|
Mazda 6 Stationcar i Motorradioen
Vi har tidligere næsten skamrost den nye Mazda6. De
roser står vi ved, men handler det om, at skille
bilerne fra hinanden og udnævne én variant frem for
en anden, kommer man bedst i mål med
Stationcar-udgaven med 150-hestes 2,2 liters
dieselmotor.
Den prøvekørte version har udstyrsbetegnelsen
”Vision”, men den betegnelse inkluderer også
150-hestes dieselmotoren. Det er som sådan den
laveste udstyrsvariant, når vi taler Mazda6
Stationcars med dieselmotor, så det giver en
besparelse. Man kan diskutere, om man har brug for
udstyret eller ej, men en anden måde, hvorpå man
kommer ned i pris, er ved at vælge bilen med manuelt
gear, som har den fordel, at man selv kan vælge,
hvornår der skal skiftes. Det kan i mange tilfælde
være hensigtsmæssigt, ikke mindst fordi Mazda’en må
trække 1600 kg på trækkrogen.
Men hvorfor nu den snak om, at komme ned i pris?
400.000 kroner er en god pris
Jo. Tager vi f.eks. den Optimum udgave med 175 heste
og automatgear, vi tidligere har prøvet (læs
prøvekørslen af Mazda6 Stationcar SKYACTIV-D Optimum
hér >>>), er
listeprisen over en halv million kroner. Det er
mange penge og i bund og grund er det samme bil, som
hvis man nøjes med at betale knap 400.000 kroner.
Man må give afkald på lidt udstyr og lidt
motorkræfter, men noget af det er det nu slet ikke
så ringe at sige farvel til: 19” alufælgene med
tilhørende lavprofildæk.
Indrømmet: Mazda6 ser godt ud med 19” fælge. Men den
totale køreoplevelse er bedre med de 17” fælge, der
hører til Vision-udstyret. Så man forringer bilen
til det bedre, hvis man kan sige det på den måde,
når man går ned i udstyr. På jævn vej har 19”
versionen et lille forspring, på ujævn vej – og dem
er der af uransaglige årsager flest af i Danmark, er
17” fælgene bedst. De lidt større dæksider
absorberer bedre de mindre ujævnheder og sikrer et
bedre vejgreb. Dækbredden er den samme og derfor er
smidigheden og fleksibiliteten den afgørende faktor.
Ultra smidig dieselmotor
Hvad så med de 150 hestekræfter i stedet for de 175
hk? Virkeligheden er, at vi ikke oplevede forskellen
så markant. På papiret når man de 100 km/t 0,6
sekund hurtigere i den dyrere udgave, det er jo ikke
alverden og måske ikke nødvendigvis vigtigt, at
betale ekstra for. Især ikke fordi 150-hestes
maskinen er ultra smidig og trækker godt ved næsten
ethvert omdrejningstal.
Da gearskiftet er let og ikke kræver den store
opmærksomhed, netop pga. motorens smidighed, er det
det kun hvis man måtte ønsker sig automatgear eller
have brug for det, at det er at foretrække. Men
tilbage til økonomien igen:
Ret langt på literen – også i praksis
Vision varianten med manuelt gear kører mere end 10
procent længere på literen end Optimum med
automatgear, og brændstoføkonomien er ikke så
vanskelig at tangere, hvis man gør sig lidt umage.
Det giver naturligvis besparelser på
brændstofkontoen, men også ejerafgiften slipper man
billigere omkring: I stedet for at betale 4240
kroner om året slipper man med 2760.
Ikke mere om økonomien men lidt dybere i
egenskaberne, ikke mindst stationcar-egenskaberne,
som vi ikke kom helt så dybt med i 175-hestes
versionen.
Smuk og elegant
Mazda har valgt, ikke at skabe en kassevogn derude
bagtil, men i stedet en smuk og elegant bagvogn med
sit eget karakteristiske udtryk, der helt harmonerer
med frontpartiet. Det er ikke helt rigtigt, da vi
sidst skrev, at man ikke kan få plads til
reservehjul under bagagerumsbunden, det skal blot
være et nød-reservehjul.
Bagagerumsdækkenet er af rullegardintypen, som
følger med bagklappen op, når den åbnes og derved
gøres det lettere at læsse bagagerummet – uden at
bagsædepassagererne får sne i nakken, hvis bilen
skal læsses under en vinterlig snestorm. Den
forreste del af den kasse, der indeholder
bagagerumsdækkenet, når det er rullet sammen,
inkluderer et net, der fungerer som rum adskillelse,
hvis det fastgøres under loftet på bilen. Derved
bliver bagagen, eller hvad man nu måtte have fyldt
ind i det store bagagerum, formentlig deromme, også
under en brat opbremsning.
I øvrigt lægges bagsæderyglænet ned, helt plant med
bagagerumsgulvet. Det er ret hensigtsmæssigt.
Veludstyret – trods alt
Hvad Vision-udstyret i øvrigt angår, inkluderer det
eksempelvis aircondition, regnsensorer, sædevarme,
læderrat, el-ruder for og bag, og også tagbøjler er
standard, så der er på ingen måder tale om en
lavudstyrs-udgave.
Sidst er det vigtigt, at forholde sig til bilens
indtræk. Den prøvekørte bil havde lyst loft i
passagerkabinen – men ellers var resten meget, meget
mørkt (og det virkede ikke blot sådan, fordi de
bageste sideruder var mørktonede). Og er man en
smule fintfølende kam man høre en metallisk hvislen,
som følger motoromdrejningerne. Den er lidt
ubestemmelig og de fleste vil formentlig slet ikke
bemærke den – men nu er det nævnt. Samme iagttagelse
gjorde vi i øvrigt også i Optimum-udgaven.
 |
