|
Der skulle gå et års tid før Opel fik deres Astra
stationcar. Det er en vigtig modelvariant, for på
europæisk plan står stationcars for over halvdelen
af bilsalget og i Danmark er det tre fjerdedele, når
vi befinder os i mellemklassekategorien.
Der skulle øjensynlig et år til, og det er ikke
unormalt, at det en stationcar først kommer senere.
Til gengæld har Opel fået ualmindelig meget ud af
det år, der er gået, for Sports Tourer versionen er
yderst gennemtænkt og særdeles vellykket.
Stationcar egenskaber
Den hedder Sports Tourer og derfor ligger det også
lige på kanten at kalde den for en stationcar.
Bagklappen er nemlig på ingen måde lodret. Den
skråner fremad, præcis som på en bil med tophængslet
bagklap - men den er længere end en Astra hatchback
og derfor byder den ikke bare på mere plads men på
reelle stationcar egenskaber.
Én af dem er, at bagagerummet på 500 liter kan
udvides til ikke mindre end 1,5 kubikmeter. Det er
temmelig meget i en kompakt ”flad” personbil og det
gør den til en ægte konkurrent til de højloftede
kompakte MPV/SUV’er, som der er mange på markedet af
lige nu.
Minimal sidevindsfølsomhed
Fordelen er, og det opdager man øjeblikkeligt
sidevinden går fra en let brise til hård kuling:
Sidevindsfølsomheden er minimal i Astra Sports
Tourer – det kan ingen SUV eller MPV prale af.
Frem til bagsædets ryglæn er Opel Astra Sports
Tourer identisk med hatchback’en. Bag ryglænet ser
tingene anderledes ud. Det store bagagerum er
regulært, under gulvet er der plads til et
reservehjul alternativt bagage, der gerne må gemmes
lidt af vejen. Indsyn udefra er nu allerede i selve
bagagerummet ikke eksisterende, for det heldækkende
bagagerumsdækken af rullegardintypen har en skinne
at køre i, den sikrer nul udsyn udefra og det er nu
meget rart i en verden, hvor ikke alle kan kende
forskel på dit og mit.
Andre finesser
En finesse på den prøvekørte bil var, at der fulgte
et løst heldækkende og ret fast tæppe med, som ikke
bare kunne benyttes i selve bagagerummet, men i hele
rumme bag forsædernes ryglæn, når den del af kabinen
omdannes til bagagerum. Oven i købet er tæppet delt
sådan, at det også kan dække det ene af bagsæderne,
når kun det ene ryglæn er lagt ned. Det giver ikke
bare en plan men også en jævn bagagerumsbund.
Under bagklappen er der plads til en kompakt
advarselstrekant, nødhjælpskasse og sikkerhedsvest,
og i bagagerummet er der ekstra rum og lommer i
siderne plus kroge til at fastgøre løs bagage på.
Anvendelige bagsæder
På bagsædet er der plads som i hatchback’en, og tre
justerbare nakkestøtter opretholder samme
sikkerhedsmæssige standard. I midten gemmer der sig
et stort bred armlæn med indbyggede kopholdere og
fralægningsrum, og bag det er en skilem, som kan
benyttes, når man transporterer lange smalle
genstande, som ikke nødvendigvis behøver at være
beregnet til vintersport. Brædder til børnenes
legehus kan man sikkert også finde plads til…
Den prøvekørte version var udrustet med Opel
kraftige 180 hestes 1,6 liters turbo benzin motor,
som vi tidligere har prøvet (læs
hér>>>). Den store forskel var, at dengang var
bilen også forsynet med en adaptiv undervogn samt
manuelt gearskifte. Sports Toureren havde en
almindelig undervogn samt automatgear.
Ikke udpræget sportslig
Undervognen er god til frisk kørsel, men ikke
udpræget sportslig kørsel. Og automatgearet udmærker
sig på den ene side ved at selve skiftet sker
usædvanlig kvikt, men den tid, der går, fra det
øjeblik gearkassen finder ud af at den skal skifte
til det rent faktisk foregår, er lidt vel rigelig
tøvende. Det mærkes især når gearkassen benyttes med
den sekventielle gearskifte funktion.
Summa summarum: Opel Astra Sports Tourer er en
velkørende og elegant bil med et stort funktionelt
islæt. Brændstoføkonomien siger godt 13 km/l, i
praksis snarere 12. Og prisen: Jo, Enjoy udgaven
koster godt 300.000 kroner og den billigste variant
(100 hk og basis udstyr) koster små 235.000. Det er
rimelige priser.
 |
