- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


Biltest: Toyota RAV-4 2,0 D-4D T3

Scorer på brændstoføkonomien


Af Søren Clauding – maj 2014

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi har tidligere prøvekørt Toyota RAV-4 med 2,2 liters dieselmotor (læs prøvekørsel af Toyota RAV-4 2,2 D-4D hér >>>), oven i købet på en længere tur med høj hastighed. Det håndterede den glimrende – men den var tørstig.

 

Det findes der imidlertid en løsning på: Den hedder Toyota RAV-4 2,0 D-4D og den skulle på papiret køre meget længere på literen. Den har vi så set nærmere på.

 

Kræfter nok

Den store forskel på de to biler er naturligvis motoren. I stedet for 150 hestekræfter har man i 2-liters versionen kun 124 hk til sin rådighed. Men den anden vigtige faktor ved en dieselmotor, maskineriets drejningsmoment, er fortsat temmelig godt. 310 Nm over et stort omdrejningsområde (1600-2400 omdr./min.), og en forholdsvis momentkurve er godt.



Derfor lider man ikke nævneværdigt under fartforringelser. Det skal dog tilføjes, at vi ikke har sluppet 2-liters udgaven løs på en tysk motorvej, men under danske motorvejsforhold er der kræfter nok. Og med det store moment vil der også være kræfter nok, selvom man fylder bilen op.

 

I øvrigt er 2-liters dieselmotoren både forholdsvis stilfærdig og vibrationsfri – men ikke over gennemsnittet. Toyota har for længst erklæret, at dieselteknologi ikke har højeste prioritet, men netop med 2-liters maskinen kommer de nu meget godt i mål.

 

Lettere

Én af årsagerne er, at 2-liters udgaven i den prøvekørte forhjulstrukne version er en del lettere end 2,2’eren. Det skyldes ikke mindst, at 2,2’eren alene findes med træk på alle fire hjul. Uden firehjulstræk og med den mindre motor taber bilen 80 kg i vægt. Det kan mærkes på præstationsoplevelsen og også på køreegenskaberne, fordi den største del af vægttabet ligger på forhjulene.



I praksis og på standard dækmontering er RAV-4 2,0 mindst ligeså velkørende som 2,2 AWD, naturligt nok en anelse lettere i styringen, men mere komfortabel, hvis man netop vælger standardhjulstørrelsen på 17”. Omvendt savnes den geniale styring af kræfterne på de fire hjul som følger med AWD.

 

20 kilometer på literen

Det hele betaler sig dog i samme øjeblik man frekventerer en tankstation. 20,4 kilometer kan den mellemstore SUV køre på en liter dieselolie og nok så vigtigt: Det holder stort set i praksis, hvis man kører med tanke på forbruget.



Med T3-udstyr skal man bøde 440.000 kroner for 2-liters udgaven. Prisen er ikke udpræget lav, men man får meget udstyr med for pengene. 2-zone klimaanlæg, bak-kamera, fartpilot, regn- og lyssensor, sædevarme og meget andet. Plus det notorisk høje sikkerhedsniveau som bl.a. inkluderer 8 airbags – herunder knæ-airbags ved begge forsæder.

 

Garanti og kvalitet

Og, ikke at forglemme, 3 års garanti samt Toyotas velanskrevne serviceapparat. Toyota er verdens største bilfabrik, over 10 millioner biler solgte man verden over sidste år, i kvalitet og service er fabrikken topscorer, så det er ikke så mærkeligt, at så mange foretrækker biler fra den japanske fabrik. Alt det tæller naturligvis med, når man vurderer en bil.


 

Toyota RAV-4 i Motorradioen


Klik på billedet og tag med på en køretur i Toyota RAV-4


 


Model:

Toyota RAV-4 2,0 D-4D T3

Listepris:

Kr. 440.708

Motor og transmission:

4 cyl. 2,0 ltr. Turbo-diesel. 124 hk. 310 Nm/ 1600-2400 omdr./min.

Præstationer acceleration/ topfart/

Brændstoføk/ CO2 udledning:

10,5 sek./ 180 km/t/ 20,4 km/l /127 g/km

Længde:

4m57 m

Bagagerum:

547 liter

Værd at bemærke:

ABS. EBD. ESC. Hillholder. Hill Descent Control. 7 airbags. 17”alufælge. Tågeforlygter. Fjernbetjent centrallås. Multijusterbart læderrat. 2-zone klimaanlæg. El-justerbare sidespejle m. varme. El-sideruder for og bag. Fartpilot med fartbegrænser. Sædevarme. Regnsensor. Bak-kamera. Toyota Touch multimedia system. 2 X Isofix.


Link til importøren


 

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt