|
Vi har tidligere prøvekørt den nye
Hyundai i30 i udgaven med tophængslet bagklap. (læs
test af Hyundai i30 1,6 CRDi hér >>>)Nu handler
det om selvsamme bil med selvsamme motor og
selvsamme udstyr – men som stationcar. De fleste
konklusioner om i30 hatchback kan overføres på
stationcaren, så derfor gælder det hér især om
plus-egenskaber, man får for de blot 15.000 kroner
mere, man skal betale for stationcar-versionen.
Merprisen på 15.000 kroner er
forbavsende lille. Set i lyset af, at man ikke blot
får en forlænget kabine men en regulært større bil.
Stationcarudgaven er ikke mindre end 20 cm længere
end 5-dørs versionen. Det indebærer dels, at bilen
har fået et noget anderledes udseende – her vil vi
lade billederne tale deres eget sprog, men ellers
blot bemærke, at den også ser markant anderledes ud
end den tilsvarende stationcar fra søsterfirmaet Kia
(Kia cee’d SW). Dels at den selvfølgelig er blevet
langt mere rummelig.
Kæmpe
bagageplads
I tørre tal disponerer man nu over
528 bagagerumsliter – det er 150 liter mere end i
5-dørs versionen – og lægger man bagsæderne ned,
forøges bagagekapaciteten til hele 1642 liter. Det
er ret meget.
Og det er anvendelige litre, for
når man lige vipper siddepladserne på bagsædet frem,
lægges ryglænene derned, hvor sædet kom fra, og så
opnår man et fuldstændigt plant bagagerumsgulv. Ofte
er ”fuldstændig plane” gulve ikke helt plane, men i
Hyundai tilfældet er det plant.
 Praktisk
og rummelig i kabinen
Bagest i bagagerummet er der under
gulvet en dyb opret bakke, hvor man f.eks. han sætte
indkøbsposer eller våde gummistøvler, og under
gulvet er der også plads til reservehjul, der dog
skal tilkøbes. Bagagerumsdækkenet er af
rullegardintypen, hvor man blot vipper på bagkanten,
så ruller det op.
På bagsædet har man ligeså
fremragende benplads som i 5-dørs udgaven, så den
ekstra bagageplads derude bagtil er opnået helt uden
at gå på kompromis med pladsforholdene i
passagerkabinen.
Lidt kortere
på literen
Det eneste, man egentlig går på
kompromis med ved at købe en stationcar i stedet for
en 5-dørs udgave, er brændstoføkonomien. Man kan med
stationcaren ”kun” køre 23,8 km/l. Det tal er
imidlertid ganske pænt og udmærker sig især ved
bykørsel, hvor forbrugstallet siger 20 km/l.
Erfaringen i testperioden, hvor bilen var udrustet
med vinterdæk, der har en lidt større friktion, var,
at det i praksis var nemt at komme meget tæt ved
forbrugstallet ved bykørsel, hvorimod det var lidt
sværere at komme op på landevejstallet på over 26
km/l. Det kan utvivlsomt tilskrives dækkene.
Hvad fartpræstationerne angår, er
de næsten ens, og køreegenskaberne er ikke væsens
forskellige mellem de to modeller. Vi har dog måtte
justere lidt på vores opfattelse af den næsten
unødvendige knap, der giver mulighed for at stramme
styringen lidt op. Den elektriske servostyring i en
Hyundai (og Kia) er ikke forbilledlig, den giver
ikke så god en føling med kørebanen som visse
konkurrenter byder på. Men benytter man
sportsindstillingen i30, får man regulært en bedre
fornemmelse af vejen og kørslen bliver mere stabil
så derved forbedres oplevelsen markant. Det blæste i
øvrigt en del i testperioden og sidevindsfølsomheden
var ret moderat.
Fælles for alle Hyundai biler er
den unikke garanti på mekanikken på 5 år, helt uden
kilometerbegrænsning.
AUX, USB og to 12V indgange er
standard.
|
Biltest:
