- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Biltest: Mitsubishi Colt 1,5 T Ralliart

Fin lille racer


Tekst: Søren Clauding – juli 2009

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mitsubishi Colt har masser af pondus. Den udstråler sport og effektivitet med sit helt eget særegne design. I Ralliart-versionen med 150 hestekræfter underbygges udstrålingen af både fartpræstationer og køreformåen.

 

Samtidig er den sprælske mini slet ikke slem ved miljøet eller brændstofkontoen. Tæt ved 15 km på en liter benzin – det er da bestemt til at leve med.

 

Prisen er helt i orden

Det er Ralliart-Colt’en i det hele taget. Vi har tidligere prøvet søsterversionerne, senest Colt ClearTec (læs hér>>>) og alle de funktionelle konklusioner gælder også Ralliart. Derfor er prisen på 220.000 kroner helt i orden. Masser af sjov og køreglæde kombineret med grundliggende fornuft.

 

Colt Ralliart afviger visuelt ikke nævneværdigt fra ClearTec. Men den er udstyret med sideskørter og fire markante, næsten sorte 16” alufælge med brede lavprofildæk. Det stikker i øjnene og understøtter det sportslige udtryk – om end de mørke fælge ikke helt er vores kop te, selvom der er inspireret af de karbonfælge, der iblandt benyttes i motorsport.

 

Sportslig kørerespons

Affjedringen er strammet op, sammenlignet med ClearTec, man har desuden udstyret undervognen med et stabiliseringskit og resultatet er blevet en langt mere sportslig kørerespons, både fra kørebanen og gennem styretøjet. Bilen er dog på ingen måde blevet ukomfortabel – faktisk har man opnået en meget fin balance mellem sportslig approach og kørekomfort, som bestemt gør Ralliart’en velegnet også til hverdagskørsel.

 

I kabinen mødes man af sportssæder, sportslig instrumentering, der er let at afkode og aluminiumspedaler. Især i denne hurtige version er et handskerum, der åbner lodret, så indholdet ikke falder ud ved hurtig kurvekørsel, en ubetinget fordel.

 


 

 


Underholdende sportslig

For Colt Ralliart appellerer til at køre hurtigt omkring hjørnerne. Accelerationen er heller ikke dårlig: 0-100 km/t på 7,6 sekunder gør den til en rigtig lille racer. Fem-dørs udgaven benytter officielt 2/10 sekund mere på at nu de 100 end 3-dørs udgaven. Så meget betyder vægten, så forvent ikke helt de samme præstationer, når bagagerummet trods sin beskedne størrelse fyldes op og fem fuldvoksne personer presses indenfor i kabinen. Maskineriet er en 1,5 liters turbomotor, elektronisk styret, så der stort set ikke opleves tegn på turbo-lag. Ret lydløs i øvrigt, når først den er faldet til ro på et bestemt omdrejningstal.



Det underholdende ved Mitsubishi Colt Ralliart er, at den kan køres sportsligt. Den er nem omkring hjørnerne pga. den korte akselafstand og samtidig er den overraskende stabil i lange hurtige kurver. Mitsubishi har virkelig skabt en rigtig fin lille racer – oven i købet med en god gang fornuft indbygget i konceptet.


Model:

Mitsubishi Colt 1,5T Ralliart 5d

Listepris:

Kr. 220.995

Motor og transmission:

4 cyl. 1,5 l. turo benzinmotor med intercooler. 150 hk/ 210 Nm v. 3500 o/min. 5 gear.

Præstationer 0-100 km/t/ topfart/ brændstoføk/ CO2 udledning:

7,6 sek/210 km/t/

14,7 km/l 161 g/km

Længde:

3,94 m

Bagagerum:

337 liter

Diverse.

ABS med EBD. ESP med TCS. EBA. 16” alufælge. 6 airbags. Aircondition med køling af handskerum. Højdejusterbart læderrat. Sportssæder. Fjernbetjent centrallås. El-justerbare sidespejle m. varme. El-ruder. Sædevarme. Isofix. Fartpilot. Regnsensor. Mørkt tonede bageste sideruder og bagrude.


Link til importøren 


Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt