Når den første sne
dækker landet er de færreste bilister formentlig i
tvivl om fordelene ved firehjulstræk. Træk på fire
hjul giver bedre vejgreb og man kommer frem, hvor
andre kører fast. Det gælder uanset
firehjulstrækkeren er en af de store off-roadere
eller ganske enkelt en sofistikeret personbil som
Subaru Legacy.
Når sneen så er
smeltet, vejene er tørre og sommeren melder sin
ankomst kan det måske være svært at opretholde
begejstringen. Ikke mindst når benzinregningen
antyder, at man måske kunne være kommet billigere
frem, hvis motoren ikke skulle have drevet fire hjul
med tilhørende ekstra differentialer etc.
Men fortvivl ikke.
Træk på fire hjul er en fordel, også ved kørsel på
tør vej. Faktisk bliver bilens køreegenskaber
forbedrede. Så alt andet lige er man bedre kørende
med firehjulstræk end med træk på for eller baghjul.
Forklaringen er den,
at moderne firehjulstræk systemer er konstrueret, så
kræfterne dirigeres derhen, hvor der er brug for
dem. Det er Subaru Legacy et glimrende eksempel på.
Den har såkaldt symmetrisk firehjulstræk, som sikrer
fordelingen af kræfterne.
Et eksempel: Ved
ligeud kørsel med konstant fart er der flest kræfter
på forhjulene, mens baghjulene tildeles 15 procent
af motorkræfterne. Træder man på speederen, sendes
der flere kræfter til baghjulene. Det er fornuftigt,
for det er dér, man har brug for dem.
Også i kurverne er
systemet en fordel. Når en bil begynder at skride
ud, sker det altid med en vis pludselighed. Dækkene
bevarer grebet i vejen, men pludselig slipper de og
så får føreren travlt med at dokumentere, at besøget
på det køretekniske anlæg ikke var forgæves. Det
hænger sammen med at kræfterne, der påvirker
dækkene, skifter retning.
På en forhjulstrukken
bil trækkes baghjulene på det nærmest han ad
asfalten. Kuglelejerne gør sit til at modstanden er
beskeden, men den er der. Kræfterne (friktionen)
imod asfalten er altså primært fremadrettet. Når
bilen begynder at skride, bliver kræfterne kraftigt
sidevejrs rettet og det påvirker bilens
køreegenskaber.
På en firehjulstrukken
bil bruges lidt af kræfterne til at holde baghjulene
kørende ”af sig selv”, stort set uden friktion. Det
er næsten kun de sidevejs rettede kræfter der
påvirker dækkene. Når en udskridning i en kurve
begynder, skifter kræfterne med andre ord ikke
nævneværdig retning og derved bliver udskridningen
blødere og lettere at fange for føreren.
I praksis finder en
udskridning også først sted ved en anelse højere
hastighed, så dermed er man altså bedre klædt på med
firehjulstræk.
|