Nogen ville kalde den en SUV, andre ville kalde den
en off-road’er, indvendig ligner den en personbil.
Nissan kalder den X-Trail.
Hemmeligheden findes formentlig i Nissans stolte
traditioner. For på linje med japanske kolleger som
Mitsubishi og Toyota har Nissan altid været på
forkant, når det gjaldt biler, der kunne mere end
køre på almindelig vej.
Bryder rammerne
Når Nissan X-Trail alligevel ikke kan kategoriseres
indenfor kendte rammer, er det fordi Nissan bryder
rammerne. X-Trail ligner på mange måder en
off-road’er. Udvendig fra er designet kantet og
robust. Mere end nogen anden SUV. Den har et rigtig
godt såkaldt ”all-mode 4X4i” – dvs. et elektronisk
styret firehjulstræk, der fordeler kræfterne mellem
de fire trækkende hjul efter behov – hvis man altså
ikke har valgt forhjulstræk alene – eller har låst
centerdifferentialet. Det er ting man sjældent har
mulighed for på en ”almindelig” SUV.
Men X-Trail har mindre hjul end en off-road’er og
mange SUV’er. Alligevel har den glimrende
terrængående egenskaber, hvis altså ikke
dækmonteringen var til plan asfaltvej. Stor
hjulvandring, sikkert træk gennem firehjulstrækket.
Og på den plane asfalt kører den næsten som en
personbil. En anelse stivere i sine bevægelser men
ganske komfortabelt og med et glimrende vejgreb.
Måske på grund af de mindre hjul.
Anvendelig
Indvendig føler man sig som i en personbil. Ikke
mindst på bagsæderne, hvor man næsten sidder for
behagelig tilbagelænet. Og samtidig er bagagerummet
ikke blot rummeligt, det kan forvandles til et helt
plant varerum – samtidig med at de skjuler for
småtingsrum, der er praktisk anvendelige, når det
ikke lige præcis er en lastbil, man har brug for.
Nissan X-Trail er intet mindre end en universalbil.
Det retfærdiggør til en vis grad at udseendet ikke
er banebrydende. Den nye X-Trail er gennemgribende
ny og helt igennem en fremragende bil. Men dens
manglende aerodynamiske form virker lidt gammeldags.
Brændstoføkonomisk
Men det er da også det eneste, man kan sætte en
finger på. For med en brændstoføkonomi på 14,1 km/l
hæftet på en 150-hestes dieselmotor og en egenvægt
på 1700 kg er de regulære fakta tidssvarende. Det
samme er en CO2 udledning på 190 g/km – det er ikke
meget forskelligt fra større stationcars.
Maskineriet støjer for meget til at gøre X-Trail til
en personbil. Men panoramaglastaget, 80 cm langt og
standardudstyr i LE-versionen (der |