Renault Laguna var den første bil, som scorede fem
stjerner i EuroNCAP crashtesten. Det siger meget om
de ambitioner, Renault har med deres biler. Det er
en trend, der går igen over hele modelprogrammet og
i sagens natur er den seneste generation af Laguna
ikke ringere end forgængeren!
Den prøvekørte version er basisudgaven med
udstyrsniveauet ”Authentique”. Der var endvidere
tale om en stationcar med 2-liters motor – en model,
der ikke er blevet solgt mange af i Danmark.
Færre motorer
Forklaringen er, at man hidtil har kunnet vælge
mellem tre forskellige motorvarianter – en 1,6, en
1,8 og en 2,0. Danskerne foretrak de to mindste og
det var én for meget. I stedet har Renault
bortrationaliseret 1,8’eren og tilpasset priserne.
Det har betydet, at den prøvekørte udgave nu kan
erhverves for 330.000 kroner og det er faktisk en
ret attraktiv pris.
Renault Laguna hører nemlig til på kanten af
luksusklassen. Den er en stor mellemklassebil og en
ganske luksuøs af slagsen. Målt på udstyr er
basisudgaven selvsagt ikke overvældende – men
inkluderer dog aircondition, ratbetjent audio,
regnsensor (der aktiverer viskerne, når sensorern
registrerer vanddråber på forruden), sædevarme og
ESP. Desuden er smart-card tænding standard på alle
modellerne: I stedet for en nøgle sætter man et
smartcard ind i et slot på instrumnetpanelet og
trykker på startknappen.
Fine køreegenskaber
Målt på kørselskomfort er sagen imidlertid en anden:
Hér topper Laguna’en – helt uafhængig af
udstyrsniveauet – og en tur over Storebælt i stiv
sidevind var en ren fornøjelse, når man har prøvet
nogle af konkurrenterne i samme situation.
En stationcar vil sædvanligvis være mere
sidevindsfølsom end en sedan. Dels fordi den flade,
vinden kan tage fat i, er større, dels fordi
baghjulsophænget i en stationcar ofte er tilpasset
kravene om plads i bagagerummet og den forøgede
vægt, bagvognen skal kunne klare. Men det har
Renault løst på forbilledlig vis.
Bagageplads
Bagagerummet er ikke bare stort, det er også meget
regulært og bagklappen er så stor at læsning foregår
helt ubesværet. Bagklappen åbner højt, så man kan
stå inde
Modelnavn: |
Renault Laguna
2,0 Authentique Stationcar |
Pris: |
Kr. 328.000 |
Motor og transmission: |
4 cyl. 2,0 l. 135 hk/191 Nm. 5-trins manuel
gearkasse. |
Præstationer
0-100 km/t/topfart/
benzinøk: |
10,1 sek/202 km/t/12,2 km/l |
Bagagerum: |
550 liter |
Egenvægt: |
1400 kg |
Diverse. |
ESP m. antispind. Aircondition.
Højdejusterbart førersæde.
Elruder for.
Sædevarme. Regnsensor. Fjernbetjent
centrallås og tænding via smartcard. |
|