Honda tør og har egentlig altid turde. Men det er
lang tid siden, at et design som den nye Civic model
har båret Honda emblemet på fronten. Teknikken har
været en bærende kraft hidtil og den var ikke altid
lige let at få øje. Og udover den 7-sædede yderst
kompakte Honda Stream er den nye Civic det mest
banebrydende design, Honda har lagt navn til i mange
år.
Går man under huden på den nye Civic overraskes man
af manglen på umiddelbar opfindsomhed. Det er en
konventionel undervogn. Ikke noget med dobbelte
wishbones og multilink baghjulsophæng. Men ganske
almindelig McPherson og en torsionsbagaksel.
Velafstemt
Og hvad gør det så? Intet som helst, fordi det
virker. Hvis man ikke vidst bedre, havde man ganske
andre tanker om undervognen efter nogle dage i
Civic’en. Måske er hemmeligheden, at Honda har
afstemt køreegenskaberne så godt, at de helt lever
op til de krav, skiftende vejforhold til stadighed
kræver. Hvad vil man så mere?
Fordelen ved de konventionelle konstruktioner er, at
de giver plads. Honda Civic er med sine 4,25 meter i
længden en mellemting mellem en kompaktbil og en
mellemklassebil. Målene siger kompakt, design og
indretning siger mellemklasse.
En fryd for øjet
Civic er en fryd for øjet. Den vækker opmærksomhed
med sin stilistisk kantede linieføring og et hjul
plantet i hvert hjørne, sin kileform og hightech
udstråling. Selv udstødningsrørene er trekantede.
Forbløffende, at det giver kabineplads, men det gør
det.
Også hér har designerne udfoldet sig.
Instrumentbordet ligger i tre niveauer med klare
digital-tal i det bageste og øverste niveau. Normalt
siger vi nej tak til digital tal, men i disse tider
med skarp bevogtning af bilisternes fartlyster er
det egentlig rart at vide, at ”nu” kører jeg altså
præcis de 60 km/t jeg må. Ved aftentide er
instrumenteringen belyst i bedste hightech
disco-stil – så man mindes om bilen, selvom man ikke
kan se så meget af den.
Biografsæde
Geniale funktionelle løsninger følger med i købet.
F.eks. kan bagsædernes sæde klappes op som man
kender det fra biografsæde. Det giver mulighed for
at transportere høje genstande mellem for- og
bagsæde som f.eks. en cykel eller en høj
potteplante. Eller ungerne kan bruge pladsen til at
skifte tøj inden badeturen!
Styreegenskaberne er fine og meget direkte, 1,8
liters motoren trækker vel villigt og gearskiftet er
suverænt. Et meget let skifte, som suppleres perfekt
af motorens variable ventilstyringssystem.
Sidstnævnte optimerer ikke bare trækkraften men også
benzinforbruget. Den prøvekørte udgave var en
sportsvariant. Det kunne mærkes på den faste
affjedring, men ikke rigtig på motoren.
Specifikationerne fortæller imidlertid en anden
historie: 0-100 km/t på 8,9 sekunder og 205 km/t på
toppen. Motoren yder ikke mindre end 140
hestekræfter og den går over 15 km på en liter
benzin.
Bagvingen er for smart
På ét område har designerne fået for stor magt: Den
smarte bagvinge (indrømmet) adskiller bagruden, men
sidder præcis i synsfeltet og vanskeliggør
afstandsvurderingen til bagvedkørende. Når de bagved
kørendes lygter forsvinder ind bag bagvingen,
forsvinder fornemmelsen af hvor langt de er fra en –
og når de så dukker op igen under vingen er det ved
at være for sent at reagere!
Et skarpt og kantet frontparti fanger
opmærksomheden hos alle. |