300 hestekræfter og et look, som var den designet i
1960’erne. Ford har succes med retro-udgaver af
60’er fuldblod, Ford GT er den ultimative racer – en
moderniseret udgave af den berømte Le Mans vinder.
Men Ford Mustang GT Convertible kan også bruges i en
snæver vending. En ægte retro-racer, en tro kopi af
det, der dengang gjorde Mustang til det reelle
alternativ til Chevrolet Corvette.
Men den er gengribende moderniseret. Der er selvsagt
tale om en nykonstruktion – det er kun stilen,
følelsen, udtrykket, der er bevaret. Heldigvis, for
køreegenskaberne er blevet rigtig gode.
Cruiser
Det til trods for, at man har monteret store fælge
med store dæk. Ikke noget med super lavprofil her.
Store dæk med højde dæksider. Det genspejler ikke
kun fortiden, det medvirker også til at gøre Ford
Mustang til en ganske bekvem bil at cruise i.
Samtidig håndteres den buldrende V8 og dens mange
hestekræfter glimrende.
Man skal ikke kalde den for en regulær sportsvogn.
Det er den ikke, men det har heller aldrig været
hensigten med en Mustang. Alene bagsædet – som endda
er brugbart – og bagagerummet, som kan rumme noget
udover kalechebeklædningen, sender andre signaler
end europæiske og japanske bilfabrikker gør med
deres bud på moderne sportsvogne.
Følelser og fornuft
Ford Mustang har dog én primær opgave: Den skal tale
til følelserne og tænde dem. Det har den ikke svært
ved. Men samtidig er det på flere måder også en
fornuftig bil. Pladsen tæller på plussiden, det
samme gør kørekomforten. Med kalechen slået ned
opdager man, at både vindstøj og vindpust omkring
ørene er effektivt styret af front- og sideruder.
Man får ikke hår i øjnene – på forsæderne i hvert
fald. Og det er ikke fordi, der ikke er noget (hår,
altså).
Kaleche frem for foldetag er også ren retro. Den
styres elektrisk og ikke markedets hurtigste. Men
indtager man en ægte amerikansk cruiser attitude,
læner sig tilbage med en enkel finger på kaleche
knappen, har man al tid i hele verden. Så er
kalechen væk eller i på ingen tid. Det handler bare
om at forholde sig til, hvad man har gang i. Hvor
svært kan det være!
Støjsvag
Som lukket bil fungerer tingene fremragende.
Støjniveauet er så svagt, at man undrer sig over, at
blinklyset både giver lyd fra sig ved ratstammen og
dernede hvor relæet antagelig er monteret. Men man
skal lige vænne sig til, at kørelys mangler. Når så
forlyset tændes, som færdselsloven påbyder det, går
instrumentbelysningen over i nat indstilling og så
kan man ikke se, at man kører for hurtig.
Det skal der ikke meget til, at man gør. 3 sekunder,
sådan cirka. De 100 km/t nås på 5,5 sekunder og
trods den ikke al for overbevisende aerodynamik kan
man køre 241 km/t (påstår specifikationerne).
Dyre dyr
Enhver hesteejer ved, at det er dyrt at have hest.
På samme måde som det er dyrt at tøjle de italienske
stejlende Ferrari-hingste er det også temmelig
kostbart at lege med de amerikanske Mustangs. Ikke
helt på niveau med italienerne. Men mange penge er
det.
|