- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 






 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Biltest: Toyota Hilux 4X4 Extra Cab 2,5 D-4D 120 hk

Slider til lavpris


Tekst: Søren Clauding – januar 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Afgiftsændringerne sidste sommer satte prisen op på store gulpladebiler. Afgiften steg groft set fra 30 til 50 procent – det bliver til en vis sum penge, men ikke noget, der blot tilnærmelsesvis kan sammenlignes med de 180 procent, der fortsat opkræves på biler med hvide nummerplader.

 

Og så var der oven i købet nogle undtagelser, hvad angår gulpladebilerne. Eksempelvis er de såkaldte pickup’er fritaget for afgiftsforøgelse og derfor kan Toyota sælge deres seje slider, Hilux, med blot 30 procent i afgift. Og dermed kan prisen holdes så lavt som 165.000 kroner for den billigste – inklusive moms.

 

Udbygget kabine

Den prøvekørte variant er lidt dyrere, men stadig attraktiv. Det er en Hilux Extra Cab – dvs. med en udbygget kabine – firehjulstræk og 120-hestes 2,5 liters common-rail dieselmotor. Sådan et køretøj koster små 230.000 kroner inkl. moms – og 192.000 excl. moms.



Selvsagt kan en Hilux ikke direkte sammenlignes med en firehjulstrukken SUV. Hilux er bygget til at arbejde, men køreegenskaberne er forfinet i en sådan grad, at den slet ikke er ukomfortabel på almindelig plan asfalt.

 

I terræn’et er den ligeså god som en hvilken som helst anden gennemsnitlig off-road’er – og langt bedre end de fleste SUV’er. Den har med andre ord nogle muligheder.

 

Svaghed eller mulighed

Om det udvendige lad er en svaghed eller en mulighed er helt op til brugeren. Han man behov for ladet, er det både stort og let tilgængeligt. 180 cm i længden og man kan læsse en ton. Har man ikke så tit behov for ladet, er Hilux stadig en god off-road’er.



Og idéen med den udbyggede kabiner er fin, for derved har man god plads til ”håndbagagen”, som ikke må blive våd, ikke må stjæles og gerne må være lige ved hånden. I øvrigt findes Hilux også i en dobbelt-cab version, hvor der egentlig er plads til to sæderækker, men hvor hensynet til lovgivningen i praksis udelukker 2. sæderække. Hér er der rigtig god kabineplads.

 

På plan asfalt opleves faste køreegenskaber og en overraskende god stabilitet. Når man konstruerer en Hilux, er stabilitet ikke højest prioritet, fordi en ”slider” sjældent kører hurtigt – og den er rigelig stabil ved lav fart. Men Hilux klarer sig også udmærket ved danske motorvejshastigheder. Når man så læsser nogle hundrede kg på ladet forbedres stabiliteten og elektronisk ændres fordelingen af bremsetrykket, så stabiliteten og effektiviteten bevares også ved kraftig opbremsning med stort læs. Det er ret genialt.

 

Konventionelt 4X4

Firehjulstrækket er mere konventionelt, der er reduktionsgear og ingen ESP. Sidstnævnte er egentlig også lige meget, for firehjulstrækket



 

giver en god stabilitet ved kurvekørsel på asfalt – et sikkerhedsargument, som ofte overses af de, der ikke mener at firehjulstræk er nødvendigt ved daglig kørsel. I glat føre er det enestående.

Og i Hilux har man mulighed for at tilkoble fuldt spær på bagakslen. Det giver et eminent vejgreb i blødt terræn. En tilkørselsvinkel på 30 grader og en frihøjde på 21,2 cm er på niveau med de bedste off-road’ere.

 

Man skal ikke skue motoren på tallene

Motoren er også en slider. Den er moderat i sit kraftforløb, men har kræfterne over et meget stort omdrejningsområde. Derfor skal man ind under præstations tallene for at fornemme dens relle præstationspotentiale. 120 hestekræfter og 325 Nm ved 2000 omdr./min siger ikke i sig selv så meget. Maskineriet støjer en del, men det harmonerer udmærket med bilen og en brændstoføkonomi på 12,2 km/l er rigtig pænt.


 


I kabinen er designet venligt og ikke særlig ”off-roadet”. Rattet kan kun justeres i højden og har man meget lange ben, skal man lige sikre sig, at man kan være der – i også i længere tid. Fjernbetjent centrallås og andre moderne udstyrselementer er standard og sat i forhold til prisen, er Toyota Hilux en af markedets mest attraktive firehjulstrækkere.

 


Modelnavn:

Toyota Hilux 4X4 Extra Cab 2,5 D-4D 120 hk

Listepris:

Kr. 228.885 inkl. moms og 30 pct. Afgift

Motor/ transmission:

4 cyl. 2,5-l turbo-diesel, common-rail (120 hk, 325 Nm/2000 omdr./min). Tohjulstræk. Firehjulstræk. Reduktionsgear. Differentiale på bageste differentiale

Præstationer 0-100 km/t/ topfart/ brændstoføk:

155 km/t 15,2 sek/ 12,2 km/l

Længde/ bredde:

5,25 m/ 1,76 m

Tilkørsels vinkel/ Nedkørsels vinkel/ Sidehældnings vinkel

30/ 26/ 48 grader

Diverse:

ABS. Differentialespær på bagakslen. Fjernbetjent centrallås. El-sideruder. Højdejusterbart rat. Dobbelt airbag.


Link til importøren

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt