SEAT Leon ST 1,4 ACT i
Motorradioen >>>
En benzin økonomi på 21,3 km/l i en mellemstor
stationcar med 150 hestekræfter, når det går hårdt
for sig, er ikke at kimse af. Det er faktisk rigtig
godt. VW-gruppens seneste turbobenzinmotor, hér
installeret i SEAT Leon ST, som kun sætter alle sejl
til, dvs. alle fire cylindre, når der er brug for
dem, er et godt alternativ til mere konventionelle
løsninger.
Vi har tidligere prøvekørt SEAT Leon ST og vil ikke
beskæftige os med dens design og funktionelle
egenskaber (læs
om SEAT Leon ST Style med dieselmotor hér >>>) –
men kik gerne på billederne. Til gengæld er netop
den omtalte motor værd at komme nærmere ind på.
Køres med omtanke
Idéen med at anvende den teknologi, som man i
forvejen disponerer over til at frakoble
forbrændingen i en motor, når føreren slipper
speederen, er god. I alle tilfælde giver den
mulighed for at tilbagelægge de nævnte 21,3
kilometer på en liter benzin. Men det kræver, at man
ikke bruger de op til 150 hestekræfter.
Når bilen ikke har brug for kræfterne, er det kun de
to af cylindrene i ACT-motoren (ACT betyder Active
Cylinder Technology) der leverer kræfter. De to
andre følger så at sige bare med. Det er besparende,
men naturligvis kun hvis man kører sparsommeligt –
hvad der så heller ikke er så svært: Selv ved 110
km/t vil man kunne køre lange strækninger på bare to
cylindre, fartpiloten er her en uvurderlig hjælp,
men når en bakke viser sig og den går opad, ryger
økonomien. Man skal som sådan være meget påpasselig
med højrefoden for at få det fulde udbytte.
Hjælp fra instrumenterne
Hjælp til at styre beninforbruget giver et lille "eco"
ikon i instrumentpanelet, der viser, når de to af
cylindrene er koblet fra. Man mærker det på ingen
måde – og følelsen er fuldstændig den samme som i
den 140-hestes benzin motor, vi tidligere har prøvet
i Audi A3 fra samme koncern (læs
prøvekørslen af Audi A3 hér >>>).
Og alligevel er der forskel.
De flere hestekræfter oplever man f.eks. på
præstationerne. SEAT Leon ST 1,4 TSI ACT når de 100
km/t på bare 7,9 sekunder – det er næsten et halvt
sekund hurtigere end søsterbilen fra Audi i vores
daværende test. Og motorgangen er silkeblød.
Trækkraftig smidighed
Og drejningsmomentet, der er på toppen fra meget
lave omdrejningstal giver en forbilledlig smidighed.
Samtidig er vibrationsniveauet exceptionelt lavt og
i hælene på det følger et ret moderat støjbillede.
Med den motor i maskinrummet må en SEAT Leon ST i
øvrigt trække en anhænger på op til 1500 kg. Men da
vil vi tro, at motoren kun, når vogntoget kører ned
ad bakke, vælger, at koble de to af cylindrene fra
og da er benzinbesparelsen ikke eksisterende.
Til gengæld er man fortsat i laveste afgifts
kategori, når det gælder ejerafgiften. Det er en
fordel, der også skal ses i lyset af, hvad man kan
opnå med en dieselbil.
|