- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Biltest:

Smart Fortwo mhd 71hk Coupé Passion

Hvor dyr kan den blive


Tekst: Søren Clauding – september 2009

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En Smart Fortwo behøver ikke koste mere end 100.000 kroner (læs testen hér>>>). Men den kan let blive dyrere. En 71-hestes benzinmotor under bagagerummet (det er dér, motoren er placeret), aircondition, panorama glastag og ikke mindst 15” alufælge og vupti, så koster den næsten 175.000 kroner!

 

Det sidstnævnte, altså alufælgene, er ikke uden betydning. Fortil påmonteret 175/55 dæk og bagtil 195/50 giver nemlig en markant forbedring af affjedringskomforten, som er et af ankepunkterne ved basisudgaven. Forbavsende, at der ikke skal mere til. Men da skal da også tilføjes, at der ikke er sket mirakler – det er fortsat ikke gennem køre egenskaberne, at en Smart Fortwo får hjerterne til at briste.

 

Godt udstyr

Udstyrsniveauet på Passion-varianten er godt. Det gør virkelig Smart til en bil. Aircondition med automatisk temperaturstyring (det er næsten som et klimaanlæg) kan ikke undværes på en varm sommerdag og på en fugtig efterårsdag betyder tørre-effekten fra anlægget, at man også kan se ud gennem ruderne.



Ruderne inkluderer det fascinerende panoramatag, som ikke bare giver et flot lysindfald men også letter lidt af den klaustrofobiske fornemmelse, der opstår, når man ser sig tilbage og opdager at bilen ikke er længere J.

 

Smidig benziner

Benzinmotoren er naturligt nok noget mere væver og smidig end den 45-hestes diesel, der er standard i basismodellen. Men den er også mere forslugen, selvom den prøvekørte model med bogstaverne mhd indikerer økobil. Den har stop-and-go system, så maskineriet går i stå ved tomgang og benzinøkonomien er hæderlig (23,3 km/l).


 


 

Om ikke andet tjener man noget af merprisen for denne variant ind på den lave ejerafgift – 520 kroner om året, som dog ikke er forskellig fra tilsvarende værdier hos andre småbiler som f.eks. Toyota IQ.

 

Overbevisende

Fartpræstationerne er overbevisende, men trods de bredere dæk og bedre affjedring har man måske nok få lyst til at nå de 100 km/t på 13,3 sekunder, men de 145 km/t på toppen får man hurtig nok af, hvis der rører sig den mindste vind. Det passer jo nok myndighederne meget godt, selvom der så kommer til at mangle lidt kroner i bødekassen.

 

Det gælder enhver Smart Fortwo, at den køber man kun, hvis man virkelig har forholdt sig til, at det er sådan en bil, man vil have med det image, den udsender. Der er stadig kun plads til to, den kører stadig ikke vanvittig godt, men den vækker opsigt og erkendt: De 2,7 meters længde gør den lettere at finde en parkeringsplads til, selvom man fortsat ikke må kantstens parkere på tværs af kørselsretningen…


Modelnavn:

Smart Fortwo mhd 71 hk Coupé

Listepris:

Kr. 171.130

Motor:

3 cyl. 1 l benzin motor. 71 hk, 92 Nm/4500 omdr./min). Semi automatisk gearskifte.

Præstationer 0-100 km/t/topfart/ benzinøk/ CO2:

13,3 sek/145 km/t/ 23,2 km/l. 104 g/km

Længde

2,7 m

Diverse:

ABS, ESP. 6 airbags. Fjernbetjent centrallås. El-ruder. To-delt bagklap.


Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt