|
Volkswagen koncernen
arbejder hårdt på at adskille de fire væsentlige
bilmærker, som er med til at gøre koncernen til
Europas største. Audi skal være de eksklusive
sportslige biler, Volkswagen er bilerne med bred
appeal, Skoda er udprægede brugsbiler til fornuftige
priser og Seat skal være de sportslige biler med
bred appeal.
Det er ingen nem
opgave, VW har givet sig ud i, men succes’en er
hjemme for de tre førstnævnte mærker. Seat halter
lidt bag efter, men efter introduktionen af
succes-bilen Seat Altea sidste år, understreger den
nye generation Leon, at målet nok skal blive nået.
For selvom Leon i
teknisk forstand er meget lig med VW Golf – på samme
måde som Audi A3 også har en god portion Golf i sig
– er udtrykket og oplevelsen helt forskellig for de
tre biler og det er jo ret beset, hvad vi bilejere
har brug for.
Leon er et
mesterstykke. Designet er elegant, enkelt og utrolig
sportsligt – selvom kabinen rummer plads til fem.
Man har fuldstændig brudt med tidligere tiders
brugs-design, som bl.a. medførte kolossale
bagagerum. Den nye Leon har bagageplads som i en
Golf – det er OK, især fordi man får så meget andet.
Det udvendige design
genspejles i kabinen. Sportslig, elegant og
attraktiv. Vi faldt pladask for Seat Leon. Den
billigste udgave koster endda ikke mere end 210.000
kroner – det er noget mindre end VW Golf – og selvom
vi ikke i denne omgang har prøvet den 102-hestes 1,6
liters motor, som den billigste Leon er udstyret
med, er design og grundlæggende funktion den samme,
uanset motor og uanset hvor meget man har betalt for
bilen.
Vi prøvede TDI-udgaven
med 140 hestes dieselmotor. Sikken en oplevelse.
Motoren trækker, som om den havde 160 heste, et
fremragende moment over et bredt omdrejningsområde,
som giver rigtig fine præstationer både i
overhalings-situationen (80-120 km/t på bare 8,2
sekunder) og på brændstofforbruget (17,5 km/l).
Eneste minus: den larmer temmelig meget, men det kan
så henføres til det sportslige image, hvis man vil!
Køreoplevelsen og
motoren især komplementerer i den grad designet. Men
naturligvis er der også en række funktionelle
detaljer, man skal tage med. Som f.eks.
sportssæderne, som af mirakuløse årsager giver
plads, selvom man ikke hører til de smalleste over
bagpartiet. Bagsædepladsen er også fin – til trods
for, at forsæderne er indstillet til lange ben.
Udstyrslisten er lang
og omfatter bl.a. ESP, seks airbags, dæktrykssensor,
Isofix beslag til to barnestole, justerbare
nakkestøtter ved alle siddepladser og el-drevne
sideruder, justerbart splitbagsæde, radio med
CD-spiller og seks højtalere, multijusterbart rat.
Og det gælder vel at mærke alle modeller. Forskellen
på de billigste udgaver og de dyreste skal findes i
detaljer som el-rudehejs i bagdørene, alufælge,
fartpilot, sædevarme plus en undervognsopsætning,
der varierer, afhængig af hvor sportslig man vil
have bilen.
Den prøvekørte model
havde 16 tommer alufælge og alle udgaver – også den
billigste – har mindst 16 tommer fælge og 205 mm
brede lavprofildæk.
VW har virkelig taget
opgaven alvorligt, at skabe en sportslig Seat, som
”alle” kan købe, hvis de vil. Selv den kraftige
dieselmodel hører til i den billige ende,
sammenlignet med konkurrenterne (små 340.000
kroner), og faktisk tilbyder Seat også en variant
med 1,9 liters TDI-motor på 105 hk. Hér er prisen
kun 250.000 kroner for den billigste.
Det kan ikke
simpelthen ikke undgås, at Seat opnår den succes, VW
ønsker. Det har de også fortjent.
 |
