Tidligere havde Mercedes-Benz en Viano i programmet.
Nu hedder Viano V-klasse, og hvis man ser bort fra
eventuelt tilknytningsforhold til den tidligere
Viano-betegnelse og varevognsvarianten Vito, står
”V’et” måske mere passende for Voluminøs. Det er i
hvert fald det, den er.
Da vi sidste gang prøvekørte en Viano, det var for
cirka to år siden, var det ligesom denne gang den
lange udgave af den luksuøse transporter. Den nye
lange V-klasse Lang er imidlertid vokset. Den er nu
5,14 meter lang og det kunne ikke andet en føre
tankerne over på den amerikanske Chrysler Town &
Country, eller Grand Voyager, som den heder på vore
breddegrader. Den har nemlig præcis samme længde,
dimensionerne er i det store hele de samme,
sædeantallet er det samme, men dér hører
sammenligningen også op.
Persontransport
Mercedes-Benz V-klasse er nemlig skabt på samme
grundlag som varebilen Vito. Den nye V-klasse blev
dog præsenteret før den nye Vito, så man kan jo
diskutere, hvad der har lagt grund til hvad. Men det
er dybest set også ligegyldigt, for selvfølgelig er
V-klasse bygget op til persontransport – af mange
personer og deres bagage – på samme måde som Vito er
skabt som varevogn og kan køre med stort læs.
Mercedes har stor erfaring i at bygge den type af
køretøjer og det er især interessant, når det gælder
en bil som V-klasse, der skal forene
personvognskomfort med stabilitet og køredynamik.
Det er i det store hele lykkedes og dermed er
V-klasse helt på niveau med det, man kan forvente,
når man investerer i en Mercedes-Benz.
Kørehjælpemidler
I øvrigt er der forskellige indstillinger af
køredynamikken: Sport og Komfort. Derved kan man få
flere hestekræfter og mere moment, når man har brug
for det. Aktive støddæmpere er også en fordel, hvis
man kører lidt hurtigt gennem kurverne, men mon ikke
den største fordel er den såkaldte Side Wind Assist,
som anvender ESP-systemet til at stabilisere bilen
ved kraftig sidevind. Vejrguderne holdt sig
imidlertid pænt i ro i testperioden, så vi havde
ikke de store muligheder for at afprøve
sidevindsfølsomheden eller mangel på samme.
Den prøvekørte model havde en 163-hestes dieselmotor
i maskinrummet. Det var interessant, for
trods
bilens ikke udpræget aerodynamisk optimeret design,
er den i stand til at køre 17,5 km/l, oven i købet
med 7-GTronic Plus automatgear. Det er udtryk for,
hvor langt Mercedes er kommet med miljøoptimering af
deres motorer. De er kommet meget langt, og det er
noget af det, man betaler for, når man investerer i
sådan en bil.
7 variable siddepladser
V-klasse i den prøvekørte version har syv
siddepladser. Den midterste sæderække, som består af
to sæder, kan vendes om, så sæderne er placeret
overfor hinanden, men med fem personer på
bagperronen skal man nok indstille sig på lidt
ben-fletning. Det er lige i underkanten. Men bruger
man bilen til 4-5 personer og skal holde nogle møder
undervejs, uanset det er forretningsmøder eller
familie ”sammenkomst” er pladsen ideel.
Vi kunne dog godt tænke os, at sæderne kunne stuves
ned under gulvet, i stedet for at skulle afmonteres,
når man vil være et par siddepladser foruden
(ligesom man kan i førnævnte Chrysler), men gætter
på at det er af sikkerhedsmæssige årsager, at
Mercedes har fravalgt denne løsning.
Enorm bagagekapacitet
Plads er det, der præger en V-klasse. Selv med alle
sæder i brug, er bagagekapaciteten enorm. 1
kubikmeter kan man disponere over og fjernes sæderne
øges bagagepladsen successivt. Læssehøjden er lav,
bagklappen kolossal, og så er alt så let og
tilgængeligt. Med skydedøre er det let at komme til
bilen fra siden ved vinkelparkering – men bemærk at
sidedør i venstre side er ekstraudstyr. Den koster
små 7000 kroner og er som sådan ingen herregård, men
det er ærgerligt, hvis man glemmer at bestille den…
Den billigste V-klasse koster 830.000 kroner, den
prøvekørte udgave 900.000 og så var der hægtet
ekstraudstyr på, så prisen krøb op på 1,25 mio
kroner. Udstyret inkluderer 17” alufælge og den
adaptive undervogn. De penge er givet rigtig godt
ud. Og så gør det da heller ingenting, at kabinen er
bestykket med læder – men lyst læder forbliver næppe
lyst så lang tid som man ønsker det.
|