Mazda6 er blevet en gigant succes og ikke uden
grund: Den ser suverænt godt ud, den har fremragende
funktionelle egenskaber, den er fornuftigt prissat
og den kører suverænt godt.
Den kører så godt, at vi ikke er blege for at kalde
den en de bedst kørende større mellemklassebiler, på
niveau med Mercedes C-klasse. Måske endda den bedst
kørende – lidt afhængig af, hvad man forstår ved det
begreb. Men manddomsprøven skal bestås, når
hastighederne overstiger 200 km/t. Hvis det oven i
købet sker med en livlig sidevind og kabinen halvt
fyldt op, så er betegnelsen ”verdens bedst kørende
mellemklassebil” meget tæt på at være korrekt, for
det var det, Mazda6’eren blev udsat for og den har
bestået med topkarakter.
Stationcar og store hjul
Det ER dog marginalt, og vi er meget varsomme med
den type af ”udnævnelser”, så lad os blot fastslå,
at den kører suverænt godt, i hvert fald i den
stationcar udgave, vi blæste op for på det tyske
autobahnnet. Og i hvert fald i Optimum udgaven.
Begge dele er af betydning, for stationcarudgaven
har andre luftstrømme omkring karrosseriet end
sedan’en og Optimum inkluderer bl.a. 19” alufælge
med tilhørende lavprofildæk.
Det ville normalt være en kombination, der også
ville give for fast en affjedring, grænsende til det
ukomfortable. Men kunststykket, Mazda har begået, er
netop at tillade brugen af de store fælge med 45
procent lavprofildæk. Da dækkene imidlertid er 225
mm brede, har de ikke udpræget lav profil og i
kombination med en fremragende undervogn opnår man
udmærket komfortabel kørsel. På direkte ujævn vej
kan man ikke undgå at registre ujævnhederne – de
både høres og mærkes – men det kompenseres der
rigeligt for i kraft af den stabile kørsel på plane
landeveje.
Stabil og letkørt
Stabilitet er nøgleordet. Mazda6 er desuden meget
letkørt, den er meget lidt sidevindsfølsom, der
opleves ingen form for svømmende bevægelser,
følelsen med underlaget svigter ikke på noget
tidspunkt og den styrer præcis derhen, hvor man vil
have den.
Med til vurderingen hører også, at den 175 heste
stærke 2,2 liters dieselmotor i kombination med
automatgearkasse er den tungeste af 6’erne. Vægten
ligger fortrinsvis over forakslen og det er med til
at sikre stabiliteten. Hvordan Mazda6 kører i
sedan-udgave med 140 kg mindre på fronten og 17”
fælge kan være en anden historie, men den er nu nok
ikke så meget forskellig, trods alt, for meget af
bilens kørefærdigheder ligger i undervognen, som er
utrolig velafstemt. Mazda har nemlig sikret en
undervognsgeometri med helt lineær respons. Det er
der ikke mange andre, der kan byde på.
Kraftfuld og økonomisk bi-turbodiesel
Bi-turbo dieselmotoren er i øvrigt en ligeså stor
fornøjelse som Mazda’ens køreegenskaber. Den er ret
lydløs, den trækker utrolig godt og et
drejningsmoment på indtryksfulde 420 Nm er det
teoretiske udtryk for det, der bare giver en herlig,
overlegen følelse i trafikken. Den er desuden ret
økonomisk. 20,4 km/l er det officielle tal, på det
danske motorvejsnet kører man med 16-17 km/l og selv
med 140 km/t kommer brændstoføkonomien ikke under 15
km/l. Når man passerer de 200 km/t skal man dog
væbne sig med tålmodighed, for de 215 km/t på toppen
tager det et stykke tid at nå – faktisk havde vi på
intet tidspunkt fri bane så længe ad gangen, at vi
noget helt derop. Men det rækker jo nok endda.
Stationcarudgaven af Mazda6 er over 6 cm kortere end
sedanudgaven. Det har i praksis næppe nogen anden
betydning end at Mazda har tilladt sig at arbejde
mere frit med linjeføringen. Selvom bilers udseende
er en ret subjektiv ting er vores mening klar:
Mazda6 er en meget smuk bil og stationcar-udgaven er
den smukkeste af varianterne.
Derude bagtil
Fordelen ved stationcarudgaven er desuden, at den
både har mere bagageplads og at tilgængeligheden er
større. Bagagerumsdækkenet følger med op under
bagklappen, der nu i øvrigt er relativt tung – så
det er ikke roser det hele. Der er heller ikke plads
til et reservehjul under bagagerumsbunden, men det rummer 505 liter, som kan forøges til 1648
liter, når bagsæderyglænene ved et træk i grebet ude
ved bagklappen (eller ryglænenes overkant) lægges
ned. Bagsædepladsen er glimrende, men ikke mere end
forventelig i en så forholdsvis lang bil. Udsynet
bagud fra førerpladsen lader til gengæld noget at
hente, men bilen er udrustet med et fremragende bak-kamera, så det er kun ved fremad kørsel, at det
kniber lidt med at orientere sig bagud.
Udstyret i Optimum-udgaven, som med automatgear er
prissat til lige godt en halv million kroner,
underbygger prisen. Der er næsten ikke det, der ikke
er der, og så var den prøvekørte bil endda
ekstraudstyret med adaptiv cruise-control og
navigation. Førstnævnte bliver man næsten afhængig
af i den til tider dræbende kø-kørsel på de danske
motorveje, sidstnævnte har den lille finesse, som
ellers kun ses på eksterne navigationsanlæg, at det
viser den faktiske hastighed, målt vha.
GPS-satellit kontakten, og den sker med en
nøjagtighed, som er meget større end den, man kan
aflæse på speedometeret.
Navigationsanlægget er TomTom - den
aktuelle GPS-målte hastighed vises i nederste
venstre hjørne.
Lyd og automatik
Standard Optimum inkluderer f.eks. BOSE audiosystem
med 11 højtalere, lædersæder, el-forsæder, Bi-Xenon
forlygter med aktivt kurvelys, 2-zone klimaanlæg,
p-sensorer både for og bag, regn- og lyssensorer og
rigtig meget andet.
Sidst skal også automatgearet have et ord med på
vejen: Det er udmærket, det skifter umærkeligt og
som automatgear i forening med den kraftulde
dieselmotor skænker man det ikke mange tanker. Hvis
man omvendt vælger, at anvende den sekventielle
skiftefunktion, som foregår vha. paler bag rattet,
kommer skiftene ikke med den helt store præcision og
ikke præcis i de øjeblikke, de aktiveres. Det
skyldes formentlig, at motor- og
transmissionsstyringen blander sig og optimerer
skiftet, så føreren ikke kan lave ulykker, og det
har da heller ikke den store betydning. Hvis man
ønsker selv at styre gearskiftet, er forslaget helt
enkelt: Køb Mazda6 med manuelt gear.
|