Hyundai har greb om tingene. Et yderst fast greb.
For midt i finanskrisen har man lanceret en ny bil,
som rammer direkte plet hos den del af bilejerne,
som måske nok er indstillet på at rykke en klasse
nedad, men bestemt ikke har tænkt sig at lade en
krise i finanssektoren diktere, hvornår de skal købe
bil.
Hyundai i20 er oven i købet sin egen. Selvom Hyundai
er moderselskab i den koncern, som også fremstiller
Kia, og normalt kører et parallel løb, når det
gælder udvikling af nye bilmodeller, eksisterer i20
kun som Hyundai.
Hård konkurrence
Som betegnelsen indikerer, at der tale om en
mellemting mellem den helt lille i10 og den kompakte
mellemklassebil, i30. Det vil sige at konkurrenterne
bl.a. omfatter Opel Corsa, Ford Fiesta, Honda Jazz,
Mitsubishi Colt, Fiat Grande Punto, Toyota Yaris,
Peugeot 207 og VW Polo. Listen kunne gøres meget
længere, for tilbuddet er stort i denne kategori.
Derfor er der brug for, at man tager et fast greb om
tingene, hvis man vil have succes.
Den prøvekørte version var udstyret med en 75-hestes
1,4 liters dieselmotor og det var egentlig ikke
fair, at møde den nye bil med det maskineri under
motorhjelmen. Heldigvis har vi kort prøvet versionen
med 1,25 liters benzinmotor (læs
hér>>>), som sendte langt mere positive
vibrationer. Ikke mindst skal vurderingen ses i
forhold til prisen.
Benzin frem for diesel
Den billigste benzinversion koster nemlig blot
130.000 kroner – hér får man meget bil for pengene
og motoren er virkelig fortræffelig. Den prøvekørte
udgave koster 175.000 kroner. Det er for os at se
ikke en konkurrencedygtig pris, fordi effekten er
for ringe, støjniveauet for højt og et bedre
alternativ kunne være samme model med 90-hestes
diesel, der kun er 10.000 kroner dyrere. Men sandt
at sige skal man have meget stort behov for, at
kunne køre over 20 kilometer på en liter brændstof,
før nogen af dieselversionerne vil skulle
foretrækkes.
Visuelt er Hyundai i20 en pæn bil. Men den sætter
ikke dagsordenen udi bildesign. Ikke udvendigt i
hvert fald. I kabinen har man grebet nogle af de
linjer, man finder i den store Sonata og faktisk
sluppet ganske godt fra at pakke dem ind i den
mindre i20. Interiøret er pænt, med glatte linjer.
Absolut tiltalende.
Bagsædepladsen
Til gengæld er der ikke tilstrækkelig plads på
bagsædet. Det er svært i denne bil størrelse, at
give bagsædepassagererne tilstrækkelig benplads, men
visse af konkurrenterne har klaret opgaven, så det
burde kunne lade sig gøre.
|