Vi har tidligere prøvet Opel Astra OPC, længe inden
den kom på markedet i Danmark. Det foregik i de
tyske bjergområder vest for Frankfurt og naturligvis
også på autobahns med fri hastighed (læs
den første prøvekørsel af Opel Astra OPC hér >>>).
Men vi havde stadig til gode, at køre den rigtig
hurtigt omkring hjørnerne. Den mulighed fik vi på
FDM Sjællandsringen og i mellemtiden er der jo også
kommet danske nummerplader på.
Sidstnævnte indebærer, at bilen også er prissat i
Danmark. 500.000 kroner. Mange penge måske, men set
i forhold til konkurrenterne og især det, man får
for pengene, er det egentlig en ret god pris.
Rigtig meget (racer-)bil for pengene
En Opel Astra OPC har nemlig ikke ”bare” en 280
hestes 2-liters turbobenzinmotor med træk på
forhjulene. Den er ikke bare en bil, der kan nå de
100 km/t på 6 sekunder, hvis man er hurtig på
gearskiftet. Den er ikke bare en bil, hvor der skal
bruges elektroniske hjælpemidler for at begrænse
topfarten til 250 km/t. Den er også en bil med
adaptiv undervogn, et rigtigt mekanisk
spærredifferentiale, hvor kræfterne ikke opsuges af
ESC-systemet. Den har også et bredt
udstyrssortiment, som bl.a. omfatter Xenon forlygter
og store 19” alufælge.
Den er ganske enkelt rigtig meget (racer-)bil for
pengene.
Det sidste fik vi i den grad bekræftet på FDM
Sjællandsringen.
Lyt til radioindslaget
– hvor den herlige motorlyd også kan høres
– og ellers:
OPC-indstillingen
Den adaptive undervogn har normalt til opgave at
tilpasse sig den aktuelle køreform og det aktuelle
underlag. Det gør den fortrinligt, men hvis bilen
skal være endnu mere præcis, endnu mere
forudsigelig, så risikoen for at afslutte
fornøjelsen i autoværnet bliver endnu mindre,
aktiverer man ikke bare Sport-indstillingen, men den
såkaldte ”OPC-indstilling”.
Det indebærer ikke, at ESC-systemet slås fra, men
det ændrer karakter, så man som fører har større
frihed til at redde en vanskelig situation selv,
inden ESC’en i sidste ende overtager opgaven og ser
hvad den kan gøre ved problemet. Speederresponsen
bliver mere direkte og affjedringen endnu mere fast
end i Sport-indstillingen.
Kan også klare opgaven selv
I praksis og under normale omstændigheder er det
ikke nødvendigt, at aktivere OPC-indstillingen, for
systemet gør det selv, når det føler der er behov
for det. Men det er klart, at registreringen af
køreforholdene tager brøkdele af et sekund og den
tid sparer man, hvis man selv har taget stilling til
udfordringen.
Det mekaniske spærredifferentiale hindrer, at
motorkræfterne overføres til det hjul, typisk i
indersiden af et sving, der ikke har så godt
vejgreb. Men hvor et elektrisk spær gør det vha.
bilens bremsesystem (det nedbremser det hjul, som
måtte have tilbøjelighed til at spinde) og derved
stjæler lidt af motorkræfterne, placerer det
mekaniske spær kræfterne på begge de trækkende hjul
uden tab af kræfter.
Konklusion:
Balancen i Astra’en er perfekt. Vejgrebet ud af
kurverne kan ikke være bedre med træk på forhjulene
i en bil, der stadig skal medbringe en vis form for
kørekomfort, og accelerationen er suveræn. Styringen
kunne måske være en smule mere overstyrende, men det
vil ikke nødvendigvis gøre bilen hurtigere. Og
hurtig er den: 180 km/t for enden af den korte
langside på FDM Sjællandsringen. Det kan vist kun
gøres hurtigere i en regulær sportsvogn med langt
større motoreffekt.
Brændstofforbruget…. Nå, ja, over 30 liter pr. 100
kilometer, det svarer til 3,3 km/l. Men sjovt er
det, og man betaler jo rask væk mange hundrede
kroner for nogle timers underholdning i Tivoli og
andre steder. Men sandt at sige: Har man lidt fart i
blodet, kan det ikke hamle op med bare nogle få
omgange på en lukket bane med fri hastighed.
|