|
Det er sjældent signalerne er så tydelige: Opel
Meriva er en regulær familiebil, for det er
familien, der har været i centrum, da Opel designede
den lille kompakte multibil – uanset om familien
blot er på et par personer eller fem.
Det genspejles i de udstyrspakker, der kan tilkøbes.
En af dem er ”Familiepakken” og den kan så
kombineres med ”City-pakken”, ”Convenience pakken”
og/eller ”Førerpakken”, men det ses naturligvis især
i grund designet.
Kompakt er den, blot 4 meter og et par cm lang. Men
den er både høj og bred, så rummeligheden er stor.
Og så er den variabel i mere end traditionel
forstand.
Bagagerummet rummer 415 liter, men det kan rumme
meget mere. Der er et ekstra rum under gulvet,
bagsæderyglænene kan justeres til fordel for både
passagererne og bagagekapaciteten – og så kan de
også lægges ned.
Helt ned, vel at mærke. Når ryglænene er vandrette,
kan sædet skubbes ned ad. Så bliver bagagerumsgulvet
helt plant – og man disponerer over tæt ved 1,5
kubikmeter rumplads.
Man kan også vælge at lade midterarmlænet, der
fungerer som en slags midtersiddeplads, forblive
nede. Gør man det, kan de to yderste bagsæder skydes
ind imod midten, hvorved man opnår fortræffelig
siddekomfort med rigtig god skulderplads.
DVD kan indbygges i loftet frem for
bagsædepassagererne, formentlig til stor fryd for
yngre medpassagerer på ferieturen ned gennem Europa.
Oven i købet er ruderne sort tonede, så lysindfaldet
ikke forstyrrer DVD-oplevelsen. Det er en form for
komfort, der bestemt ikke er almindelig i den
kategori af biler.
Prismæssigt lægger Opel Meriva nemlig ikke op til de
mange muligheder. Den prøvekørte ”Limited” udgave
koster 230.000 kroner, men med 1,4 liters motor kan
den erhverves for blot 210.000. Motoren på 1,6 liter
er dog at foretrække, for Meriva er ikke en udpræget
let bil – så man har brug for 1,6 liters motorens
105 hestekræfter.
De trækker da også flittigt, villigt og
sparsommeligt (14,9 km/l). Motoren er både meget
smidig og ret lydsvag, bl.a. fordi den er baseret på
Opels twinport teknologi, der indebærer mere præcis
fyldning og tømning af forbrændingskamrene. Faktisk
hører man ikke meget til den ved landevejsfart,
måske fordi den overdøves af dækrumlen og vindstøj,
som er på middelniveau.
Affjedringen er blødere end man skulle forvente på
en tyskbygget bil. Men her spiller hensynet til
familien antagelig også ind. Meriva er sporsikker,
men den er på ingen måde en sportslig bil. Dermed
ikke sagt, at den er kedelig – men hensynet til
kørekomforten overstiger hensynet til køreglæden.
 |
