|
KIA Sorento i Motorradioen
KIA Sorento er KIA’s bud på en kraftfuld og
komfortabel SUV, og det er naturligvis ingen
hemmelighed, at søstermodellen hos Hyundai hedder
Santa Fe. Men selvom bilerne langt henad vejen er
baseret på samme teknik – og køreegenskaberne heller
ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden – ser de
ret forskellige ud.
Hemmeligheden er formentlig, at KIA’s chefdesigner,
Peter Schreyer, der har kreeret de kraftfulde og
bemærkelsesværdige linjer, som her kendetegnet
KIA-modellerne i de sidste år, også har noget at
skulle have sagt, når det gælder om visuelt at
adskille de to bilmærker fra hinanden. Faktisk så
meget, at Peter Schreyer siden begyndelsen af året
ikke bare har haft ansvaret for de nye KIA’er, men
også det overordnede ansvar for Hyundai bilerne.
Resultatet er, at hvis ikke man lige ved det, tænker
man ikke over at de to biler langt hen ad vejen
deler teknik.
Mavefornemmelsen er afgørende
I Danmark har de to bilmærker hver deres importør –
modsat eksempelvis VW-gruppen, som har samme koncern
bag deres fire mærker, som også deler teknik – og
derved har det været mulig at gøre større forskel på
bilerne, når de kommer til Danmark. Og så er det vel
til syvende og sidst et spørgsmål om at lade
mavefornemmelsen være med til at afgøre udfaldet,
hvis man vil vælge mellem de to.
Nok om det. Kendetegnene ved KIA Sorento er et
kraftfuldt design, stor alsidighed og komfortable
køreegenskaber. Samtidig er den både stabil og
styresikker, også ved motorvejsfart. Også
støjniveauet er behersket, udstyret er mangfoldigt,
motorkræfter er der masser af og derfor er prisen på
730.000 kroner for den prøvekørte Sorento 2,2 CRDi
4X4 med automatgear såmænd helt OK. Man skal måske
blot lige vænne sig til, at det er helt legalt, at
betale så mange penge for en KIA. At der ikke skal
være ringe eller stjerner på fronten for enhver
pris.
Garanti giver omkostningsro
De øvrige store bilfabrikker har for længst vænnet
sig til det reviderede verdensbillede, der er et
resultat af de to koreanske bilmærkes ekspansion.
For KIA’s vedkommende var man først til at lancere
den helt unikke garanti: 7 års eller 150.000
kilometers fabriksgaranti (hvad der nu indtræder
først), 12 års garanti imod rustgennemtæring og
service hvert andet år eller hver 30.000 kilometer
(olie dog en gang om året – men det er oliens skyld,
ikke KIA’s…).
Der er garanti for, at driftsomkostningerne kan
holdes i ro og ikke generes af uventet sammenbrud.
Derpå kan man koncentrere sig om, at have penge nok
til at betale afgifter og brændstof m.m. Hvad
sidstnævnte angår kører Sorento med sine 197
hestekræfter i maskinrummet og 6-trins automatgear
omkring 13-14 km/l i praksis.
Trækkraft
Det er egentlig ganske pænt, fordi bilen både er
forholdsvis tung, fordi man disponerer over temmelig
mange kræfter, fordi automatgearet ikke er af
dobbeltkoblingstypen (og det er nok meget godt, hvis
der virkelig skal slæbes) og fordi Sorento’en
faktisk må slæbe temmelig meget. 2 tons må man hægte
bagpå og med en egenvægt på 1800 kg er det oftere
førerens kørekort, der sætter begrænsninger for
vogntogets samlede vægt end bilens kapacitet.
De ydre linjer er underbygget af interiøret, om end
det ikke er så markant. Der er imidlertid god
oversigt over de mange funktioner og da
udstyrslisten er ret lang, er designernes
udfordring, at få anbragt knapperne pænt og
ordentligt, i og med man har valgt ikke at lade alle
funktioner styre via en computerskærm.
Udstyrslisten inkluderer 7 sæder, 19” alufælge,
Smart-key, Sædevarme med kølefunktion, ratvarme,
sædevarme på bagsæderne, 2-zone klimaanlæg med køl i
handskerummet, regnsensor, el-spejle, fartpilot,
blind spot detektor, lane-assist, Xenon-forlygter og
ikke mindst læderkabine med elektriske sæder foran.
Og det utrolige er: Meget, meget mere.
 |
Biltest:
