Det sidste man vil kunne klandre Peugeot for er
manglen på kreativitet. Panorama glastaget er blot
ét af mange eksempel, som man på elegant vis har
inkorporeret i en 207 GT Turbo. Umiddelbart en
umulighed, men intet er øjensynligt umuligt for
Peugeot.
Man lag-deler nemlig blot de indre paneler og
monterer dem, så de uden besvær og helt uden
maskinel hjælp kan skydes bagud. Derved strømmer der
et væld af lys ind kabinen – forudsat det sker om
dagen, naturligvis…
Ekstraudstyr til spotpris
Peugeot 207 GT Turbo har ikke panoramatag som
standard. Mer-prisen er kr. 12.000 – intet i
sammenligning med, hvad der ofte skal betales for
ekstraudstyr på biler. Også hér fastholder Peugeot
det attraktive prisniveau, som har været med til at
gøre de franske biler til nogle af de mest solgte i
Danmark. 253.990 kroner for en 207’er (261.000 inkl.
panoramatag) kan dog lyde af mange penge. Men det er
fordi vi endnu ikke er nået til det samlede billede:
Peugeot 207 GT Turbo er nemlig ikke blot en bil,
hvor GT navnet indikerer, at det er svært at komme
ind på bagsædet (pga. blot to sidedøre…). GT betyder
både sportslige køreegenskaber, rigtig god
motorkraft og et righoldigt udstyr, som der ikke alt
sammen skal betales ekstra for. Gode praktiske
løsninger, som også gør GT til en sportslig
hverdagsbil, især for dem, der kun sjældent har brug
for de famøse egen indgange til bagsædet.
En ung bil
Peugeot 207 GT Turbo er som sådan en ung bil. Og en
smart bil. Lakeret i hvidt, som igen er kommet på
mode, påmonteret 17 tommer alufælge og lidt ekstra
karrosserimæssige raffinementer. Så har man en
eyecatcher af den særlige slags, som både piger og
drenge og i alle aldre falder for. Ikke som en åben
sportsvogn i millionklassen, men tilstrækkelig, hvis
man ikke ønsker at være anonym i trafikbilledet.
Hvem andre end Peugeot har også fundet på at
fastgøre bagagenettet på bagsædernes bagside – og
altså ikke nede i vognbunden? Taskekroge i
bagagerumssiden hører med. Og trods den god
bagagekapacitet er der blevet plads til et
reservehjul – monteret på en alufælg. For sandt at
sige ser det fjollet ud at halte af sted på et
nødreservehjul, blot fordi man har været uheldig at
punktere. Det er praktiske løsninger med omtanke.
Chokoladekøler
Det samme gælder de små rum i handskerummet, som
lægger op til at holde orden. Plus aircondition, som
ikke er forbeholdt passagererne, men også kommer
chokoladen netop i handskerummet til gode
(ekstraudstyr). Hér har Peugeot vist vejen gennem en
årrække.
Og køreegenskaberne: En Peugeot 207 kører godt. Når
man så strammer undervognen op og udstyrer køretøjet
med skivebremser både for og bag. |