- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


Biltest: Honda Civic Tourer 1,6 i-DTEC Sport

Grand Turismo på intelligent niveau


Af Søren Clauding – maj 2014

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Honda Civic Tourer i Motorradioen


Honda kalder deres stationcarudgave af Honda Civic for ”Tourer”. I virkeligheden kunne den ligeså godt hedde Gran Turismo, altså GT, for den byder på alle de kvaliteter, der kendetegner en ægte Gran Turismo, tilpasset 2014-standard og ikke mindst årene der kommer. Den er nemlig gennemført intelligent.

 

I maskinrummet på den prøvekørte udgave af Honda Civic Tourer lå Hondas udmærkede 120-hestes turbodiesel. Den har vi været inde på ved flere lejligheder og den fungerer især fint i Toureren, fordi bilen er skabt til større læs end den almindelige 5-dørs Civic. Det gode drejningsmoment hænger i, når der er fyldt op. Og sidstnævnte betyder, at der er temmelig meget i bagagerummet. Her tilbydes nemlig ikke mindre end 624 liter regulær bagagerumsplads – ret meget i en bil, der trods alt kun måler 5,54 meter i længden.


 


Intelligent pladsudnyttelse

Bagagerummet er naturligvis centralt, når det gælder stationcars. I Honda’en er det intelligent på flere måder, bl.a. fordi Honda har udnyttet Civic’ens unikke sædesystem. Det går ud på, at siddepladserne kan foldes op ligesom biografsæder. Sæderne støttes fortil af en bøjle, hvorved pladsen under sæderne også kan anvendes – og i øvrigt gives bedre fod-plads til bagsædepassagererne.

 

Når siddepladserne er klappet op, disponerer man over plads i bilens højde fra gulv til loft. Det er med andre ord ligesom i Civic 5-dørs. Når man omvendt lægger bagsæderyglænene ned, skubbes siddepladserne nedad mod vognbunden. Derved kan bagsæderyglænene lægges helt fladt og dermed bliver gulvet i det udvidede bagagerum plant. Som sådan opnår man ikke bare imponerende 1.668 liters bagagerumsplads men også brugbar plads, hvis man f.eks. vil transportere et køleskab eller tilsvarende. Det er intelligent bagagerumsplads.

 

Ser godt ud.

Bagklappen slår højt op, åbningen til bagagerummet er god og under gulvet findes en del af bagagepladsen – opnået på bekostning af reservehjul. Honda har i øvrigt valgt, ikke at gå på kompromis med den visuelle oplevelse af Toureren. Bagklappen er elegant blev til en del af helheden og understreger det i forvejen futuristiske og dynamiske Civic-ydere. Rigtig flot.



Den billigste Civic Tourer koster 260.000 kroner. Den prøvekørte variant koster grundliggende 300.000 kroner, men Honda havde påmonteret to udstyrspakker: ADS og ADAS. Det skal især nævnes, fordi de to pakker tilsammen kun koster 25.000 kroner, og de tilfører Civic’en så utrolig meget merværdi.

 

Udstyr for alle pengene

Sport-varianten koster forinden 20.000 kroner (det er inkluderet i de 300.000) og indeholder f.eks. sædevarme, bakkamera, 2-zone klimaanlæg og regnsensor. Også elektrisk sammenklappelige sidespejle er en god feature, fordi man på afstand kan se, om man nu huskede at låse bilen.

 

ADS og ADAS indeholder en stribe elektroniske hjælpesystemer. Det aktive støddæmpersystem er guld værd, fordi det muliggør en mere komfortabel affjedring end den, Civic Tourer er født med, og det kan gode være tiltrængt på det danske ikke altid lige velholdte vejnet. Man kan også stramme affjedringen op, når man f.eks. kører hurtigt, ikke mindst på motorveje. Når bilen læsses, kan en stramme affjedring også gøre underværker.

 

Hjælpeudstyr i rå mængder

Andet hjælpeudstyr er cross-trafic monitoring, som bagtil registrerer tværgående trafik, når man f.eks. skal bakke ud fra en indkørsel med dårligt udsyn, og sender et advarselssignal, hvis noget er på vej.

 

Bilen har et aktivt City-bremsesystem, den kan genkende vejskilte, den advarer, når man er tæt ved den forankørende, giver signal når der er biler i den blinde vinkel skråt bag ved Honda’en og giver også lyd fra sig, når man er ved at forlade sit spor på f.eks. en motorvej.

 

Udstyr og god brænstoføkonomi

Al det udstyr, som også omfatter et udmærket navigationsanlæg, er alle pengene værd og passer perfekt ind i idéen bag en Tourer-version af Honda Civic.

 

Sidst, men ikke mindst, skal det nævnes at Civic Tourer med dieselmotor kører over 25 km/l, i praksis lidt mindre, men det er helt i harmoni med en bil, som måske ofte vil køre lange ture og den er derfor skånsom mod ejerens brændstoføkonomikonto.

Klik på billedet og tag med på en køretur i Civic Tourer


 

 

 


Model:

Honda Civic Tourer 1,6 i-DTEC Sport

Listepris:

Kr. 300.000

Motor og transmission:

4 cyl. 1,6 ltr. Turbodiesel. 120 hk. 300 Nm/ 2000 omdr./min. 6 M/T.

Præstationer acceleration/ topfart/

Brændstoføk/ CO2 udledning:

10,4 sek./ 195 km/t/ 25,6 km/l / 99 g/km

Længde:

4,54 m

Bagagerum:

624-1668 liter

Værd at bemærke:

ABS. EBD og EBA. ESP. Hillholder. 17” alufælge. Tågeforlygter. 6 airbags. 2-zone klimaanlæg. Multijusterbart læderrat. Sædevarme. Fjernbetjent centrallås. El-justerbare sidespejle m. varme. El-sideruder for og bag. Fartpilot. Regnsensor. Bakkamera. Isofix. Tagræling.


Link til importøren


Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt