det er
intet mindre end unikt, fordi Caddy’ens samlede
længde blot er 4 meter og 41 centimeter.
Adgang til bagperronen får man gennem en højt
opslående kæmpemæssig bagklap, der er stort set
ligeså stor som bagpartiet på bilen. Den efterlader
et ligeså stort hul, som man kan læsse igennem og
giver som halvtag god læ bag bilen, mens man
rumsterer tingene på plads. I stedet for
bagagerumsdækken af rullegardintypen har VW støbt en
fast stabil hattehylde, som man kan lægge (bløde og
lette) ting af på, f.eks. en overfrakke eller…en
hat! Og korrekt henslængt modedress på hattehylden
tilfører måske lidt ekstra sex-appeal, hvem ved! For
der er frit indsyn gennem den store bagrude.
Synes man at bagklappen tager for meget plads bag
bilen, når den skal åbnes og lukkes (den er for
øvrigt men naturligt nok forholdsvis tung), kan man
ligesom i varevognsversionen købe Caddy med
fløjdøre. De er mindre pladskrævende, de er lettere
at betjene, men de giver ikke læ imod regnen, de
forstyrrer udsynet bagud og de er i hvert fald ikke
sex’ede, hvor praktiske de end måtte være.
Flot bagsædeplads
Den formidable bagagerumsplads og de kompakte ydre
mål kunne få en til at frygte, at det var opnået på
bekostning af bagsædepassagererne. Men nej. Der er
glimrende benplads på bagsædet. Man sidder
forholdsvis lodret, men ikke ubekvemt. Og så kan de
tre individuelle bagsæder i øvrigt betjenes
individuelt eller med to samlet. Det gør betjeningen
yderst let. Indstigningsforholdene er ligeså gode og
kun overgået af Opel Meriva. Caddy’en har skydedøre,
og de har den store fordel, at foruden en åbning på
70 cm er de ikke i vejen, når man skal stige ind og
ud bagtil ved tæt vinkelparkering. Men det hjælper
jo ikke personerne på forsæderne…
Up-front mødes man af et enkelt og klassisk VW
design. Fint med vinduesviskere, der forsvinder
under vindueskanten, men et handskerum, der er for
lille. Også det er der kompenseret for i rigt mål.
Der er forsædeskuffer og en stor og bred hylde,
placeret over frontruden, som tilsammen giver
oceaner af fralægningsplads, og har man brug for
flere små gemmesteder, er der små bagagenet over
sidedørene.
Udstyret
Udstyrsniveauet i en Volkswagen er ikke bare afhæng
af udstyrsvariant men også af tilkøb af
ekstraudstyr. Det giver en vis mulighed for
individuelt at skabe sin egen Caddy. Men når man
hører, at basismodellen koster 160.000 kroner, skal
man vide, at der ikke er meget udstyr med for de
penge. 275.000 er prisen for den prøvekørte
Comfortline version med Blue Motion maskineri. Det
giver et noget større plus på udstyrslisten med 15”
alufælge, fartpilot, klimaanlæg, regnsensor,
AUX-stik og flere 12 V udtag blandt de mange
elementer. Men man skal oveni betale 7000 kroner for
sædevarme, 900 kroner for et reservehjul og vil man
have fløjdøre i stedet for den tophængslede bagklap
er prisen +4500 kroner. |
