Mercedes er for kort tid siden
sprunget ud med en Shooting Brake version af den i
forvejen spektakulære CLS. Da det på det nærmeste er
umuligt, at identificere en forskel i køremåden på
CLS og CLS Shooting Brake, som vi tidligere har
prøvekørt (læs vores test af Mercedes Benz CLS 500
BE hér >>>), så ville den nemme løsning på en
testrapport være at fastslå, at de to biler kører
tilnærmelsesvis ens.
Men så nemt går det ikke.
Jagt
traditioner
Lad os dog begynde med det
specielle navn, for alene navnet signalerer, at her
er der tale om noget særligt. Shooting Brake
betegnelsen er med jævne mellemrum anvendt af
bilproducenterne som betegnelse på stationcar-agtige
sportslige GT-biler. For omkring 100 år siden var
Rolls Royce Silver Ghost Shooting Brake det mest
prominente eksempel. Navnet har dog dybest set intet
med biler at gøre, men udspringer fra den britiske
jagt tradition, hvor en Shooting Brake (egentlig
staves sidste del af navne ”Break”) er en
transportvogn for jægere (hør mere om navnets
oprindelse i radio-udgaven af CLS Shooting Brake
prøvekørslen hér >>>).
I Mercedes CLS-tilfældet kunne man
for så vidt ligeså godt have kaldt bilen Stationcar.
Men det er ligesom ikke helt så fancy, og netop det
fancy, det fashionabel, det pompøse er afgørende for
købet af en CLS Shooting Brake.
Cool,
muskuløs og kostbar
Den er cool, den er muskuløs – og
temmelig kostbar, hvad der givetvis også har
betydning for den, der finder på at spendere små 1,8
mio. kroner for det mondæne køretøj, udrustet med
408 hestes V8 dobbeltturbo (en pris, som i den
prøvekørte udgave i øvrigt var krøbet op på 2,3 mio.
kroner pga. en alenlang liste af udstyr). For uanset
hvordan man vender og drejer det, har bilers
udstråling – ikke mindst i denne priskategori –
givet vis stor betydning for køberne.
Udstråling har en CLS masser af og
en CLS Shooting Brake ikke mindre. Tværtimod. Den
næsten uendelige taglinje, som trækker blikket fra
den potente front til den tophængslede bagklap giver
den næsten 5 meter lange bil sin ganske særlige
karakter. I få ord: en 4-dørs coupé med tophængslet
bagklap. Det lyder for øvrigt ret umuligt, men det
er dét, den er.
Plads til
jagtselskabet
Umuligt er da også det sidste ord,
man kan anvende om en ”SB”. I modsætning til dens
ophav, CLS, er bagsædet indrettet til tre personer.
I bagagerummet disponerer man over næsten 600 liter
regulær plads, som kan udbygges til over 1,5
kubikmeter, når bagsæderne lægges ned.
I den testede udstyrs-version var
bagagerummet iklædt en bund i såkaldt designo-træ,
der mest af alt fører tankerne over på de luksuøse
italienske Riva motorbåde. Træbunden alene koster
over 100.000 kroner, fabriksmonteret. Men da har man
som køber også bidraget med 60-70.000 kroner til den
danske statskasse, forudsat der er monteret danske
nummerplader på det aerodynamiske karrosseri.
Sæderne
klemmer…
Standardudstyret er righoldigt,
men indrømmet – selvom ekstraudstyr ikke altid er
vores ønskedrøm, når vi prøvekører biler – er udstyr
som aktive multikontursæder, Harman Kardon
surroundsound, elvarme i bagsædet etc. med til at
underbygge den eksklusive oplevelse af SB’en. Ingen
af disse udstyrselementer kan man for øvrigt se
udefra, så dem er der ikke umiddelbart meget pral i
– før ejeren måtte sprudle over og i lutter
begejstring underholde jagtselskabet med snak om den
nye jagtvogn.
De aktive multikontursæder er en
herlig oplevelse: Når man kører lidt frisk igennem
en kurve, klemmer sædesiderne sig omkring ryggen på
både fører og forsædepassager og de holdes fast
indtil bilen igen kører ligeud. Overraskende følelse
første gang – men af den slags, man forbavsende
hurtigt vænner sig til. Merprisen er godt 33.000
kroner.
Undervognen
klarer opgaven
Indledningsvis fastslog vi, at en
CLS og en CLS Shooting Brake kører ens. Det er
sikkert i teknisk forstand ikke korrekt. Men
ligheden er utrolig stor og det er imponerende, at
man har kunnet skabe stort set identiske
køreegenskaber til trods for, at karrosseriformen er
markant forskellig. Det skyldes givetvis, at den
adaptive undervogn i den grad fine-tuner
affjedringen.
I teknisk forstand er de to biler
ens og præstationerne stort set identiske.
|