En bil på langtur skal leve op til andre krav end en
bil til bykørsel eller almindelig danske landeveje.
Vi har ved tidligere lejligheder prøvet Mazda6 i
forskellige udformninger på danske veje. Nu bød
lejligheden sig til en regulær langturstest: over
3000 kilometer på europæiske landeveje og ikke
mindst de tyske højfarts motorveje.
Den sidste del har især betydning på to niveauer:
For det første afsløres en bils køreegenskaber bedre
ved hurtig kørsel. Det er hér at stabilitet,
lydfølsomhed og affjedring for alvor sættes på
prøve. Og det er først når man kører rigtig langt i
en bil, når man begynder at bruge den som
udgangspunkt for sine aktiviteter, at man kommer
rigtig under huden på den.
Indbrudssikker
Bilen var en Mazda6 med Mazdas høj-effektive
SKYACTIV dieselmotor. Vi valgte en sedan af den
ganske særlige grund, at en sedan er mere
indbrudssikker end en bil med tophængslet
bagklap/stationcar – i hvert fald i Mazda’s
tilfælde.
Hvis der brydes ind i kabinen, er der nemlig ikke
automatisk adgang til bagagerummet. Bagsæderyglænene
kan lægges ned, men udløsergrebet sidder i
bagagerummet, i øvrigt særdeles praktisk anbragt
lige indenfor bagagerumsåbningen. En stor tryghed,
når man efterlader bilen i en fremmed by med
bagagerummet fyldt.
Selve bagagerummet er let at komme til – når
bagklappen er åben… det er regulært, der er små
fralægningsrum i siden og det er let at få bagagen
ind og ud af. Det er ophængt i bøjler, som populært
kaldes bagageknusere, men de er ført ind i paneler,
så de ingenting kan knuses. Det giver en meget let
og elegant betjening af bagklappen – men mon ikke
der henad vejen samles en del snavs dernede under
panelerne…
Premium-niveau
I kabinen har man ikke mindst på bagsædet oceaner af
plads. En Mazda6 sedan måler da også 4,86 meter i
længden, hvilket er 7 cm mere end
stationcar-udgaven. Det giver den en egen elegance,
men placerer den også visuelt på niveau med premium
biler fra BMW, Audi og Honda.
Det er ikke uvæsentligt. For prismæssigt er Mazda’en
mere tilgængelig. Den allerbilligste version koster
300.000 kroner. Vi gik til den anden yderlighed og
supplerede dieselversionen med automatgear og
topudstyret ”Optimum”. Det bringer prisen et par
hundrede tusinde kroner i vejret, men det bringer
også bilen på niveau med førnævnte biler. Det kan
absolut anbefales.
Stabil og præcis
Hvad køreegenskaberne angår opleves det ved topfart,
at Mazda’en er yderst stabil, den styrer præcist og
dæmpningen er fuldstændig som den skal være – om end
affjedringskomforten var præget af de lidt større
fælge med tilhørende lavprofildæk. De underbygger
dog stabiliteten – og reducerer også
sidevindsfølsomheden. Dele af turen fandt sted på
hollandske motorveje hvor der stod en stiv sidevind.
Også ved højere hastigheder i Tyskland blæste det
kraftigt og det rørte ikke 6’eren.
Lydniveauet er lavt, men kører man på ruflet
underlag forplantes lyden en smule gennem
hjulophængene. Det ER dog ikke meget, men måske den
eneste svaghed, hvis man skal sammenligne med
premium-konkurrenterne.
Adaptiv fartpilot
Til gengæld er der ingen svaghed at spore på
udstyrsniveauet. For eksempel regulerer den adaptive
fartpilot (ekstraudstyr) afstanden til forankørende
med usvigelig sikkerhed og udgør en stor sikkerhed
ved hurtig motorvejskørsel. Hvis systemet er koblet
til, reagerer det på forankørende, også selvom man
selv øger hastigheden over den tilkoblede
cruisefart. Det er yderst betryggende. Det er dog
ikke i funktion helt ned til nul km/t for f.eks.
Mercedes’s tilsvarende system i C-klassen.
Mazda6 er enkel at betjene. Der skal ikke den højere
videnskab til at finde betjeningsgrebene, og det er
klart en fordel, hvis man f.eks. vil ændre på
klimaet i bilen (2-zone klimaanlæg er naturligvis
standard), at man ikke først skal ind i en
tablet-menu, som visse andre producenter er begyndt
at lancere. Berørings-skærmen i centerkonsollen er
velfungerende og let læselig, og navigationsanlægget
viser som os bekendt det eneste fastmonterede anlæg
i en bil også den satellit-målte hastighed.
GPS-måling
Vi anvender normalt en ekstern Garmin navigator til
bl.a. det formål, fordi usikkerheden i
hastighedsmålingen er tæt ved nul, når der måles på
GPS-satelitter. Det medfører så, at der er
uoverensstemmelse mellem bilens normale speedometer,
der har nogle procents fejlvisning som altid i
biler, og navigationsanlæggets visning. Pudsigt, men
det kan vi kun betragte som en fordel.
Automatgearet er velfungerende, det skifter præcist
og hurtigt og byder på stor kørselskomfort, men er
måske ikke det rette valgt, hvis man vil spare på
brændstoffet. Brændstoføkonomien med dieselmotoren,
som i øvrigt findes både i en 150-hestes og en
175-hestes udgave, og som er ens uanset variant, er
3 km/l ringere med automatgear. Det findes da i
Danmark også kun til modellen med den kraftige
dieselmotor.
Pæn brændstoføkonomi
I praksis kørte vi 16-17 km/l (det officielle tal er
20,8), men kørslen var også præget af meget trafik,
mange hastighedsændringer og hurtig kørsel, når
muligheden var der. Det var imponerende at
konstatere, at ved konstant 160 km/t kørte man
omkring 15 km/l, inklusiv sidevind, aircondition –
og automatgear.
Dieselmotoren er et perfekt udtryk for Mazda’s
såkaldte SKYACTIV tankegang, som vi tidligere har
beskrevet. I princippet er motoren konventionel, men
optimeret i enhver sammenhæng. Anvendelsen af
bi-turboprincippet giver en kolossal smidighed og
den er trækvillig ved ethvert omdrejningstal.
Den samarbejder perfekt med automatgearet og har en
klar betydning for den bløde men endda direkte
respons, når man træder på speederen. Der kan
skiftes sekventielt – men i praksis afprøvede vi det
blot for at gøre det. Siden lod vi Mazda’ 6’eren
klare skiftet, når den mente, at det skulle ske – og
vi var aldrig uenige. |