| 
							
							
							
							
							 Nissan Qashqai 360 i Motorradioen >>> 
 
							Det bliver standard på den kommende nye Nissan Note, 
							men allerede nu kan man købe en Nissan Qashqai med 
							kamelæon syn, som Nissan kalder Around View. Det er 
							kendetegnet ved, at man fra førerpladsen kan se hele 
							vejen rundt om bilen. Af samme grund har Nissan døbt 
							den 360 (grader). 
							  
							Det er én af en række features, der er indeholdt i 
							udstyrsvarianten af den yderst populære 
							multifunktionsbil, som har taget både danske 
							bilkøbere og europæiske dito med storm. Nissan 
							Qashqai har ganske enkelt øget salget på et marked i 
							tilbagegang. Det er ganske godt gjort, for nu at 
							sige det mildt, og denne fremgang skal fortsætte. 
							Derfor den nye udstyrsmodel. 
							  
							Foruden Around-View-Monitor, får køberne også Nissan 
							Connect, panoramaglastag, tagræling og spejlkapper i 
							sort højglans med i købet. Det er slet ikke dårligt 
							set i lyset af en basispris på 300.000 kroner for 
							benzin-udgaven og 362.000 kroner for den 
							dieselversion, vi har prøvet. 
							  
							Around-View 
							Around-View-Monitor består i al sin enkelhed af fire 
							mini-kameraer anbragt under Nissan-logo’et på 
							frontgrillen, under hvert sidespejl og under 
							bagruden. Billedet fra de fire kameraer sættes 
							sammen til et billede på skærmen i midterkonsollen 
							under instrumentpanelet og man kan da under 
							manøvrering se, hvad der befinder sig i de ellers 
							blinde områder omkring bilen.  
							  
							Det medvirker til at hindre påkørsel af skjulte 
							genstande og gør det muligt at parkere med større 
							nøjagtighed end f.eks. de automatiske 
							parkeringssystem, der aldrig helt er slået an på 
							markedet, muliggør. Systemet inkluderer også et 
							regulært bakkamera. 
 
							 
 
							Der er dog to minusser, dels at skærmen ikke er så 
							stor som man efterhånden er vant til at den slags 
							skærme er, dels at man kun kan se omkring bilen, når 
							den er i bakgear. Vi kunne faktisk godt tænke os at 
							kunne se hvad der er lige foran bilen – men her må 
							man så nøjes med forruden…   
							Omfattende udstyr 
							Del-læder indgår i Style-udstyret, det samme gør 
							regnsonsorer, 2-zone klimaanlæg, og 
							panoramaglastaget giver et godt lysindfald, der 
							understøttet af lyse paneler giver et let indtryk i 
							den rummelige kabine. Udvendigt muliggør 
							tagrælingerne at man kan udvide bagagekapaciteten 
							med tagbagage. 
 
							   
							 
 
							Style udstyret inkluderer også 18” alufælge. 
							Heldigvis var testbilen iført vinterdæk, monteret på 
							17” fælge, for en Qashqai er forholdsvis fast 
							affjedret og 18” fælge med tilhørende lavprofildæk 
							kompenserer ikke lige præcis for de faste fjedre – 
							som er nødvendige for at bilen ikke skal krænge for 
							meget gennem kurverne.   
							Enestående stabilitet 
							Køreegenskaberne oplevedes som relativt komfortable 
							og styregenskaberne er forbilledlige. Det blæste 
							voldsomt mens vi havde Qashqai’en til test og kan i 
							den grad rose dens retningsstabilitet og stort set 
							ikke mærkbare sidevindsfølsomhed. Det er ganske 
							enkelt unikt så lidt den er berørt af næsten 
							stormende sidevind.   
							Motoren har vi tidligere stiftet bekendtskab med, 
							men det var i en ”+2 variant” med firehjulstræk (læs 
							prøvekørslen af Nissan Qashqai 1,6 dCi 4X4 hér >>>). 
							Den prøvekørte model havde alene træk på forhjulene 
							(firehjulstræk koster dog blot 22.000 kroner oveni), 
							men deri indgår også både bedre fartpræstationer og 
							en bedre brændstoføkonomi. Ret meget bedre, faktisk, 
							for med forhjulstræk kan man nå 100 km/t på 10,3 
							sekunder (vs. 11,6 med 4X4) og man kan køre hele 
							22,2 km/l (vs. 18,9). Maskineriet trækker 
							forbløffende godt, hvad accelerations tallet 
							indikerer, men brummer dog også en del. 
 
							 
							 |