Der er måske ikke det letteste i denne verden at
forstå, hvorfor man skal betale en halv million for
en regulær mellemklassebil, når man kan købe en bil
i samme størrelse for det halve. Men en Mercedes
C-klasse er ikke alene en regulær mellemklassebil,
den er også en moderne, optimeret og ikke mindst
utrolig luksuøs mellemklassebil.
Det sidste er værd at forholde sig til, for hælder
man en masse ekstraudstyr på den billige
mellemklassebil, får man måske nok en pris ud af
det, der nærmer sig Mercedes prisen, men det får man
ingen Mercedes af.
Ualmindelig velkørende
En moderne Mercedes C-klasse er nemlig - og det var
det, der overvældede os mest – en ualmindelig
velkørende bil. En tur gennem Danmark og videre af
tyske autobahns gav en klar indikation af, at den
bil kan det hele. Også når man sender den rundt på
snoede landeveje eller ud i tæt bytrafik. Og den kan
det, mens man som fører eller passager oppebærer en
meget høj grad af velvære.
Det sidste hænger dog lidt sammen med benlængden,
for benpladsen på bagsædet er ikke overvældende. Men
det minus bærer er C-klassen ikke alene rundt med –
det gør mange andre moderne, aerodynamiske sedan’s,
hvis ydre mål burde kunne give masser af
bagsædeplads. Men hér har man altså valgt at
prioritere anderledes.
Lavprofil en fordel
At køreegenskaberne var så højt prioriteret
overraskede. Men den kører virkelig, virkelig godt.
Testbilen var udstyret med 225 mm brede 45 procent
lavprofildæk på 17” fælge – det er noget mere end de
195 mm brede standardmonterede 16” hjul – men hvor
vi normalt ville dømme hus forbi, fordi lavprofildæk
ikke almindeligvis giver så stærk en forbedring af
køreegenskaberne, at det retfærdiggør reduktionen i
kørekomfort, sidder tingene lige i øjet på en
C-klasse.
Vi har ikke prøvet den med standardmonteringen, men
i denne konfiguration er bilen eminent – med 200
km/t på autobahn, med 100 km/t gennem landevejens kurver, over små ujævne biveje og manøvreringsevnen
i tæt trafik er så god, som bilens størrelse giver
mulighed for.
Komfortabel køreglæde
Affjedringen er forbavsende komfortabel – uden at
påvirke sporsikkerheden. Det er formentlig
hemmeligheden bag opsætningen af bilen. Men det er
ingen racerbil, blot en bil med høj grad af
komfortabel køreglæde, et spejl af tiden, så at
sige.
Motoren er en 1,8 liters 156 hestes benzinmotor med
turbolader, som
i den grad underbygger køreoplevelsen. Den er ikke
bare civiliseret (meget lavt støj- og
vibrationsniveau), den er yderst civiliseret med et
drejningsmoment på overbevisende 250 Nm i hele
omdrejningsområdet fra 1600 (det er næsten tomgang)
til 4200 omdr,/min. Topfarten på 220 km/t nåede vi aldrig, for trods skifte til sommerdæk var motorstyringen
stadig indstillet på vinterdæk og her er der en
automatisk begrænsning på
210 km/t – men det klarede den så også uden problemer.
BlueEfficiency
Arbejdet med driftsøkonomi og CO2 kontrol har
udmøntet sig i, at benzinmotoren officielt kører
12,8 km/l ved blandet kørsel med den 5-trins
automatgearkasse, der i C 180 CGI’en sørgede for at
viderebefordre motorkræfterne til baghjulene. I
praksis, på de danske lande- og motorveje kørte vi
længere end de officielle tal, inklusive klimaanlæg
for fuld udblæsning og ingen særlig øko-bevidst
kørestil. Det er vist i praksis det, Mercedes har
døbt BlueEfficiency.
Visuelt er C-klassen mere vellykket udvendigt end
indvendig. Udvendigt har den fået tilført en
dynamisk potentiel linjeføring, som kendetegner
Mercedes familien nu om dage, indvendig er linjerne
strenge, skarpe men også lidt uinteressante. Alle
funktioner er til gengæld let tilgængelige og alting
er pænt pakket ind. Kvaliteten udviser ingen tegn på
at falde igennem, og det vil i Mercedes verdenen
sige at den er en del af det, der retfærdiggør den
høje anskaffelsespris.
|