Opel Zafira i Motorradioen
Det var ikke første gang vi kørte Opel Zafira Tourer,
heller ikke med den livlige 1,4 liters
turbo-benzinmotor i maskinrummet. Men det var første
gang vi blæste netop den udgave ned af nogle tyske
autobahns. Det er nemlig ikke uinteressant netop nu,
hvor nye afgiftsregler har justeret på fordelen ved
dieseldrift. Alligevel er diesel at foretrække til
netop den øvelse - er den klare konklusion.
Men der var en ting til: biler har udviklet sig til
i dag at være meget mere end blot biler. De er i
hård konkurrence med diverse alternative
transportløsninger og bilindustrien, ikke mindst
Opel, håndterer udfordringen forbilledligt. Det er
Opel Zafira Tourer et skoleeksempel på.
Køreturen først
Man lad os lige tage køreturen først. Vi har
tidligere kørt en tilsvarende bil på danske veje.
Det er helt OK (læs
prøvekørslen af Opel Zafira Tourer 1,4 hér >>>
og
den første prøvekørsel af Opel Zafira Tourer hér >>>),
men bilen lægger op til også at blive brugt på de
lange ferieture. Oplevelsen af Zafira’en med
dieselmotor var udmærket. Trods relativ komfortabel
affjedring, som er nødvendig, hvis ferieturen ikke i
bogstavelig forstand skal blive en rystende
oplevelse, er stabiliteten OK.
En del af hemmeligheden er den relativt tunge
dieselmotor med tilhørende transmission, som
fortrinsvis ligger over forakslen. Når man udskifter
den med den virile benzin turbomotor i den
prøvekørte model, falder Zafira’en 130 kg i vægt og
det påvirker mærkbart stabiliteten ved høj fart. Med
benzinmotor styrer bilen knap så præcist, den er
mere sidevindsfølsom og ujævnhederne absorberes ikke
helt på samme niveau – og det bliver ikke bedre,
hvis man fylder kabinen op. Det skal dog tilføjes,
at man naturligvis glimrende kan køre en lang
ferietur i en Zafira Tourer med benzinmotor – og den
står udmærket i konkurrencen med andre bilmærker –
men har man valgmuligheden og køres der rigtig mange
kilometer ved høj fart, er dieselvarianten den
bedste af de to.
Det skal dog tilføjes, at benzinbilen var påmonteret
vinterdæk, og det kan have påvirket oplevelsen. Men
selv på sommerdæk opleves en bil også forskelligt
ved temperaturer på 10 grader og 35, så det er
formentlig marginalt.
Udstyret
Og så var der det med udstyret. Foruden et
righoldigt standardudstyr var den prøvekørte Zafira
udrustet efter alle kunstens regler - og Opels
muligheder. De er ikke få, for hos Opel har man
erkendt, at der findes alternative transportformer,
som i særdeleshed er i konkurrence med en multibil
som Zafira. Derfor er Zafira defineret som mere end
blot en rummelig og komfortabel rejsebil.
Den indbyggede cykelholder er et fremragende
eksempel. Den forøger godt nok købsprisen med 14.500
kroner, men så har man også en permanent løsning for
at kunne medbringe 2 cykler (kan udvides til fire).
Når cykelholderen skal bruges, trækker man i et
håndgreb og så skyder den automatisk ud af bageste
kofanger. Kun ikke på testbilen – for den forrige
bruger havde glemt at pakke den rigtigt sammen.
Konklusion: Cykelholderen er der, men den fratager
ikke brugeren at bruge hovedet. Men herligt, at den
er diskret af vejen, når den ikke er i brug.
Cyklerne tipper i øvrigt elegant bagud, så man kan
få adgang til bagklappen og f.eks. betjene bageste
sæderække, hvilket foregår ved et enkelt træk i en
strop, så lægges de individuelle bagsæderyglæn ned
eller trækkes op på plads igen.
Navigation udover det sædvanlige
En anden unik feature er indbygget i en samlet
udstyrspakke til 26.000 kroner. Her indgår
navigation, men ikke en helt almindelig navigation.
Foruden de traditionelle funktioner kan man f.eks.
få beskrevet seværdigheder med fotos, praktiske
informationer om åbningstider og billetpriser etc.
Det system er beregnet på mennesker, der virkelig
anvender Zafira’en til mere en blot transport.
Man har naturligvis også mulighed for at tilkoble
mobiltelefonen via kabel eller Bluetooth.
Bilers store force er ikke mindst, at man kan holde
varmen om vinteren, alternativt selv bestemme
kabinetemperaturen om sommeren. Opel er fortsat en
af de få bilfabrikker, der tilbyder rat-opvarmning.
Det er en usædvanlig behagelig oplevelse en
frostkold vinterdag, og opvarmningen sker hurtigt og
især i de zoner på rattet, som man normalt griber
fat i. Ratvarme, som også inkluderer et lækkert
læderrat, koster 4390 kroner.
Variabelt bagsædesystem
For bagsædepassagerne er solgardiner indbygget i
dørene en option. Den koster 1800 kroner og er i den
grad med til at øge ferieoplevelsen markant. Hvis
man blot er fire personer på tur, er den variable
midterste sæderække en rigtig bekvem ting.
Midtersædets ryglæn kan foldes ned i vandret
position og omdannes til et midterarmlæn, hvorved de
yderste sæder kan skydes ind til armlænet og pladsen
over skuldrene øges markant. Det er standardudstyr i
Cosmo udstyrsmodellen.
Standard er også panorama forruden, fulgt henover
taget af et panorama glastag med elektrisk solgardin.
Det betyder, at lysindfaldet i kabinen kan ændres
ved tryk på en knap. Panoramaforruden giver også et
enestående lysindfald, men har nok mest sin
berettigelse, når det er mørkt eller overskyet –
ellers vil solen let blænde for meget.
Adaptiv fartpilot – automatisk lys
To andre egenskaber er stærkt underkendt, men man
kommer til at elske dem på lange cruises: Den
adaptive fartpilot sikrer afstanden til den
forankørende bil. Det er ikke bare en komfortabel
egenskab, men også en stor sikkerhedsfaktor, fordi
elektronikken griber ind, hvis bilerne foran ændrer
fart – også selvom føreren et øjeblik er uopmærksom.
Og hvem kan frasige sig, at det passerer på en lang
køretur.
Det andet er Xenon-forlys med automatisk op- og
nedblænding. Xenon lyset giver en meget bedre
oplysning af kørebanen, hvilket er en stor sikkerhed
ved kørsel i mørke. Og automat-funktionen, som man
selvfølgelig selv kan koble til eller fra efter
behov, gør kørsel i mørke mere sikker, fordi man kan
koncentrere sig om at styre bilen og ikke behøver
bekymre sig om at blænde ned for modkørende. På
samme måde sikrer regnsensorer, at vinduesviskerne
går i gang automatisk. Hvem har ikke prøvet f.eks.
at overhale en lastbil, i samme øjeblik som den
kører gennem en vandpyt – og så er ens udsyn på
brøkdele af et sekund reduceret til nul. Det klarer
elektronikken, mens føreren igen har ro til at styre
bilen.
|