- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 






 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Biltests: Mazda6 Hatchback 2,0 DE Sport


Mazdas 6ede 6er


Tekst: Søren Clauding - Foto: Vivi Siiger - juni 2006   Klik på billederne og se dem større

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mazda6 med 2-liters dieselmotor er den dyreste i Mazda6 modelprogrammet. Den er en stor, luksuøs mellemklassebil, som i den særlige Sports-udgave skal hamle op med eksempelvis mellemklasse BMW’erne, mellemklasse Audi’erne og Honda Accord. 

Om projektet er lykkedes, er vist mest et spørgsmål om temperament. 400.000 kroner for en bil genererer visse forventninger – og hvis man ser bort fra, at Mazda navnet ikke er så eksotisk som de førnævnte konkurrenter, lever Mazda6 fint op til forventningerne. Det er faktisk svært at blive skuffet.

 

Rå maskine

Dieselmotoren gør sit. Den er godt nok en rå krabat, de første gange man forsøger at komme ud af starthullerne. Det lykkedes os at ”stalle” med den flere gange – dvs. at motoren simpelthen gik i stå, når man koblede til. Men er omdrejningerne tilstrækkelig høje og koblingsfoden tilstrækkelig følsom, går det såmænd helt fint. Dermed lever Mazda’en meget godt op til sit ”6ede” navn.

 

Den er i øvrigt en ret stor bil – større end man umiddelbart fornemmer. Men den håndteres som var den en klasse mindre og det skal i den forbindelse forstås positivt.

 

Præcis og sporsikker

Affjedringen er fast, men ikke så fast, som man oplever det hos de tyske modstykker. Det til trods for, at sportsudgaven faktisk er sænket halvanden cm. Men den er yderst sporsikker og reagerer præcist på rattets bevægelser.

 

I hurtige kurver opfører den sig rigtig pænt og på plan asfalt er den så komfortabel, at den udmærket kan benyttes som langtursbil, om end af den mere sportslige slags. Faktisk er den et moderne udtryk for en ægte ”Gran Turismo”.

 

Støjende 

Støjniveauet svarer til det sportslige navn. Maskineriet kan høres under acceleration – men er moderat ved konstant fart. Men ujævnheder i underlaget forplantes op igennem lavprofil dækkene og affjedringen og skaber nogen støj.

 

Og så er der udstyret – for det bringer virkelig Mazda6 på niveau med prisen:

 

Fuldautomatisk klimaanlæg, automatisk regulerede og ret elegante Xenon forlygter, ratbetjent Bose audiosystem, 16” letmetalfælge, fartpilot, regnsensor og ikke mindst to dejlige sportssæder med el-varme. Det er faktisk svært at finde på ekstraudstyr til den bil.


Mazda6 er elegant og ekstra smart i den sænkede sportsversion med alufælge og dieselmotor.

 

Bagklappen slår højt op og åbner for næsten 500 liter bagageplads.

 

Et praktisk håndgreb indenfor bagklappen udløser de nedfældelige bagsæderyglæn.

 

2-liters dieselmotoren er brutal men overbevisende, når man lærer den at kende.


Modelnavn:

Mazda6 Hatchback 2,0 DE Sport

Pris:

Kr. 394.757

Motorer:

4 cyl. 2-l turbo-diesel (143 hk, 360 Nm/2000 omdr./min)

Præstationer 0-100 km/t/topfart/

brændstoføk:

9,5 sek/202 km/t/16,7 km/l.

Længde

4,69 m

Bagagerum:

492 liter

Diverse:

6 gear. ESP. 6 airbags. 2-zone fuldautomatisk klimanlæg. Fartpilot. El-sideruder for og bag. Zenon forlygter. Sportssæder.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt