|
Der skal gode argumenter til at forklare, hvorfor en
bilvariant skal være dobbelt så dyr som basis
modellen. Men i tilfældet Lexus IS250c er
argumenterne lige ved hånden.
Hvis man ser bort fra det klækkelige bidrag til
statskassen, som kommer ud af at betale 1,1
millioner kroner for en Lexus is i stedet for den
halve million, som bilen også kan købes for (læs
vores test af Lexus IS220d hér>>>), hænger
tingene temmelig godt sammen. Merprisen, støvet af
for statsafgifter, er på under 200.000 kroner.
Utroligt, at man kan få så meget velfungerende og
vel gennemtænkt teknik for den pris.
Prestige og status
I
tilgift opnår man prestige og status. Og hvis det
ikke er fy-fy ord i Jantelovens hjemland, er det vel
også penge værd. Det er det i hvert fald i Tyskland,
for en hurtig tur med taget nede i Mercedes, Audi,
og BMW land dokumenterede, at tyskerne ved godt hvad
en Lexus er – og dér er det ikke fy-fy.
At slå taget ned er én af de unikke egenskaber ved
IS250c. Biler med foldetag kan fås for langt færre
penge, men Lexus-varianten er noget nær perfekt.
Utrolig vellykket
For det første er teknikken utrolig velfungerende,
lydløs og hurtig. For det andet er designernes
udfordring altid at skabe plads til et foldetag i
bagagerummet, uden at det går ud over dynamikken i
bilens design. For det tredje skal det også ske,
uden at det går ud over bilens køreegenskaber.
Kik selv på billederne og tag stilling til designet.
Vi synes det er yderst vellykket. Og
køreegenskaberne og køreoplevelsen i det hele taget:
Med taget væk er max-hastigheden 140-150 km/t –
herefter overhales man vindstøjen, det bliver
simpelthen for ubehageligt at køre topløs.
Forklaringen på det er, at Lexus har skabt det
umulige:
Plads til fire
Man har bygget en bil med en kabine, hvor der er
reelt plads til fire voksne. Der er ikke oceaner af
benplads på bagsædet, men man kan være der – med
eller uden tag. Det giver turbulenser i den bageste
del af cockpittet og heraf kommer vindstøjen. Men
samtidig har man bevaret bilens stivhed. Det er en
anden af de udfordringer, designerne står overfor
med en åben bil.
Skærer man populært sagt taget af en personbil, vil
den vride sig så meget under kørslen, at
styrepræcisionen og kurveegenskaberne samt
stabiliteten ved høj fart lider voldsomt. Men i
Lexus tilfældet er der ingen mærkbar forskel på
køreegenskaberne i den åbne IS250c og den lukkede
IS220d, vi prøvede for nylig. Med såvel som uden
tag.
Det er imponerende – intet mindre.
Ingen vibrationer
Oven i købet skal man lægge hånden på
frontruderammen, hvis man skal mærke vibrationer
hér. I de fleste billige cabriolet’er vibrerer
forruderammen åbenlyst under kørslen, iblandt så det
er helt skræmmende. Men ikke i Lexus’en. Og det
endda til trods for, at fælgene er større,
dæksiderne mindre og dermed forplantes ujævnhederne
mere direkte gennem hjulophængene til karrosseriet.
Det giver i øvrigt en velafstemt køreoplevelse. Vi
er ikke altid tilhængere af ultra lavprofildæk,
fordi udbyttet hvad angår forbedrede køreegenskaber
sjældent står mål med tabet i kørekomfort. Men i
Lexus tilfældet er det helt OK.
Helstøbt drivline
Måske også fordi motor og transmission er så
helstøbt en oplevelse. 2,5 liters V6’eren i
maskinrummet præsterer 208 hestekræfter. En sådan
maskine er tørstig – normalt i hvert fald. Men på
turen ad de danske motorveje kørte vi rask væk 12-14
km/l. Med 200 km/t (lukket) gik vi næsten 10 km/l.
Det er forrygende fine forbrugstal for sådan et
kraftpotentiale.
Testbilen var beklædt med hvid læder i cockpittet,
et super lydanlæg, forrudevarme og meget meget mere.
Basisprisen for en is250c er 874.000 kroner og med
udstyret (inkl. afgift) koster testbilen 1,1 million
kroner. Ingen minus’er – udover det, der måtte opstå
på bankkonto’en, når bilen er betalt?
Fartpiloten driller
Jo, da: Bagagepladsen er ikke værd at bruge til
noget, når taget er foldet væk (et par sportstasker,
men det er også det hele). Men når taget er i brug,
disponerer man over ikke mindre end 420 liter. Det
er mere end rigeligt til at rumme et par kufferter
med tilbehør. Altså: Man smider kufferterne i
bagagerummet, drøner ned til rivieraen i lukket
tilstand (støjen vil alligevel være for stor) og
dernede forsvinder bagagen op på hotelværelset og
siden kan man cruise ligeså meget rundt langs kysten
man lyster - og slikke sol ved samme lejlighed.
Og fartpiloten inkluderer en radar, der måler
afstanden op til den forankørende bil. Det er ikke
altid lige hensigtsmæssigt, for sætter man
fartpiloten på 150 km/t (på en autobahn), kører
igennem en venstrekurve – selv en blød af slagsen –
og ved samme lejlighed nærmer sig en lastbil med 100
km/t i højre vejbane. Selv ved tidligt vognbaneskift
reagerer radaren prompte og uden varsel bremses der
kraftigt, selvom der ikke er en forhindring i vejen
i det spor, man kører i. Det giver nogle
overraskende trafiksituationer og ikke den helt
store forståelse fra andre bilisters side…
Hvis bare man kunne deaktivere den radar og køre med
normal fartpilot… |
Biltest:
Lexus IS250c
